gøjser

gøre·brev

gøre

verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.9, K 1.9; i enkliseforb. ofte tilkomst af stød for former med kort vokal (også hvor diftong evt. forkortes)È°, i tryksvag stilling forkortelse af evt. langvokal el. diftongÈÌ. _ præs.: »kort 2 (med noter); i enklise samme form som i inf.ÈÇ, i tryksvag stilling samme lydlige forenklinger som ved inf. _ præt. og ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 4.9, K 1.1, K 1.3, K 1.9; i tryksvag stilling lignende forkortelser som i inf.ÈÈ. _ imperativ: i alm. samme udtale som inf. (og altid, hvor denne er kortvokalisk, jf. kort 1); gjø MØJy, LBælt; gjør $SSamsø (og alle disse steder gjør¶ i enkliseforb.); gje, gje¿è (og i enklise gjer¶) $NSamsø; gör¶, gø¿r $Hostrup; (i TonalOmr (K 1.9) med tab af acc.2:) gyè Als; gø·è $BovÇ}. _ passiv (især i faste forb., jf. betydning 8 slutn.): ´s/´ès (afhængigt af, om tilsvarende aktive form er enstavelses el. tostavelses) alm.; (inf. og præs.:) også gjÒr¶ès Thy; (inf.:) også gjø¿ès Sall; gjör¶ès $Vroue, spor. i Østjy´M; (præt.:) gjowèst spor. i Han og Thy´N; ®gøst, ®göst, *gøsset spor. i SønJy´S.

\ Ìdog jör ´SV; også (ældre) djÒr DronninglundH´SØ; for flere detaljer om inf. se AEsp.Nordjysk.II.109; Çspec. gjÒr $Lild; også (ældre) djör ´Ø; Èi enklise dog alm. gjÒ(r) (+ evt. stød) NVJy (fx gjÒr¶ èÛ = gøre det, gjÒ Û¶èn = gøre den); ¢spor. også gör; £dog g(j)ø $Vorning; oftest optegnet gjø ´S; Àogså gjæ·r; Îdog i enklise gjö(r) (+ evt. stød) MØJy´S (fx gjö¶ èt = gøre det, gjö m¶è = gøre mig); også (ældre) gjø· VoerH; {også gæ·r $Tved; også gje·r $NSamsø; }også (yngre) gø·r; Ì°dog i enklise gör¶ èt (= gøre det) $Give, gø¶ èt, gy¶ èt (= gøre det) $Ål; også (ældre) gjø·è SØJy, GørdingH (SVJy); ÌÌogså gjö·r, (yngre) gyèr; ÌÇogså Ágø·è ´S; ÌÈdog i enklise alm. gjÒ(r) (+ evt. stød) NVJy (fx gjÒr¶ èÛ = gør det, gjÒ Û¶èn = gør den); formen gjör i Thy´NØ og på Thyholm er sandsynligvis en yngre form, der har erstattet ældre gyèr; Ì¢også gjær; Ì£også gær, gjær $Tved; også gjer $NSamsø; ÌÀspor. også gjö; ÌÎogså (yngre) gø¿r; Ì{dog *gjö¿r $Lejrskov; Ì}syd for rigsgrænsen spor. ældre 2.person sing. göst, *gørst = (du) gør; Ç°spor. også dju·r hhv. dju¿r; ÇÌogså ju·r hhv. ju¿r ´Ø; også (ældre) dju·r hhv. dju¿r DronninglundH; også (ældre) præt. *jow·, *jovr ´SV; for flere detaljer om præt. se AEsp.Nordjysk.II.93; ÇÇogså gjow·r hhv. gjow¶r Thy´S; også (ældre) djow· hhv. djow¶ Han´Ø; ÇÈogså gjøw· hhv. gjøw¶ ´N; Ç¢dog go·r hhv. go¿r (jf. K 4.9) på Djurs; i MØJy oftest è´løs form i præt., men è´holdig form i ptc.; også (yngre) gjo·r hhv. gjo¿r Anholt; Ç£også (yngre) gjo·r hhv. gjo¿r; ÇÀogså (ældre) go·r hhv. go¿r SVJy´V og ´S; ÇÎogså gjo·r hhv. gjo¿r ´N, gyè hhv. gy¶è ´S; Ç{også Ágø·è hhv. gø·è ´S; ptc. også *gjör Hagerup.Angel.88; Ç}dog ældre plur.´form med acc.2:Ágy·rè HJørg.Als.; *gyèr Angel; È°i så fald stød på vokalen, når det følgende ord starter med vokal, fx jÒr¶ è (= gøre det) Vends; derimod (efter bortfald af evt. ´r) stød på stemt konsonant, hvis det følgende ord starter med en sådan, fx gø m¶è (= gøre mig) $Vorning; i områder med diftongen yè træffes enkliseformer med jö, jø, ö, ø, jf. note 3, 7 og 10; ÈÌofte også bortfald af udlydende ´r; ved forkortelsen erstattes diftong (yè, øjè, yö mv.) i store træk af y, jÒ (NVJy), y (Hards´SØ, SSlesv), jö, jø (Sall, Hards´V og ´NØ, Østjy´M, Sydjy) el. ø (Als); ÈÇfx de gjer¶ a (det gør jeg) $NSamsø; ÈÈbortfald af evt. vokallængde og stød, uè > u, yè > y, yö mv. > ø.

[1640: (ptc.) gjørt (SJyMSkr.1927´28.2); formen svarer til nutidige sønderjyske ptc.former med ´ø´ etc.]

A. om produktion.

 Næste betydning

1) = lave, frembringe, fremstille. Ŭ¶ hwa hans Øwn si¶e, de ka han gye i hans Hæñe = alt hvad hans øjne ser, det kan han lave i hænderne. MØJy. de gamle brugte (før 1900) ofte (ordet) gøre om (frembringelse af) mindre Træsager: gøre Træsko, Tøjrpæle ¨ Kar, og Smeden gjorde Ringe, Lænker, Knive og lign. Vends. Mi Faar go Boster aa Grimmer aa Reev = min fader lavede børster og grimer og reb (med henblik på salg). Djurs. Skulde Rugen bruges til Tag (= tagbeklædning), blev Halmen (efter tærskningen) stødt mod Gulvet for at blive "lignet" ¨ men at "gøre Tag" var ellers et særligt Arbejde, der blev udført efter at der var "optorsken" (= tærsket færdig). Ommers. Under høsten var det kvindearbejde at binde op (jf. Ìbinde 3), og de skulde være med til o gy bo’end (= at gøre bånd), dvs. lave halmbånd til at binde negene i tvillinger med, hvorved der spildtes de færreste kærner. HundredeAar.146. Folk kom med baade Brød, Smør, Ost (etc.), naar de kom te æ Vöw·pi·g o sku ha Tøw gjo¶r (= når de kom til vævepigen og skulle have vævet klæde). HPHansen.GF.I.83. Di gjor dem nover goj Melmader = de gjorde (dvs. smurte) sig nogle gode mellemmadder. ØSønJy (SJyAarb.1952.63). Det var ¨ om efteråret, når kornet var bjærget i hus og byggen torsken (= tærsket), man "gjorde malt" (= fremstillede malt, til brygning). RibeAmt.1970.470. dæñ gæ·è è¡få¡ru·è å gö è ¡res = den (dvs. langjernet på hjulploven) går forud (dvs. foran) og laver ridsen (inden muldfjælen følger og vender jorden). $Øsby. _ (med underforstået obj.:) Dette med at gøre et gravminde (= ligvers) kaldtes for "at gøre på kisten", og det vakte almindelig bekymring, da unge lærere henimod århundredets (dvs. 1800´tallets) slutning nægtede at have med den slags at gøre. Det var, som om den døde nu ikke mere kom ordentligt i jorden. Himmerl.324. \ (også) = reparere [spor. afhjemlet] vi skaÏ ¡gø·r è ¡røchnèµ = vi skal lægge nye Sadder (Græstørv) på Mønningen. ØSønJy. om Efteraaret ved Novembertid ¨ da skal Vaaddet "gjøres" (dvs. fiskernes vod skal repareres, tjæres etc.) ¨ Det hele Arbejde gjøre Fiskerne i "Vaadlaget" selv (jf. vod·lag), men man tager altid en "Vaadgjører" til Hjælp ¨ gjerne en gammel Fisker, der ¨ har erhvervet sig de andres Tillid. Sall (Rom.Husflid.353). \ (spec.:) gøre (noget) i = bruge til (fremstilling af noget andet), omsætte til [spor. afhjemlet] De traf åm æ§tèro¿r, åm fòlk haÛ møj¶ tow¶ å sku¬ ha gjow i klÉj¶èr, te di fÉk æn hòbèn pi©èr ben sam¶èl te¶ æn kå·rbòjèl = det hændte om efteråret, hvis folk havde megen uld at skulle have gjort i tøj, at de fik en hoben piger bedt sammen (dvs. indbudt) til et »kartegilde. Kvolsgaard.L.121. æ Rowhal¶m sku gjørres i Taa¶g, for¶e di sku ha den jen· Si· aa æ Kjørres omtat te Sommer = rughalmen skulle laves til taghalm, fordi de skulle have den ene side af kostalden tækket om til sommer. Hards (Ord&Sag.1999.37). Væn han ¡å gö de ¡he·lè i ¡Pæ·µ, ka han ¡í be¡ta·l sit ¡Gja¶ld ¨ = selv om han også gør det hele i penge (dvs. sælger alt hvad han har), kan han ikke betale sin gæld. HostrupD.II.3.108.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = avle (afkom) [spor. afhjemlet] Ja, den æ lawe, fa·r a blöw gjo¶r = ja det (dvs. et gammelt bord) er lavet, før jeg blev gjort. HPHansen.GF.I.4. (talemåder, med varianter:) Hon ær så fi’n, som hun ku’ wær joèr låntj søjèr u·w = hun er så fin, som om hun kunne være lavet langt sønderude (dvs. sydpå). AarbVends.1929.284. de è få ¡se¬· å ¡ru§p i è ¡ræw¶ væn æ ¡ba¿n æ ¡gø¿r = det er for silde at skrubbe i Røven, naar Barnet er gjort. $Vodder. Å· ja! som· gjør¶ et å som· fo¶r et, å som· fo Sky¬¶ få ret = åh ja, nogen gør det (dvs. barnet), og nogen får det, og nogen (dvs. en helt tredje) får skyld for det. MØJy. Haste Huñ¶ gjør bliñ· Hwelp = hastig hund avler blinde hvalpe. Røjkjær.Opt.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = lægge (æg); med underforstået obj. i store dele af ØSønJy samt i $Vodder. di be¡gøñèr ¡da¶ å ¡skrævèÏ, di èÏ ¡sna¿r ¡te¶ å gø·è = de begynder da at skrævle, de vil snart til at lægge Æg; om Høns, der gaar og smaakagler. $Vodder. (talemåder:) Han hær me·r a e Kawlen end a e Gøren = Han har mere af Kaglen end af Gjøren, dvs. mere af Snak end af Handling. ØSønJy (SvGrundtv.GlM.II.138). (med spil på betydning 4:) klo·© höns ka åsè gyèr i æ na¬èr = også kloge høns kan gøre i nælderne. $Agger.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = skide [spredt afhjemlet] (vbs.:) ¡får¶ å kom te ¡gø·èrèñ (= for at faa Afføring) tog man »Aloe. $Vodder. ¡så kåm dær èn ¡gø·rèñ å· ¡ba¿n = saa kom der et Gørende paa Barnet; det skulde forrette sin Nødtørft. $Vodder. (talemåder, med varianter:) De ser svort ud ¨ æ Baen har gør i æ Bagtrou, å vi ska ba·g = det ser sort ud; barnet har gjort i bagetruget, og vi skal bage. ØSønJy. Om en prekær Situation: ¡hwa ska vi ¡gri·b å ¡gyè ªi¿, ¡pesªpåtèn ste dæ ¡grø¿Û ªi¿ = hvad skal vi gribe og gøre i? pispotten står der grød i. $Gosmer. (spøgende, med spil på betydning 7:) haj ¡djör hans ¡bæ·st lisåm ¡kati i ¡maltèt = han gør sit bedste, ligesom katten (gør) i maltet (som vel er lagt til tørring på loftet). $Læsø.

