går
Çgård´| går | Çgård´ |
Se også Çgård´ (sms.led)
subst. _ med sideformen gårde (spor. i SVJy og VSønJy, i betydning 5). _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.9, K 1.3. _ som 1.sms.led: se Çgård´ og gårds´. _ genus: mask./fk. (K 7.2)À. _ bf.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.3. _ plur.: (r/è K 4.9:) go·r NørrejyÌÇ; gå·r/Ágå·r (K 1.9) SønderjyÌÈ; Ágoarè AlsÌ¢; goarè $Fjolde. _ afvigende plur. bf. (jf. K 4.9): go·dèn Him´SV, Him (vsa. gå·dèn HellumH), Rougsø. _ gamle kasusformer: a) gårde (dativ el. genitiv, i præp. forb.): udtales som plur.Ì£. _ b) gårdsens ("dobbelt genitiv"): gåsèns NørrejyÌÀ; gårsèns Sønderjy.
\ Ìogså go¿r ´Ø (AEsp.VO.), muligvis ved påvirkning fra bf. (jf. AEsp.Nordjysk.I.203); Çogså gåÛ og (især yngre) går, go¿r; Èogså *goed Ommers (Vistoft.ca.1825), Fjends (Aakj.BS.42); også gå¿r NTyrstrupH; i betydning 5 også go·r $Darum; ¢dog go·è Åbenrå (DF.XVI.62); i betydning 5 også gå·r SønJy´V; £også gå·è; Àogså stof´neutr. spor. i Midtjy; Îogså go¿ri ´Ø (AEsp.VO.); for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.110; {også gån¶èn ´SV; for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.110; }også go¿dèn ´Ø; Ì°også goÛèn SletH; spor. også *gon, *gonnen; ÌÌÌspor. også gån¶/gåñ¶ (K 4.6); også go¿èn $Storvorde; også go¿dèn Him´Ø; også go¿rèn Ommers, Djurs og MØJy´N; også go¿riñ $Tved; ÌÇdog gå·r $Læsø; i betydning 5 dog go·rèr $Darum; ÌÈdog gå· $Rømø, $Felsted; i betydning 5 dog gå·rèr SønJy´V; Ì¢også Ágoa; Ì£også *gu·r $Tise; ÌÀogså gòsèns Vends.
[mht. formerne med ´Û jf. DF.XXXVII. 61ff.; hvad angår betydningsudviklingen jf. Ìhave (jf. Havekunst.1925.80f.)]
1) = rigsm. (bondegård mv.).
1.1) = bondegård (med bygninger og jordtilliggende); krav til minimumstørrelse varierer egnsvis (15´30 tdr. land, Ô _ 1Ô td. hartkorn); i SSlesv vist kun om herregård [alm. (± Sønderjy´SØ, og kun spredt i SSlesv); syn.: Ìbol 2.1, bonde·sted, bur·sted, sted x] i går ska wæær så stu¶r at dæçj ka føøe en fa¡mil¶li = en gård skal være så stor, at den kan føde en familie (dvs. give en familie føden). AEsp.VO. dæn li©·nèr æn hu¶ks i bø©·, mæn de ær¶ æn go¿r = Det ligner et Hus i Bygge (dvs. mht. bygningerne), men det er en Gård; kan høres om en Landejendom på en Td. Hartkorn eller mere, hvis Bygninger kun består af 2 Længer. Skyum.Mors.I.9. hvor der er 3 længer, vil man altid kalde (ejendommen) ¨ æn go¿r = en gård, om den end ikke har en halv tønde hartkorn. Skautrup.H.I.17. Den firlængede Gård havde følgende Længer: Stuehus, Staldhus, Lade og en fjerde Længe, som ikke havde noget Navn. Heri var Tørvehus, Vognport, Hønsehus og undertiden Svinehus. $Gosmer. en fem tønnes gor = en fem tønders gård (dvs. på 5 tdr. hartkorn). AarbThisted.1946.386. (stof´neutr.:) han kan da sajt maj’t det bette gård (= sagtens magte den lille gård). Hards. (plur. brugt som stof´neutr.:) æ wil e§t ha mæj de go·r å gy·r = jeg ville ikke have med det gårde (dvs. gårdbrug, landbrug) at gøre. Thy´S. _ (talemåder, med varianter:) Det er en sølle Gård, der