![]() | ![]() |
Se også Ìgård (subst.), gåre (subst.), gøre (verb., ptc.)
subst. _ går¶ $Skannerup; i alm. skrevet *gor (spor. også *gur).
[1467: (bf.) gwren Him (Krist.HL.6); 1609: går (= dyreekskrementer) Randers (Vider.III.352); jf. vestnordisk og norsk dialekt gor (= halvfordøjet føde i dyrs indvolde; i norsk dialekt også om våd mosejord, dynd); Fjends´S og tilgrænsende egne i MØJy, spor. i Ommers, Fjends´N og Hards; se kort; syn.: gor·jord, tørve·gor x]
![]() | ![]() |
= løs mosejord over det egentlige tørvelag; tørvestrøelse. Gor = Mosejord, som ikke duer til Tørv. I visse Egne blander Landmændene dette Slags Jord med deres Gjødning. OBork.1814. Gor kaldte mange opharvet og tør Tørvestrøelse, der brugtes til at trække Algen (= opsuge ajlen) i Kostalden. Hards´Ø.
![]() | ![]() |
Sidens top |