B. om ændring.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = få (nogen/noget) til at blive til / virke som (hvad der udtrykkes i efterflg. adj., adv. el. præp.forb.). la wås gjø èn ¡l嵶 ¡slaÛ¶è ¡kåt = lad os gøre en lang sladder kort (dvs. gå lige til sagen). $Ål. a¬¶èr å sleÛ gær eñ mañ¶ kro·©èÛ = alder og slid gør en mand kroget. $Tved. an gjø sæ ¡sjæl¶ få ¡reµ· om an ¡æ§ ¡h嬶è èt = man gør sig selv for ringe, om man ikke holder det (dvs. sit ord). $Ål. han fik hans Fued gjor beskidt = han fik sin fod gjort beskidt (dvs. kom til at snavse foden til). Hards. skat do i byj¶, så skal a nåk tjyèr få dæ; de ær eñtj wa¿r, do gor å jö(r) fålk te sta·klèr få så let = skal du i by, så skal jeg nok køre for dig; det er ikke værd, du går og gør folk til stakler for så lidt (dvs. tvinger dem til at finde på en undskyldning for ikke at kunne køre for dig _ og dermed fremstå som stakler). $Hellum. Sin haçn bløv så fø¶r, så tòw haçn sæ æn pijjg å jow sæ æn kuuèn å = da han så blev voksen, tog han sig en pige og gjorde sig en kone af (hende). Vends (Sgr.XI.62). han wa ¡li· ve o ku gjö·è èn ¡ski¿Û te èn ¡tå·ènªskra¬¶ = han var lige ved at kunne gøre en skid til et tordenskrald (dvs. havde det med at overdrive). $Give. han gjow· sæ snå¿(r) te å· my kå¿l = Han gjorde sig snart til for megen Karl, var for selvsikker. Skyum.Mors.I.120. sitj som di jÒ´dem (= se hvor de gør sig), om tulipaner, der har skiftet farve, efter at de er sprunget ud. AEsp.VO. \ (også:) i tryktabsforb. (af typen gøre nar af, gøre rent, gøre i stand), se efterfølgende trykstærke ord. \ (også:) gøre + adj. som modsvarighed til mere nuanceret vb.; jf. KrMøller.O.72ff. (dér tolket som folkelig stil) [jf. tilsvarende tendens i slutn. af betydning 8; spor. afhjemlet (fortrinsvis i Sønderjy´S)] å gör æn hö·n døj¶ = slå en høne ihjel. $Aventoft. så gyèr hañ ham ¡lyès èªgjæn = så løslod han ham igen. Angel. æjsèn gö i ¡bæstèªmo¿è ¡va·chèn = ellers vækker I bedstemor. ØSønJy. æ hæ vurn sturgjör i Lilsojllt = jeg er blevet gjort stor (dvs. opfostret) i Lillesolt. Hagerup.Angel.88. "gøre træ små" = hugge brænde. Fjolde (DSt.1920.82).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) gøre (noget, meget etc.) ved (noget). _ a) = ændre i positiv retning, udbedre; ordne, reparere på [muligvis < rigsmål, hvorimod forb. i pkt. 38´39 synes ægte dialektal] de æ da no ræn gal nöj, te do ka hwærken løes helder skryw, de mo wi sko ha nöj gjåw we = det er da noget helt galt noget, at du hverken kan læse eller skrive; det må vi sgu have noget gjort ved. HimmerlKjær.1952.273. ¡de¶ æ dær ¡e§t å gjör ¡ve = det er der intet at gøre ved, dvs. ¨ sket er sket, el. det er unyttigt at prøve derpaa, da intet kan udrettes. Hards. _ b) = gøre ud af; understrege; markere. ¡dæ·r blæw ¡e§t ¡så¿n ¡vie· gø ¡nåwè ve ¡de = der blev ikke saadan videre gjort noget ved det _ naar to forlovede havde faaet Ring paa. *$Vodder. haçj jik hæn å jo(r) få ¡wit we¶ e æ (= han gik hen og gjorde for vidt ved det), dvs. var for yderliggående, roste for meget, klagede for meget el. lign. *Vends. _ c) = komme til skade med (kropsdel) [spor. afhjemlet] læ mæ se·, hæ do gø Ánåwè ve e feµè? = lad mig se; har du gjort noget ved fingeren? $Rise.