et ka fø jen Dawdrywer (= der ikke kan føde én dagdriver). AarbHards.1930.122. de æ et så swæ¿r å be¡gøñ· i èn go¿r å æ·ñ i èn hy§t = det er ikke så svært at begynde i en gård og ende i en hytte (dvs. formøble værdier). $Ræhr. Bøn aa To’r hjælper ee’n te Go’r = bøn og tåre hjælper ingen til gårde (dvs. til at få en gård). Vends. Den der gywter sig te en Goor fortryder ’et inden en Or = den, der gifter sig til en gård, fortryder det inden et år. KAlk.FV.56. Singåt å Gotår sætter manne Man fræ Hus å Gor = singot og godtår (dvs. megen skålen i drikkelag) sætter mangen mand fra hus og gård. Hards (med varianter i Nørrejy). \ (med "dobbelt genitiv":) gårdsens = på el. hørende til en bestemt gård [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Så sku¬ kovÉn uv å rÒres gåt dÉ hile Étemæja, så trove TÉrkæl nåk, de GòsÉns dÉ hjÉlme Kov sku¬ væ kòmÉn sÉ É avtÉn = så skulle koen ud at røres den hele eftermiddag, så troede Terkel nok, at gårdens hjelmede ko skulle være kommet sig til aften. Grønb.Opt.59. Men æ Tij spildes ve’t (dvs. ved handel og jagt)¨ og Gaardsens Arbejde forsømmes. JSkytte.B.81. \ faste forb. med verb.: bytte gårde = navn på leg [jf. AEsp.VO. (og ODS. Gaard 3.1); spor. i Østjy] _ gå fra ¡gården = gå fallit [spredt i Nørrejy] _ sidde ved en gård (el. lign.) = eje en gård [spor. i Østjy og SVJy] de vuar i de Dau, da sad a inaa ve Gaand; men naa haar a et et beir end som saa = det var i de dage, da ejede jeg endnu gården; men nu har jeg det ikke bedre end som så. ALimennchar.FB.298. hañ ka it blyw ve go¿rèn, få¡de han ¡it ka swå· ªèn¡hwæ ¡set (= han kan ikke blive (siddende) ved gården, fordi han ikke kan svare enhver sit), dvs. betale skatter og afdrag. $Hundslund. \ faste forb. med præp.: ad/i gårdene. Naar man i ældre Tid vilde gaa et Ærende elller lignende, sagde man ikke "jeg gaar en Tur i Byen", men derimod "a gor i Gaaren" (= jeg går i gårdene). *Læsø. hun æ a ¡gå·rèn = hun er ikke hjemme. *AEsp.Læsø. _ af gårde = af sted [spredt i Nørrejy] han re·st a ¡go·r = han rejste af gårde, drog bort. $Torsted. _ i/på/fra/til gårde = på/fra/til gården, stedet [spredt afhjemlet] Mannen die i Goeh = manden dér i gårde (dvs. gårdejeren). Thomaskjær.L.53. Dokter tyks a entj sue jaen, wi will ha i Goer = doktor synes jeg ikke, vi særlig gerne vil have i gårde (dvs. have besøg af). Thise.LS.I.167. de æ få ¡let fål¶k po ¡go·è = der er for lidt folk på gårde (dvs. for få tjenestefolk på gården). SØJy. _ tjene i gårde sammen (el. lign.) = tjene samme sted [spredt i Vends] _ gammel i gårde = boende mange år på samme sted [spredt afhjemlet] (talemåde:) ri©¶ man¶s dæ§tèrè å fa§tè man¶s stuw·Û blywè e§t gamèl i go·r = rig mands døtre og fattig mands stude bliver ikke gamle i gårde. Skyum.Mors.II.285. (overført:) mi kå¿l blöw får gamèl i go·r (= min tjenestekarl blev for gammel i gårde), dvs. (altfor) familiær. $Vroue. \ faste forb. med adj.: lukket gård (= firlænget gård) se lukke x. _ indelukket gård (= d.s) se inde·lukket x. _ omlukket gård (= d.s.) se om·lukket x.
