goldgor

gonnis

subst. _ gon¶is _ genus: fk.

[1670: Gonis Fjends (Vider.V.75); muligvis < nedertysk görnix, højtysk Garnichts (som betegnelse for noget ubetydeligt), jf. Ord&Sag.1982.17; UlfborgH´Ø og HammerumH´NV, spor. i HidsH (Fjends); se kort; syn.: Ìfisse·mand 1]

Tæt afhjemlet

= sidste neg, der høstes; udstoppet figur (der som en hånende (høst)hjælper sendes til den el. dem, der er bagud med høsten el. andet arbejde). Gon¶nis er en udstoppet Mand. Man tager gjærne gamle Mandsklæder og stopper ud med Hø eller Halm, derpå får han gjærne (en) Skudsmål(sseddel) i Lommen og et eller andet Redskab i Hånden. Han føres da om Natten hen til den Mands Ager, som er bleven bagefter med sit Arbejde; mest i Høsttiden; han står da der rede til at yde Hjælp. Om Vinteren sendes ligeledes en sådan Karl ud på Tærskearbejde, eller han lægges hemmeligt i Pigernes Sænge. UlfborgH (Røjkjær.Opt.). \ (spec., muligvis påvirket af stonnis x:) æn sæ¿r gon¶is = en løjerlig fyr. *NHorneH (SVJy; F.). *MVJy.

goldgor
Sidens top