C. om arbejde, virksomhed.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = bestille, arbejde (med/på). Åm æ a¶eo¶r blöw æ höw·de bunnen in¶, å så blöw dær moj¶ mi·r å gjø hjem· i æ go¶r = om efteråret blev høvederne sat på stald (jf. Ìbinde 2), og så blev der meget mere at bestille hjemme i gården. Ejsing.Salling.71. haçj ka jÒr è å komm fro¶ è i¡jæn (= han kan gøre det og komme fra det igen), om den, der er rask til Arbejdet. $Børglum. di måt gær ¡li·© får djær lö¿n i gamèÏ daw· = de måtte gøre gavn (dvs. virkelig bestille noget) for deres løn i gamle dage. $Tved. ¡hañ ¡wa ¡så¿n så ¡gu¿ te å ha mæ ¡hæ·st å ¡gö·è = han var sådan så god til at have med heste at gøre (dvs. arbejde med og passe hestene). Bjerre. vi johr tov Davv faa hvae Bie, vi hah dem = vi ydede to dage(s arbejde) for hvert bed (jf. Ìbed 2), vi havde dem (dvs. studene, lånt til opbrydning af hedejord). CJRLund.TN.8. ¡kå·lèn, di hè gjåw¶ ¡træsins¡tyw ¡daw· po ¡wæjèn, di wa ¡u· å kåst i ¡sne¿ = karlene de havde gjort (= arbejdet) 60 dage på vejene _ de var ude at kaste sne. $Storvorde. dæ sku jo o·l di nöj kå·l, dæ wa komèn te böj¶èn, å o·l dæ·m, dæ be¡gø·nt å gö få kå¶l de o¶r, hwæ gi¶ èn flask gamèlvi¶n = der (dvs. ved »hønsegilde) skulle jo alle de ny karle, der var kommet til byen, og alle de, der begyndte at arbejde som karl dét år, hver give en flaske gammelvin. NPBjerreg.Ommers.27. (spørgsmål) ved Drengs Overgang til Karletjeneste: "Ka han gjø fuldt?" (= kan han fuldt ud klare en karls arbejde, jf. Ìfuld 5). Thy. (både ligefremt og overført:) di gor å jör åpo¶ è = de går og gør på det, dvs. danner eller laver på det, forhandler om det. $Hellum. (overført:) tit træ·fèr èÛ jow òså, te dæ blywèr lyj¶st fò tow¶, dær hår ej§t kjæñ te hwòrajer fa·r, mæn famil¶ièn èpo bÉ©è sijèr hå gjow¶ èpo¶ èÛ = tit træffer det jo også, at der bliver lyst (til bryllup) for to, der ikke har kendt til hverandre för, men familien på begge sider har arbejdet på det. Kvolsgaard.L.122. \ (ptc.:) gjort = fra hånden, færdig, forbi [spor. i Sønderjy og SVJy] no hæ vi è hø·st gø·è = nu har vi Høsten gjort (dvs. nu har vi kornet i hus). $Felsted. Man spiste det, der sattes frem, og var glad til, om der var nok. Det var der langtfra altid. For (med en talemåde:) "naar æ Fad er tom, er æ Maalte ¨ gjorr" (= er måltidet forbi). Frifelt&Kragelund.DV.29. \ faste forb.: gøre i (noget) = være beskæftiget med; handle med [spor. afhjemlet] hwa ¡gjör hañ ¡í (= hvad gør han i?), dvs. hvilken beskæftigelse har han? Skautrup.H.II.129. (han) var træskomand, gjor i træskun (= gjorde i træskoene), som det hed på egnen (muligvis med spil på betydning 4). MØJy. _ intet at gøre (godt) med = ingen penge, formue (at skyde ind) [spor. afhjemlet] han hæ Áit å Ágø·è mæ, mæn han kañ jo å Áenè Ápæ·µ ªha, di gæ·è Áliså fast = han har ingen midler, men han kan jo heller ingen penge have, de går ligeså hurtigt. $Rise. (med spil på betydning 11:) ¡hwa ska èn ¡gyè, næ¿è èn ¡it ªhå¿è ¡nuèÛ å ¡gyè ªmæ = hvad skal man stille op, når man ikke har noget at gøre med. $Gosmer. _ det kan (ikke) lade sig gøre = nogen hhv. ingen kan klare det [spredt afhjemlet] saa kyæ di saa tile om Moane som de ku la sei gyæ, essen va e svat aa fo e Hæest o e Stol = så kørte de (til mikkelsmarked i Sønderborg) så tidligt om morgenen, det kunne lade sig gøre; ellers var det svært at få hestene på stald. Als. Ætte Seii skaet ka læsse gjø’ aa væ se grem, teen é ka dø = efter sigende skal det kunne lade sig gøre at være så grim, at man ikke kan dø. Ommers. _ det er (nogen) om at gøre = det er vigtigt, afgørende (for vedkommende) [spredt i Nordjy, spor. i øvrige Jyll] de ær åm¶ å gjÒr, dÉj¶èt ka wæær så ho¿r, te di ka dÒw· mæ å sæt æn knø§tnæw· í èÛ = det er vigtigt, at dejen (til rugbrød) kan være (dvs. bliver) så hård, at man kan døje med at sætte en (knyt)næve i det (og altså ikke kan ælte det længere). AarbThisted.1968.63. de ær ¡åm¶ å ¡gy·r, åm han ¡itj ¡hå¿r ¡wæt hær = det er vigtigt (at overveje), om han ikke (allerede) har været her (men er gået igen). $Torsted. _ (overført:) have med (nogen/noget) at gøre = beskæftige sig med; stå i forbindelse med. æ ¡svænsk ¡jæ¿n vår ¡blø·rèr som de ¡tysk, å de vå ¡ve¬èr å ha ¡mæ¶ å ªgø·r = det svenske Jern var blødere end det tyske, og det var rarere at have med at gøre (for smeden). $Vodder. de æ nöj kram¶, æ ka e§k ha mæ dæm o gyjèr = det er noget kram (dvs. nogle slette mennesker), jeg kan ikke have med dem at gøre. $Agger. Æ Klok haij han it mæ o gøer (= klokken havde han intet med at gøre), dvs. han var lidt upræcis. BovMus.1989.62. Da Toget kom pustende og fløjtende, greb Ane sin Mand i Armen og sagde: Kom Claus _ læ wås go tebå·g _ de hæ¶r hår æ Döw¶l mæj o gyer! (= lad os gå hjem igen; det her har djævelen med at gøre). Og så gik de hjem. HPHansen.Opt. \ (hertil vist også, men i sammenhængen nærmest indholdstomt:) på (+ tidsudtryk) at gøre = på, i løbet af [spor. i ældre kilder fra Vends] de wa fåbitj åpå tow¶ daw· å jÒr = (det var forbi, overstået) paa to Dage at gjøre, dvs. i Løbet af to Dage. $Børglum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = udføre, foretage (en aktivitet, som udtrykkes i objekt el. præp.forb.). (talemåde:) de ær læ·tèr så¿ eñ go¿r = det er lettere sagt end gjort. $Tved. ha do· ¡mån·túr ¡gø¿r = har du gjort Morgenturen? _ om Fåre´, Kalve´ og Hesteflytningen (hver morgen). $Vodder. æ måt gø·è èn Áomvæj = jeg måtte gøre en Omvej. $Bov. gjö no e§t få manè an·sta¬tè, siger den fremmede (dvs. gæsten), naar man vil tilberede et eller andet til ham. $Lejrskov. vi sku gø a è ¡lo· = vi skulde gøre af Loen, dvs. bringe Kornet væk til Rensning, fordi der ikke var Plads til mere på Gulvet, hvor der skulde tærskes. $Øsby (jf. pkt. 19 b). I ku’ et a gjov’ en Handel der va bejer = I kunne ikke have gjort en handel, der var bedre. Him. A vest heller aalle, hvadant a sku bæhr mæ æ, men a ku da si, dæ vild’ jørres jen Ting = jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle bære mig ad, men jeg kunne da se, der måtte gøres noget (for at hjælpe en fattig familie). CJRLund.TN.28. _ (uforvarende:) Ved de a ¨ han ¨ fæk dæn hær Sinkadus bagfræ, gjov han nun styvbjenne Spreng framæ a faldt verreløs bardus medt po Vejæn = ved det at han fik den her sinkadus bagfra, gjorde han nogle stivbenede spring fremad og faldt hovedkulds pladask midt på vejen. Him. de war dæn si·st struñ¶i han gjow· = det var den sidste strunni (dvs. det sidste spjæt) han gjorde (om døende menneske el. dyr). $Ræhr. _ (med tingssubjekt:) ¡vej¶èn ¡gjø èt ¡snow¶ ve snor¡om¶ ¡krow¶è (= vejen gør et sving ved Snur´om Kro), dvs. Frederikshøj Kro. $Gosmer. \ (også:) gøre + vbs. som alternativ til mere nuanceret verb.; jf. KrMøller.O.72ff. (dér tolket som folkelig stil) [jf. tilsvarende tendens i slutn. af betydning 5; spor. afhjemlet] æ ¡ba¿n sku ¡gø·r æn ¡sæw¶n i è ¡dø·fªkjúÏ, eñèñ èn måt få ¡dæñ¶ ªa¿ = Barnet skulde gøre en Søvn (dvs. sove) i Daabskjolen, inden den (Barnet) maatte faa den af. $Vodder. a ska ú o gjør’n pessen = jeg skal ud at gøre en pissen (dvs. ud at pisse). Sall. \ (også, i tryktabsforb.:) ®gøre + objekt (etc.), hvor verbet alene signalerer handling, medens handlingens art el. resultat udtrykkes i objektet (el. tilsvarende); fx gøre tegn/ed/gavn/modstand/plovfællig, gøres behov/nødig (= behøves); jf. funktionen som proverbum i afsnit G.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = foranstalte, afholde, holde. Ikke ukendt var det, at en husbond for at opnaa lang tjenestetid af en pige lovede hende "at gøre hendes gilde" (= holde hendes bryllup, når det blev aktuelt, jf. Ìgilde 2). Him. Fòrhæn war èÛ skjik, te di gjòw· æn yw·lbesÒ¿©èls i hwæ¿r go¿r = Forhen var det skik, at de gjorde et julegilde i hver gård (i dagene mellem jul og nytår, for slægtninge og naboer). Kvolsgaard.L.114. (talemåde:) Tou Lyus æpaa Bouræ, wo Kat haa nok go Bassel (= to lys på bordet! vor kat har nok holdt barsel!); der maatte (af sparehensyn) aldrig være mere end et Lys paa Bordet. Djurs. ¡så gør æ ¡præst dæñ ¡fø·st ¡ta·Ï = saa holdt Præsten den første Tale (for Brudefolkene, ved Kaffebordet, efter at man havde faaet den første Punch). $Vodder. \ faste forb.: gøre middag/aften = holde middagspause hhv. fyraften [spor. i NVJy, fortrinsvis i ældre kilder] Æ Sul bæj jow lænng aam æ Maarer aa gjow tille Awten = solen biede jo længe (dvs. lod vente længe på sig) om morgenen og holdt tidligt fyraften (i november måned). AarbMors.1926.115. _ gøre helligdage (på noget) se hellig·dag 2. _ gøre vejr se vejr x.