1.2) (afkortet:) om bestemt, særlig gård; fx fattiggård, gæstgivergård, købmandsgård [spor. i Nørrejy] Fa di kam o æ "Goer", haad di di boed i en Hyssel ud i æ Hiæ = før de kom på fattiggården, havde de boet i et lille ringe hus ude i heden. Thy. Nie po gån = nede på gæstgivergården. Rougsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gårdsplads [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy (±S, ± Als); syn.: Ìbro 4.3, gårds·rum, ind·gård] wæjen gor lijg ijæmmel goren = vejen går lige igennem gården (dvs. hen over gårdspladsen). ØHanH. di håj stjæn·bro ¨ i æ go¿r = de havde stenbro (dvs. brolægning) på gårdspladsen. Skautrup.H.I.40. Her i Gånn wa der en Kjæll mæ ed Kjælltrow = her på gårdspladsen var der en brønd (jf. kilde x) med et vandtrug. Mols. \ køre/age i gårde = køre ind på gårdspladsen [spredt i Midtjy´Ø, spor. i Sønderjy] (det var et pragtfuldt syn,) ¡næ¿è di kam no ¡kje·ri i ¡go·r = når de (dvs. bryllupsgæsterne i hestevogne) kom nu kørende i gårde. NSamsø (DaDial.I.22).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = jordstykke, (oftest) med gærde el. hegn omkring, beliggende ved hus, gård mv.
3.1) = have; jf. sms. som abild·gård, bi·gård, kål·gård [Sønderjy´SV, Mandø, Als, spredt på Samsø, i SønJy´NØ og SSlesv; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
ve ¡væt ¡hus æ dæ èn ¡goa = ved hvert hus er der en have. Als. Under eet kaldtes Haven e Gaard, og den bestod saa af e Krudgaard (Blomsterhave), e Abildgaard og e Kalgaard (dvs. frugt´ hhv. urtehave). Ussing.Als.66. èn ¡gå¿è mæ ¡blåmè i· (= en have med blomster i), dvs. en blomsterhave. VidingH. vi skul ha græit e lit i e Gaard = vi skulle have gravet lidt i haven. Angel (Kappel.1837).
3.2) = toft, græsstykke ved gård [Fjolde]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = gærde; indhegning; oftest i sms. som pode·gård x, sten·gård x, torne·gård [mht. betydningsudviklingen jf. DF.XXX.15f.; Samsø, størstedelen af ØSønJy´Ø, Als, spredt i Angel; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(i landsbyfællesskabets tid) var Gærderne "gærd’ Gaard’" (= flettede gærder, jf. gærdet) eller Stendiger. ¨ I Modsætning til en "gærd’ Gaard’" kaldes et levende Hegn her for en "paa· Gaard" (= podet Gærde). Sundeved. Gaard (betyder) ogsaa et Hegn, især Steengiærder; at lukke Gaarde = at lukke Giærde (dvs. reparere huller i gærde). Samsø (Hansteen.ca.1825). styw ¡gå·è = skære Hegn ned (jf. styve x). Sundeved. do kømè te å straf dæñ gåè let, få dæñ gro få galt u øwè mit = du kommer til at straffe (dvs. bliver nødt til at beskære) det hegn lidt, for det gror for meget ud over mit (dvs. min jord). Als. (talemåde:) Di gær æ miest Tij över, hvor e Góer É lavvest = de (dvs. man) går oftest over, hvor gærdet er lavest. Hagerup.Angel.176.
5) = gærdelignende spærring brugt ved fiskefangst; i reglen specificeret som flynder·gård, lakse·gård x, skulde·gård x, åle·gård x [spor. i Hards´V, SVJy´S og Sønderjy´V] I Sommerens Løb fanges der mindre Partier Rødspætter og andre Fladfisk ¨ i "Gaarde"; ¨ (en sådan) er en stor mod Strømmen aaben Vinkel, der dannes af et Par Rækker omtrent 2 Alen lange Stokke, som med et Par Tommers Mellemrum stikkes ned i Klæget (= dyndet). Rømø (SJyAarb.1904.261). De bedste gårde (ved fiskeri efter ising mv. i Vadehavet) blev lavet af kløvede fyrrepinde ¨ (desuden af) pil, moseris eller lignende. ¨ Gårdene stod op til en halv mils vej ude og blev fisket (dvs. man tømte dem for fisk) ved ebbe. SJyMSkr.1968.4. I stedet for Pinde bruges ¨ i en Gaarde undertiden Smaa Buske, som plantes eller udsættes paa samme Maade. TønderH (Saxild.ca.1848).
| går | Çgård´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}