D. om opførsel, levevis.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) = udsætte (nogen) for [spredt afhjemlet] dæ· gjow· do ham æn slæm¶ pus = der spillede du ham et slemt puds (dvs. narrede ham). $Agger. di ¡gyèrt jo èn hobèn ¡komè ve è ªfåÏk = de gjorde jo en Hoben Kummer ved Folkene (dvs. øvede meget ondt mod Folk). $Fjolde. men hujen de gjæ aa it gjæ, saa ska a it gye dæ no Skam = men hvordan det nu end går, så skal jeg ikke gøre dig nogen skam (siger landsoldaten til sin kæreste, før han drager i krig). AarbAarh.1912.144. (talemåder:) Di ka eet gyør e Staader va·er, énd gi ham Hoeg aa· hans nien Kjæp = man kan ikke gøre stodderen (noget) værre end (at) give ham hug med hans egen kæp. Schade.73. di ¡støst ¡sårè an ¡hå¿r, de æ ¡dæm an ¡gjö sæ ¡sjæl¶ = de største sorger, man har, det er dem, man gør sig selv. $Give. Dæj, dæ jör a·l te Må·è, jör sæ sièl te Skå·e = den der gør alle til måde (dvs. tilpas), gør sig selv (til) skade. AarbVends.1929.288. \ faste forb.: gøre (nogen) noget (og lign.) = genere, gøre skade. æ gjow·r ham eµèn teµ¶ = jeg gjorde ham intet, dvs. ingen fortræd, fornærmede ham ikke i mindste måde. $Agger. næ¿r æn pa·sèr si maÛ o si mæj·dassöw¶n, æ dær eµèn, dær ka gøjèr jæn¶ nåt = når man passer sin mad og sin middagssøvn, er der ingen, der kan gøre en noget. Holstebro (F.II.789). _ gøre noget (slemt) ved nogen (og lign.). hæ ka do si, hudan han hå gjov ve mæ mæ hans bår neil = her kan du se, hvordan han har gjort ved mig (dvs. kradset mig) med de bare negle. Thy. _ gøre det (slemme) ved nogen se slem x; jf. også pkt. 41. \ (også, som omskrivning) = (for)hekse [1634: gøre hende til (= forhekse hende) (AarbHards.1942.24); spor. afhjemlet; syn.: onde x (i forb. gøre onde)] hon ku gy· nöj (= hun kunne gøre noget), alm. Udtryk; da man ikke gærne brugte Ordet trolde, brugtes Eufemismer (som denne). Mors. im schu¬ ¡va·r ièm får ªhiñ, ¨ få hun kañ gyèr ièm va ¡roa = I skal vare jer (tage jer i Agt) for hende, ¨ for hun kan gøre jer noget på (ved at hexe). $Fjolde. \ (ved videreudvikling heraf; upersonligt:) det er gjort ved (nogen), en er gjort ved (el. lign.) = vedkommende er forhekset el. "dømt" af skæbnen (til bestemt adfærd, udseende etc.) [spor. i Vestjy, Midtjy og SønJy´V; fortrinsvis i ældre kilder] "Gjör’et ved Jen". Dette sönderjydske Udtryk staar i Forbindelse med Almuens Overtro om "uenj Øuen", onde Øjne, og den, der er i Besiddelse af disse farlige Vaaben, kan "gjöre det ved Een", hvor og ved hvad Leilighed det end skal være. Selv Kirkens Helligdom beskytter ei de stakkels Offre. Højer (Saxild.ca.1848). De è ¡sæ¶è ¡mæ hind, hun ka ¡í la ¡de ¡Stæ·lènd ¡væ·r, de è ¡sna·è ¡lisom de è ¡gø¶è ¡ve hind. Hind ¡Mo¶è vå jo ¡hæld¶èr í å ¡sto·l ¡å i ¡de ¡Støk = Det er mærkeligt med hende, hun kan ikke lade være at stjæle, det er ligesom det er gjort ved hende. Hendes Moder var jo heller ikke at stole på i dette Stykke (dvs. i den henseende). HostrupD.II.1.242. hvis der er noget til, der kan "vende" den enes Sind til den anden, saa er a bleven det gjort ved (= så er jeg blevet "ramt" af det). Skjoldb.RF.I.129. (talemåde:) de æ gjo¿r ¡ve ham lisom æ hå·l ve æ huñ¶ (= det er gjort ved ham ligesom halen ved hunden), dvs. han er skabt med det. $Darum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) = foretage sig; bære sig ad; stille op. Han vå he¶l fåver¶èt, han vest slæt í, va han sku gø·r = Han var ganske forvirret (ude af sig selv), han vidste slet ikke, hvad han skulle foretage sig. HostrupD.II.1.238. Du ka gjø, hwa du vel, a æ lig glaa = du kan gøre, hvad du vil; jeg er ligeglad. SVJy. Vi gjow· et ant en stoÛ å griñ· o´Û¶æm, å di griñ· o wos = vi gjorde ikke andet end stod og grinede af dem (dvs. drengene fra en fremmed landsby), og de grinede af os. Ommers (NÅNiels.JD.97). (vejrregel:) a¡pri϶ ¡gör¶ va èn ¡veÏ = April gør, hvad den vil (idet vejret bestandig skifter). $Vodder. (med spil på betydning 4:) Om en, der arbejder med noget uden synderligt Udbytte ¨ siger man: "Han gjør hwa han kand som æ Baan i æ Vuug" = ¨ som Barnet i Vuggen. Ussing.Erritsø.190. _ (med bibetydning af positiv indsats:) a ska gye hwa a ka = jeg skal gøre, hvad jeg kan (for at forbedre situationen). MØJy. hwa ho¿è vi da go¿è, si·èn vi hå¿r èt så gåt hiè po jo¿rèn = hvad har vi da gjort (af godt), siden vi har det så godt her på jorden. $Hundslund. \ (spec.:) gøre som (om) = lade som om [spredt i SønJy´S; spor. i Nord- og Vestjy] faderen gjorde, som han ikke forstod meningen. Vends (Noesgaard.DS.32). (vbs.:) Hvis en person, der forstiller sig, bliver gennemskuet, kan man ¨ sige: de æ så¿èt ¡gø·èn (= det er sådan et gøren), dvs. det er bare noget, han siger. TønderH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) gøre det = klare sig, overleve; holde [spor. afhjemlet] hon ka da entj jør e svo læng mæ de Hjelbretj, hon haar = hun kan da ikke leve særlig længe med det helbred, hun har. Thise.NKÆ.141. Men naar det først kom saa vidt ¨ rystede Folk paa Hovedet med et: "Han gjør’et ett læng! Æ Daagter haar væt ad ham!" (Han lever ikke længe, Doktoren har været hos ham). Og det slog næsten altid til. JAlk.HH.67. Dænd ¡gör¶ èt ¡í ¡læµ· me·r, dænd ¡hæ ¡Rem, mæn dænd æ jo ¡å ¡gam¶èl ¨ = Den holder ikke længe mere (er opslidt), denne Rem, men den er jo også gammel. HostrupD.II.1.239. (overført:) han ka gø·è mæ ¡let = (han kan) nøjes med lidt. VSønJy. \ (hertil vel også:) gøre med (noget) = "klare". Haa do aalle tintj aapaa aa sæl Hukst, Ajes? A tøkkes intj, de sir u te, Do ka jø mæ´e = har du aldrig tænkt på at sælge huset, Anders? jeg synes ikke, det ser ud til, du kan magte det. *CJRLund.TN.30. De kan a it gjø mej (= det kan jeg ikke gøre med), om Mad, man ikke kan lide. *MØJy.

E. om følge, konsekvens (upersonligt).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

13) = bevirke, medføre [spor. afhjemlet] kna·©èrn i st浶èrns fi· hjönè ¨ gjø, te lasèt it skri u¿Û = knagerne i stængernes fire hjørner (dvs. pindene i hjørnerne af høstladet) bevirker, at læsset (af korn el. hø) ikke skrider ud. $Hundslund. Morbro aa e Kun di hjalp væaanne aa stryg Torre, aa de va vist de dæ gyæ te di ku behol e Buel = morbror og konen hjalp hinanden med at stryge tørv (jf. stryge x), og det var vist det, der førte til, at de kunne beholde gården (jf. Ìbol 1). Als. fråstèn gjø møÛ¶ skå· po bø©neµèrèn = frosten gør megen skade på bygningerne. $Hundslund. _ (i adskillige talemåder og vejrregler, med varianter, fx:) Forsnak gør ingen Bagsnak (dvs. hvis man får aftalt el. afklaret ting på forhånd, slipper man for lange diskussioner bagefter). KThuborg.Harboøre.311. i¬tjè ¡seçj¶ jÒ setjè ¡weçj¶ = iltert sind gør sigtet vind (dvs. er man for ophidset, sigter man skævt og rammer ikke plet; også overført). JMJens.Vend.248. Manneg Hender gör let Arbede = mange hænder gør let arbejde (dvs. bevirker, at arbejdet går let fra hånden). Kok.Ordspr.115. Manne Monn gjø tomm Fad = mange munde (at mætte) giver tomme fade. ØH.1942.53. ¡læjªko¿nèt de gjø ¡eµèn ªmaçj¶ ¡fatè = Lejkornet (dvs. korn, der er gået i leje før høsten, jf. leje x) det gør ingen Mand fattig. $Gosmer. i kål¶ maj¶ jör æ va·rm lo¶gwål = en kold Maj gør et varmt Logulv (pga. det store tærskearbejde efter en god høst). AarbVends.1945.185. \ faste forb.: ikke gøre noget (el. lign.) = ikke spille nogen rolle, betyde ingenting [jf. give 11.4] Do taft din Hat, Pe¶tèr _ De gör ¡í ¡nåwèr, dænd ska ¡nåk blyw ¡lechènd, te æ komèr e¡gjæn = Du tabte din hat, Peter. _ Det gør ikke noget (har ikke noget at betyde, skader ikke), den skal nok blive liggende til jeg kommer igjen. HostrupD.II.1.240. de joor entj så nÒ·w, om der war æ par flywwer i Òlkåwsi = det kom sig ikke så nøje (om der var et par fluer i ølkruset, som stod fremme til alm. brug, jf. kovs x). AEsp.VO. de ka da it gyè nuèÛ å ¡prøw = det kan da ikke gøre noget (dvs. det kan da aldrig skade) at prøve. $Hundslund. _ kunne gøre det = være tilstrækkeligt, nok [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] såm· se¿r, de ka gjÒr¶ èÛ å smø·r krò©èn i dyw¶èlsdrÉk = nogle siger, det er nok at smøre krogene i »dyvelsdræk (hvis man vil sikre sig en god fangst). Kvolsgaard.F.45. ¡ti¿ slawèls ka©è ku it gyèr èt po ¡de stæj = ti slags kager kunne ikke gøre det på det sted (dvs. når de havde kaffebord). $Hundslund. Han ua hællsen rigg naak, ku de gjoret = han var ellers rig nok, kunne ¡det have gjort det (dvs. hvis rigdom havde kunnet afvende ulykken). Ommers. (talemåder:) E¡let ka ¡gø·r èt (= lidt kan gøre det), dvs. Liden Tue kan vælte stort Læs. HostrupD.II.1.240. "Let ka gyer et", så· Mañ¶en, han sku ha Tyw·bræñet = "lidt kan gøre det", sagde manden; han skulle brændemærkes som tyv. MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

14) = udgøre [spor. afhjemlet] Wi sat sÉks Ne¶g i hwa¶r Ho¶b. Titj Ho·b juwr en Tra·w, å to¶w Tra·w juwr æ Læs = vi satte (i kornhøsten) 6 neg i hver »hob; ti hobe udgjorde en »trave, og 2 traver udgjorde et læs (til hjemkøring). AEsp.GG.17f.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

15) = føles, fornemmes [spor. i Østjy (dog er forb. gøre ondt alm. brugt)] de go· så ¡sæ¿è i met åwsèÏ = det gjorde så sært i min skulder. $Hundslund. De jør i jej = det gør i en (dvs. giver et sæt i en), ved pludselige Overraskelser. Vends. A tøkkes lihgfram, a ka faanimm et ino, hwo godt de goh = jeg synes ligefrem, jeg stadig kan føle, hvor godt det gjorde (at få støvlerne af, efter flere dages krigsførelse). MØJy (JyUgeblad.II.45). (talemåder:) Hjelper ed it, saa gyr ed da got = (selv om) det ikke hjælper, så gør det da godt (dvs. føles det rart). AarbThisted.1942.299. skam¶ å spåt gjø å¬èr gåt = skam og spot gør aldrig godt. $Jelling.

F. i tryktabsforb. med efterflg. adv. (på tværs af betydningsinddelingen ovf.; der ses bort fra sjældent brugte rigsmålslån).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

16) gøre sig ¡ae med = skille sig af med [spor. i Nordjy] hå do jo(r) dæ o· mæ dÉ røj· ø¿© = har du ¨ skilt dig af ved det røde øg? $Hellum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

17) gøre ¡af = lægge (hen); gemme [< Ìaf 19; muligvis < rigsmål; spredt i Øst- og Sønderjy, spor. i Nord- og Vestjy] ¡hwa mon a hå go ¡ow mi ¡huès = hvad mon jeg har gjort af min strømpe? $Todbjerg. a wÉ eñtj humø dær æ jur å te bön¶ = jeg ved ikke, hvor meget der er gjort af til børnene, dvs. hvor meget der ved delingen af arven er bleven tillagt børnene. $Hellum. \ (vist også, spøgende) = spise, sætte til livs [spor. i Østjy´M] Nu har jeg faaet det, jeg kan gjø a, nu kan jeg ikke spise mere. ØLisbjergH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

18) gøre ¡af = skille fra [< Ìaf 20; spor. i SønJy] di ha gør ¡aw·tæjtsªrom· ªa¿ ªte dæm = de har skilt Aftægtslejlighed fra til dem (dvs. til forældrene). $Vodder.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

19) gøre ¡af [< Ìaf 21] _ a) = lave, gøre færdig [jf. Ìaf·gjort; spor. i Nord- og Midtjy] ¡de ka wi ¡í gyr ¡å¿è po ¡jÉn¶ ªdå¿è = det kan vi ikke få færdigt på én dag. $Torsted. _ (hertil vist også, spøgende:) Dæ hjemm te dawle er et jo nok mjest dæ, dæ gjør æ Snakken å = derhjemme til daglig er det jo nok mest dig, der gør snakken af (dvs. står for snakken). ABerntsen.NV.17. _ b) = færdigbehandle (korn el. halm) [spredt i MØJy´S og SØJy, spor. i Hards´N] Når der med Plejl var tærsket en Dynge Korn, skulde dette "gjøres å¶ i æ Lou" (= gøres af i loen), først kastes (og dermed sorteres kornet) med en Kasteskovl eller med Hånden ¨ Når det skulde være rigtigt rent, blev det seldet (dvs. siet i et sold). SprKult.II.79. Rugen blev ¨ tærsket med Plejl, og saa "gjorde man Tag af" ¨ til Tækning af Husene ¨ Alt det "slejere" (= knækkede og bøjede) Halm blev rystet fra, og Tagnegene blev stødt lige i Enden og pudset af, før de blev bundet i Kærv. HadsH. Hvis der skulde tækkes med Halmen, blev det gjort af i Tag og hed en Taagknip (= »tagknippe) ¨ Rodenden (blev) skaaret fint af med et Leeblad. UlfborgH. _ c) = glatte (høstak) til [spor. på Mors; syn.: gøre ¡op (jf. pkt. 27 b] _ d) = køre (nogen) træt. war pigen døgti te å bej òp, ku hon nåk jÒr i ma¶j å = var pigen dygtig til at binde op (jf. Ìbinde 3), kunne hun godt køre en mand træt (som høstkarl). *AEsp.VO. _ e) = afgøre; træffe aftale, komme til rette [spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy] de æ gjow o imæl dæm, di hå fot reng po = det er afgjort imellem dem; de har fået ring på. Han. di gjow æ å¿ mæ æ nævèr = De gjorde det af med Næverne (sloges om det). Skyum.Mors.II.233. no mo a si¿ å gær èÛ ¡ow¶ mæ ham = (nu må jeg se at) komme til rette med ham. $Tved. (talemåde:) ¡mi¬ªhe¿Û ka it ¡o¬ti gjørèt ¡ow¶ = mildhed kan ikke altid gøre det af (dvs. føre til en rimelig afslutning). $Gosmer.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

20) gøre det ¡af (for) = erstatte, fungere (som); symbolisere. Hujn hjemve æ, æ dæ engen, dæ ska fåtel, men slemt de wa´et ¨ Nok wa et mi søste, a wa ve, men de ku it gjø et åv = hvordan hjemve er, er der ingen, der skal fortælle, men slemt det var det; nok var det min søster, jeg var hos (som tjenestedreng), men det kunne ikke erstatte det (dvs. mit rigtige hjem). Prip.Søften.170. è ¡dr浶 ka ¡gòt gyr èÛ ¡å¿ fu ¡kå¿l te ¡såmèr = drengen kan godt fungere som karl indtil sommer. $Torsted. (vejrvarsel:) di no¡ti¶èrèt på ¡bjeÏkèn hujn ¡vej¶èrèt wa imæ¬ ¡yw¶Ï å ¡nøj¶ªo¿è, hwæ ¡daw¶ sku gø èt ¡aw¶ få èn ¡mo·nt = de noterede (i gamle dage) på Bjælken, hvordan Vejret var imellem Jul og Nyår, hver Dag skulde gøre det af for (dvs. stå for) en Måned (i det nye år). $Gosmer.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

21) gøre det ¡af med = få bugt med; tage livet af [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] hans ¡sy©èn gjow èÛ ¡å¿ ¡mæ ham po èn ¡hal¶ ¡o¿r = hans sygdom overvandt ham, slog ham ihjel på et halvt år. $Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

22) gøre ¡for = stille noget op over for; være ansvarlig for; jf. gøre ¡ved (se pkt. 38) [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] Ja, de æ saamænd bløven øwwersit, aa a wed aasse godt, hwem Skaahmanden er; men hwa, han kaa jo it gø for’ed! = ja, det (dvs. barnet) er blevet overset (dvs. betragtet med skadevoldende øjne), og jeg ved også godt, hvem skademanden er; men hvad, han kan jo ikke gøre for det! Mols (JySaml.3Rk.I.53).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

23) gøre ¡henne. _ a) = smide væk, miste; jf. gøre ¡væk (se pkt. 42) [spor. i Vends] a hå jo(r) met sa·gèr hæn· = jeg har kastet mine sager bort, forlagt, tabt dem. $Hellum. _ b) = lægge æg uden for reden (om høns) [spor. i MØJy´Ø, på Djurs samt i ØSønJy] Vi haj jo ¡nåk ¡mær·kèt, te dænd ¡so·rt ¡Hö·n gø ¡hæn·, ¡no fånd¶ vi en ¡he¶l ¡Vröw¶l ¡u·r ondèr æn ¡Bosk = Vi havde jo nok mærket, at den sorte Høne ikke lagde Æggene i Reden, nu fandt vi en hel Redefuld ude under en Busk. HostrupD.II.1.238.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

24) gøre ¡med = deltage i [spor. i SønJy og SVJy] ¡så kañ di æn¡da gø ªå¬· ªde·l ªmæ = så kan de endda gøre alle Dele med, dvs. være med til det hele (om de unge, der kommer med til alle Fester). $Bov.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

25) gøre ¡om. _ a) = gøre (noget) forfra, en gang til (fordi det første gang var gjort dårligt el. på forkerte forudsætninger, el. fordi virkningen er ophørt) [spor. afhjemlet] æ kwån· go(r) å gy(r) æ åm¶ æÛèr æ pij·© = konen går og gør det (dvs. husarbejdet) om efter pigen. Skyum.Mors.II.128. ¡dæñ hañèl må vi hæ¬è gø ¡om = den handel må vi hellere gøre om. $Rise. (spec.:) Kom mæ ejjen for (= kom med indenfor), aa faa en Dram aa en Taar Øl ¨ Vil do intj ha Piben jov om (= vil du ikke have piben gjort om, dvs. have et nyt stop i piben?). Vends. _ b) = bygge om, omdanne; reparere [spor. i SønJy, desuden $Lild] hæn ve Kre·stens hæ di faat omgø; di hæ faat Sovkamme, vo de fø va Pissel = henne hos Kristians har de fået bygget om; de har fået sovekammer, hvor der før var storstue. Sundeved. æn æµ·kèlt bo¿s wa gjow åm¶ te swen·sti, fòr åm såmèrèn sku fòlk ha¶ æn grij¶s = en enkelt bås var omdannet til svinesti, for om sommeren skulle folk have en gris (på opfedning til jul). Kvolsgaard.L.11. ve dæñ¶ tij¶ sku¬ di gamèl bo¿ñ òså gjÒrès åm¶ ¨ fòr så ku di nåk tjÉn· te¶ æn ajèn hÒst ijÉn = ved den tid (dvs. om foråret) skulle de gamle (neg)bånd også repareres, for så kunne de nok tjene til endnu en høst. Kvolsgaard.L.77f. (overført:) Æn kand idt gø sæ om å fåande sin Natue = man kan ikke lave om på sig selv og forandre sin natur. ØSønJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

26) gøre ¡op [< op x] _ a) = gøre klar til. ge· ¡rop te ¡wæw = gøre i Stand til Vævning, sætte Garnet i Væven. *$NSamsø. _ b) = rense, jævne, afrette (grøft) [spor. afhjemlet] Den Grøut ku træng te aa gøres op, den æ fuld a Døj (= fuld af dynd). Djurs. _ c) = hugge til (om hestehov før første skoning) [spor. i NJy og NVJy] de gamle heste de blev skoet ¨ plagene (= unghestene) fik hovene gjort op (forinden). Vends. Til gården hører der en smedje ¨ Her blev de mange heste "skoede", og plagene "gjort op". AarbThisted.1994.72. _ d) = give en første grov form (ved pottemageri) [spor. i MVJy og SVJy] gjøre op = danne den første Form, en Lergryde har, nemlig Bredden og Mundingen, som er fortsat i en tragtformig Fordybning i Lerklumpen. Hards. FLynggaard.J.18ff. (ill.). _ e) = få til at blusse op (om gløder i aske) [spor. i Midt- og Sydjy] do ska e§t gjö æ i¬¶ åp, få dæ æ eµèn å·sk = du skal ikke rode op i ilden, for der er ingen aske (med gløder i). SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

27) gøre ¡op [jf. op x] _ a) = afregne (et mellemværende) [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] ¡wi ¡tow¶ hå¿r wes en ¡mæ¬èmªræ·neñ, wi ska ha gor ¡åp = vi to har vist et mellemværende, vi skal have gjort op. $Tved. _ b) = færdiggøre, afpudse (høstak, mødding); jf gøre ¡af (se pkt. 19 c) [spor. afhjemlet, dog ikke fra NVJy] Når stakken (af hø) var formet groft, blev den ¨ jåw ¡åp, dvs. givet spids stakform, så den tog mindst mulig vand, derefter røwèn ¡ow¶ (= revet af, revet glat). Him. å gjø ¡stakèn ¡åp = at gøre Stakken op ¨ Rivninget (= den spildte småhalm) blev revet sammen ¨ og lagt ovenpå hver Stak ligesom en »Mønning ¨ så skød det Vandet bedre (dvs. skyede regnen bedre). Således stod stakkene i en 14 Dages Tid (og tørrede). $Gosmer. Det føltes ¨ som en forfremmelse (for en ung mand), den dag da man blev sat til at "gøre stakkene op", give dem deres endelige godt afrundede form. ThPeters.Rømø.132. gjör æ mörèµ pæ¿n åp = gøre møddingen pænt op, dvs. sætte den op med pæne kanter og jævne den foroven. $Vroue. _ c) = fylde op el. sprede ud, så overfladen bliver jævn [spor. i Midtjy] når man efter Tørvegravningens Afslutning gjo ¡graw¶n ¡åp, dvs. ordnede Tørvegraven efter sig, blev Overtørven lagt på Lerbunden, hvor den groede fast (jf. Ìgrav 1). $Houlbjerg. disse Stykker (af endnu frossen mødding) maatte naturligvis ligge paa Ageren, til de var helt optøede, inden "Kykken" kunde blive gjort op (= inden møgdyngen kunne spredes ud). AarbSkive.1910.113. _ d) = rense (korn, efter tærskning); jf. gøre ¡af (se pkt. 19 b) [spredt i NJy, desuden $Lild og $Bjerre] jÒ ku¶nt òp (= gøre kornet op), dvs. bringe orden på det aftærskede korn; når man havde plejltærsket så mange »udlæg, at korn, avner og småhalm dannede et underlag så tykt, at tærskningen vanskeliggjordes, skulle der jÒrres òp, dvs. hemterne (= avner og småhalm, jf. emter1) blev revet fra og kornet skubbet ind mod lobalken. AEsp.VO. næ¿r æ ¡aw·n æ bån ¡væk (= når avnerne er båret væk, til foderbrug) og kornet kommet i sække, så er den tærskning gor ¡åp. $Bjerre. _ e) = rede brudeseng; jf. seng·opgøren [spor. i SSlesv]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

28) gøre (¡ild) ¡på = tænde op (på arne, i komfur, kakkelovn etc.) [spredt i Nørrejy] Stræv no, wo Marri! aa faae Ild gjor oppaa, / aa sie, Do næ Wand ka faae hiedet = skynd dig nu, Marie, at få tændt op, og se til, at du kan få varmet noget vand. And.GildeÌ.10.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

29) gøre (sig)¡til. _ a) = pynte; (ironisk:) grise til; jf. gøre sig ¡ved (se pkt. 40) [spor. i MØJy og SønJy] nå, vi må wèl ¡si¿ å gy wos ¡te, hwes vi ska ¡no¿ å ¡kåm te ¡ti¿èn (= nå, vi må vel se at gøre os til, hvis vi skal nå at komme til tiden), dvs. vaske os og klæde os om. $Hundslund. ¡Se¶ ¡no, vo do ha gø din ¡Båws ¡te = Se nu, hvor du har tilgriset dine Bukser. HostrupD.II.1.241. _ b) = behandle; tilberede [spor. i SønJy, SVJy og på Samsø] å let ¡he·la·ñ, de ha min bro·è ¨ gø ¡te = og lidt hedeland, det har min bror opdyrket. KærH. fa· å mo· å ka·Ï å pi·ch, di såt o è ¡goÏ å gø fesk te = far og mor og karle og piger, de sad (allesammen) på gulvet og ordnede fisk (dvs. skar hoveder mv. af). $Rømø. forberede Bagningen ¨ å gø ¡te te ¡Ba·chèn (= gøre klar til at bage). HostrupD.II.1.238. gør te = ældte Ler eller Tørvejord til Dynd, hvoraf man så stryger (dvs. fremstiller) Sten eller Tørv. GramH. Pigjern æ ud aa gjø te = (pigerne er ude at) rense Kornet med et Sold. SSamsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

30) gøre det ¡til = finde ud af, "regne ud"; kun nægtende el. spørgende. æ ka ¡í gyr èÛ ¡te, hwæm han ær = jeg kan ikke (på grundlag af sanseindtryk) komme til klarhed over, hvem han er. *$Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

31) gøre sig ¡til. _ a) = "optræde", skabe sig; optræde hovmodigt, prale; lyde højt [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy (og dér kun optegnet i betydningen "prale" etc.)] Det var en Skam (for datidens folk) "at gøre sig til". Sulkjær.Arnborg.58. nærensti en gyer, hwa der æ ret, saa kan en la Vorherre om de annt. De kan eet nøt, vi gjø wos te = når man gør, hvad der er rigtigt, så kan man lade vorherre om resten; det kan ikke nytte, vi gør os til (dvs. opfører os, som om vi er noget). PAlsted.F.159. Kuenen go sæ ræle te, da di kom mæ ham, hon baade beswimet aa grei aa tujet = konen (til den druknede) skabte sig forfærdeligt, da de kom med ham; hun både besvimede og græd og tudede. AarhStiftst. 10/8 1890. æ de nöj o gy sæ ¡tel aj¶, åm do åsè sku wask dæ i k嬶 wañ¶ = er det noget at skabe sig over, selv om du også skulle vaske dig i koldt vand. $Darum. Han gö sæ ¡te a sin ¡manè ¡Pæ·µ = Han er stolt af sine mange Penge (og viser det). HostrupD.II.1.241. è ¡huñ¶ gjø sè ¡te (= hunden gør sig til), når den ser noget usædvanligt, dvs. gør og springer rundt. $Bjerre. ¡hwans ¡æ ¡de, dæ gy sæ ¡så¿ñt ¡te (= gør sig sådan til), dvs. hvad er det, der giver dén lyd? $Torsted. _ b) = opføre sig indsmigrende [spor. i NJy] hanj fostår å gjø sæ te = han forstaar at gøre sig til, være falsk, indsmigrende, forstille sig. Han.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

32) gøre til¡bage. _ a) = gøre (handel) om [spor. i Nørrejy] æn knywhanèl ¨ ku it gjös tebå© næè vi håj sø "byt byt kjöman, it byt åm ijæn" = en knivhandel (mellem drenge) kunne ikke gøres om, når vi havde sagt "bytte bytte købmand, ikke bytte om igen!". MØJy. _ b) = modvirke, ophæve (trolddom) [spor. i Nørrejy, fortrinsvis i ældre kilder] en gammel ku·n i Pajhjæ ¨ ku jø teba·g, nær noon ha få¡hæ·kst wò tja·n = en gammel kone i Pandhede kunne "gøre tilbage", når nogen havde forhekset vor (smør)kærne. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

33) gøre ¡ud [muligvis < ældre rigsmål, jf. ODS.VII.535] _ a) = give skudsmål, omtale [spor. i SVJy og SønJy] gjör jæn¶ reñ· u¿Û (= gøre én ring ud), dvs. nedsætte en ved ufordelagtig omtale. $Darum. _ b) = udvirke, bringe i stand [spor. i Østjy´N og ´M] de hòr såwnfon jor uk = det har sognefogden bragt i stand. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

34) gøre ¡ud af (noget, nogen). _ a) = befatte sig med, gå op i; sætte pris på, agte, holde af [spredt i Nordjy og Midtjy´Ø (± Djurs), spor. i øvrige Jyll] HöwÛèr, fo¶r å swøn¶ blöw Ûèr it gjåw så møÛ¶ u¶Û o som hæj·stèn. Di war it i den¶ få¡stan¶ haj¶lswå·r, som bæ¶stèrèn war = kreaturer, får og svin blev der ikke gjort så meget ud af (dvs. tog man det ikke så nøje med) som hestene; de var ikke i den forstand handelsvare, som hestene var. NPBjerreg.ÅOmmers.25. ¡de ska du ¡ent djö ªuw¶ ªåw¶ = (det skal du ikke) tage dig nær. AEsp.Læsø. hans balbierknyv ¨ den go han mjest uj åw, fo den haj han ætte hans fåe = hans barberkniv, den satte han størst pris på, for den havde han (fået) efter sin fader. Prip.Søften.164. de ær æn ste hun lij·r o kom·, fo dæ· blywr hun gjo nöj uw¶Û å¿ = det er et sted, hun lider (synes om) at komme, for der bliver hun æret. $Agger. "Det kan ikke nogen Tid blive os to", havde Hans Jensen sagt den Aften, det blev opdaget ¨ "Men jeg vil aldrig gøre ud af nogen anden" (= elske, holde af nogen anden pige). HHede.SL.17. Dæ står å lø·s, tè wi ska gjÒr uw¶Û o w¶ò få¿r å wò mu¶èr = Der står at læse (i bibelen), at vi skal gøre ud af (= ære) vor fader og moder. Kvolsgaard.F.1. _ (spec.:) do ska entj jÒr uk å å få¡tÉ·l mæ de hile = du skal ikke genere dig for (el. være bange for) at fortælle mig det hele. AEsp.VO. _ (i ældre kilder, især fra Syd- og Sønderjy også uden adv.:) hañ gjor mæ få möj¶ å¶ èt (= han gjorde mig for meget af det), dvs. han gjorde for mange ophævelser el. omstændigheder ud af sagen. $Darum. deær vur an ¡hopèn ¡a·wªgyørt = det blev der gjort meget ud af (nemlig hentning af brudeudstyret). $Fjolde. han gjö måj¶ a hans kuèn, mæn han gjö eñno mièr a hans pæ·µ = han holder meget af sin kone, men han holder endnu mere af sine penge. $Lejrskov. _ b) = tjene på [spor. i SVJy og SønJy] han gjör möj¶ u¿Û a hans smör = (han) tjener mange penge ved sit smør. $Darum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

35) gøre det ¡ud. _ a) = gøre fyldest, fungere, slå til [spor. i Vest-, Midt- og Sydjy] Trowr du han ka gjør et ud i en Mergelgrav = tror du, han kan gøre det ud (dvs. magte arbejdet) i en mergelgrav. SVJy. heller aasse ka Do ta Marie mæ, saa hun ka gjør et ud for Dæ = eller også kan du tage Marie (dvs. søsteren) med (til høstfest), så kan hun gøre det ud for dig (dvs. være med i dansen, hvis du ikke kan eller vil). PAlsted.F.39. å æn ajèn bo¿s gjow uw¶Û fò kal·bøw¶l = og en anden bås gjorde fyldest for »kalvebing. Kvolsgaard.L.11. de ka e§t gjör è úr = det kan ikke gøre det ud (dvs. slår ikke til; om mængde el. beløb). $Vroue. De ka ett gjør et ud, te æ Blåå æ grønn / den Daw te æ Ævvel ska plukkes = det er ikke nok, at bladene er grønne, den dag da æblerne skal plukkes. ABerntsen.S.37. _ (også, uden pron.:) haçj ku nåk jör uw¶ få Û¶æm 嬷 sam¶èl (= han kunne nok gøre det ud for dem alle sammen), dvs. holde munterheden oppe, holde samtalen i gang. $Hellum. _ b) = afregne, betale [spor. i Sydjy] Så er vor præst da heller it en tigger, og det kan hænd’s, kan ’et, te han gør ’et ud med enken (= det kan hænde, kan det, at han afregner med enken, dvs. forgængerens enke, der stadig bor i præstegården) og vi snart får en pæn ny præstegård. Hammerich.L.II.3.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

36) gøre sig ¡ud = hæve (om dej, brød mv.). om brød kan man sige: de gø sæ ú = "gør sig ud", dvs. hæver. *SSamsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

37) gøre ¡ved = foretage sig en hel masse, have travlt, "regere"; sær i forb. ¨ og gjorde ¡ved (ofte med bibetydning af, at den pågældende aktivitet er overdreven el. nytteløs) [muligvis videreudvikling af forb. i pkt. 39; alm. (dog kun spredt på Djurs og i Sønderjy´V); især yngre dialekt] Den tykkest Kokk’kuen i Tykh dæ wa te / begynn i æ Kykken aa romstier aa gjøe we = den tykkeste »kokkekone, der fandtes i Thy, begyndte at rumstere og "regere" i køkkenet. JKirk.NT.103. hun wasket å bagt å gjor ve, så en sku trow di sku ha gjester = hun vaskede og bagte og alt muligt, så man skulle tro, de skulle have gæster. SØJy. haj bantj å skældt uk å juer ve, men lig mø hjalp æ = (han bandede og skældte ud og) regerede, teede sig, (men lige meget hjalp det). Vends. (vbs.:) dæ æ¶ èn få·Ïè gyrèn ¡ve he¡røwè ve ¡pi·ès = der er en farlig gøren ved (dvs. travlhed) her ovre ved Peters. $Hundslund.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

38) gøre ¡ved (noget) = stille noget op over for; være ansvarlig for; jf. gøre ¡for (se pkt. 22) [vist videreudviklet < betydning 6; spredt afhjemlet] Æ kund ¡í gø ¡ve¶ èt, de fold mæ úr a è Hindèr _ ¡Ves ka do gø ¡ve èt, do ku jo haj holdt bæ·è ve = Jeg kunde ikke gjøre for det, det faldt mig ud af Hænderne. _ Vist ¨ er det din Skyld, du kunde (burde) have holdt bedre ved. HostrupD.II.1.240. De wa jo hæsli goe ow Palli, men han fulle Kontrakten ¨, aa saa wa dæ jut mie aa gye ve den Ting = det var jo grimt gjort af Palle, men han fulgte kontrakten, og så var der jo ikke mere at gøre ved dét. MØJy (JyUgeblad.II.367).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

39) gøre (noget) ¡ved, gøre ¡ved (noget), gøre ved (¡noget) = ordne, gøre klar; reparere, kurere på [vist videreudviklet < betydning 6; spredt i Vends´V, i Thy´N og på Mors, spor. i øvrige Nørrejy samt SønJy´N og ´V] nær a bode haaj en Kuen, en Dætter aa en Søster i æ Goer, saa war æ ett for møj aa forlaang aa dem, te di gjow mi Bowser ve = når jeg både havde en kone, en datter og en søster i gården, så var det ikke for meget at forlange af dem, at de ordnede mine bukser (dvs. vaskede og reparerede dem etc.). SkiveU. 3/7 1914. Naar Tørvene var blevet haarde i Skorpen, skulde de "gøres ved", hvilket betød, at de vendtes paa Højkant, for at Vind og Sol rigtigt kunde komme til, og siden stakkedes de. Han (AFSchmidt.MT.74). (vbs.:) Der var et faale gøren ved i Laaen (= en forfærdelig flytten rundt i laden, som forberedelse til stort gilde). MØJy. ¡jo¿rèt te ¡röÛ¶èrèn æ go ¡ve = jorden til roerne er gjort ved (dvs. gjort klar til såning). $Hundslund. è ¡dr浶 sku ¡te¶ å gy we ¡ty·rèr = drengen skulle til at reparere tøjr (plur.). $Torsted. "aa gyr we fu Wrejt" = helbrede forstuvning (vha. magi). AarbMors.1927.92. æ då©tèr gjow mi gal· feµ¶èr we = Doktoren gjorde min gale Finger ved (dvs. behandlede min dårlige finger). Skyum.Mors.II.29. \ (også, overført) = "ordne"; "komme efter", straffe [spor. i Østjy´M] Giøre ved et Qvindfolk = beligge (vedkommende; jf. pkt. 41 slutn.). Vends (Melsen.1811). (trussel til barn:) a ska nåk gær ¡we dæ! = jeg skal nok gøre ved dig, dvs. komme efter dig. $Tved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

40) gøre sig ¡ved = gøre sig i stand, pynte sig; jf. gøre sig ¡til (se pkt. 29 a) [spor. på Djurs]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

41) gøre det ¡ved (nogen). _ a) = gøre det af med; overvinde, "slide op" [formentlig forenkling af udtrykket gøre det slemme ved (nogen), jf. betydning 10 og slem x; spor. afhjemlet] ¡Tro¶è ¡do, te do ka ¡kræj·t ¡mæ? Kom kon ¡hæ¶r, æ ska ¡sna¶è gør èt ¡ve dæ = Tror du, du kan overvinde mig? Kom kun herhen, jeg skal snart kaste dig tiljords, skal let overvinde dig. HostrupD.II.1.242. de wa ¡dom dæ gjowè ¡we m¶è = det var dem (dvs. de år) der tog på mig. SSams. Vi gik fra di ander Høøstfålk å bag te dem igjæn, å håj vi blævn ve, så håj hun gjor et ve mæ = vi (dvs. mig og den pige, der bandt op for mig) gik fra de andre høstfolk, og (indhentede dem) bagfra igen, og var vi blevet ved, havde hun slidt mig helt op. Ussing.Erritsø.102. _ b) (som omskrivning) = have samleje med; jf. gøre ¡ved (se pkt. 40 slutn.) [spor. afhjemlet] han hæ gør èt ¡ve hiñ = han har gjort det ved hende. $Rise.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

42) gøre ¡væk = tabe, miste [spor. i Vends og Sønderjy; syn.: gøre ¡henne (jf. pkt. 23 a)] a hòr jo mej pång¶ hæ·n, å Mu·r hòr jor he longklæj wæk, wi er æ pa gammel dratmekler = jeg har mistet min pung, og mor har smidt sit lommetørklæde væk, vi er et par gamle drattemikler. AEsp.VO.

G. som proverbum (for handlingsverb.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

43) som erstatning for en mere præcis formulering, som man ikke magter el. orker i situationen [spredt afhjemlet] den jen a dem gjover sødn mæ hans Fenger etter mæ, lissom naar wi plokker en ¨ Kyvling = den ene af dem gjorde sådan med sine fingre efter mig, som når vi plukker en kylling. Thy. så sku han ¡gy¶ èt ¡så¿n, te ¡fatè ¡han blöw ¡strañªfo·èt = så skulle han gøre det sådan (dvs. forsøge at udvirke), at fatter han blev strandfoged. $Ål.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

44) til genoptagelse af verb. fra tidligere sætning. dæ blöw ¡mönèt, mæn de gjo a ¡tækèªmañ¶ ¡æ§, de ¡gjo·è vi ¡sjæl¶ = der blev mønnet (jf. mønne), men det gjorde tækkemanden ikke, det gjorde vi selv. $Give. den störrest Part af e Folk her i e Sogn har jeg kristnet og afhört (= døbt og konfirmeret); de skal kuns vær faa, som jeg int har giört de ved (= det skal kun være få, jeg ikke har gjort dét ved). JNV.1926.28. "Mored’ I jer saa nøj i jaes?" "Ja vi gjov saa hovle" = morede I jer så noget i aftes? _ ja vi gjorde så udmærket. Him.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

45) som stedfortræder for verb. (mv.) fra en underordnet sætning. hven eter Storm, ò e Haw stær i Brand (= når det er storm, og havet står i brand), / så er et skam stolt gør (= gjort), te den (dvs. at kysten) holder Stand. SønderjyDigte.85.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

46) som stedfortræder for verb. (mv.), der (med henblik på fremhævelse) er flyttet frem i sætningens start. ¡ja, ¡dæ wa ¡fa§tèªfòlk, ¡òsè ¡møj¶ ªfa§tè, mæn te di ¡su¬·t, ¡de ¡trow¶r æ ¡eµènti di hå ¡gjow¶ = ja, der var fattigfolk (dengang), også meget fattige, men at de sultede, det tror jeg aldrig de har gjort. $Torsted. de wa knap, dæ fild saa møj Dogh, te æ sølle Dyerer di ku læsk dem o om æ Maaerer, aa sult’ gjaaw di da osse = det var knap nok, at der faldt så meget dug, at de sølle dyr kunne læske sig på (det) om morgenen, og sulte gjorde de da også. AarbSkive.1916.131. Ábru· a Ába·ch skaÏ vi Ágø·è å ¡jæn daw· = brygge og bage skal vi gøre på een Dag. ØSønJy. (spec.:) Hwæm¶ dæ blew glaj, de goor a = den, der blev glad, dét var mig (egl.: det gjorde jeg). SØJy (Sgr.XII.127).

 Forrige betydning

47) som understregende gentagelse af en sætnings centrale led. Der gav a sgu fejl Beskeen! / skammelig nok a gjov’e = der gav jeg sgu fejl besked, (ja) skammelig nok gjorde jeg det. HansPovls.HD.30. De go da aasse den Vei æ Høns di skraeve, gjørret = det går da også den vej, hønsene skraber (dvs. tilbage, helbredsmæssigt el. økonomisk), gør det. Fjends. \ (spec., i folkelig fortællestil) i præciserende gentagelse (hvor pronominalt subjekt + verb. gentages med det + proverbum + præciserende subjekt) [spredt i Østjy´M, spor. i øvrige Jyll (men her især hos Krist.)] Saa sow vi no, de goeh mæ aa Kjesten, aapo de vi haajj aapløwet den Daw = så sov vi nu, det gjorde mig og Kirsten, på det, vi havde oplevet den dag. Thomaskjær.TF.21. de vesnè ¡væk ve ¡ro¿Ûèn _ de gjø ¡hwe·Ûèt = det visner væk ved Roden, det gør Hveden (af Fodsygen). $Gosmer. ¡haçj ¡så· ¡eµènªteµ¶, de ¡gjåw ¡læ·èdèn = han sagde ingenting, det gjorde læreren (dvs. nej, han gjorde ikke). $Storvorde.

gøjser	gøre·brev
Sidens top