flæk·grøft
Çflække| flæk·grøft | Çflække |
Se også Ìflæg (subst.), Çflække (subst.), Èflække (subst.), ¢flække (verb.), Ìflykke (subst.)
subst. _ med sideformen flæk. _ flæ§k/flæk (K 1.4) Midt- og Sydjy; flæk NordjyÌ, SønderjyÇ. _ genus: fem./fk. (K 7.2) K 7.2) alm.; (i betydning 3) neutr. HornsH (Vends; AEsp.VO.I.189, V.35). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. HornsH (Vends), GjernH (MØJy); flæ§k HassingH (Thy; Lyngby.Opt.); Áflækè $Øsby.
\ Ìogså optegnet flæ§k, fle§k spor. i Thy; Çuvist om ordet har tonal acc.2 i TonalOmr (K 1.4).
[< £flække]
1) = afflækket stykke, splint, flis (især af træ) [Vestjy (± SVJy´S), MØJy (med tilstødende områder af Ommers og Djurs), SØJy og Tyrstrup, spor. i øvrige Jyll nord for en linje Åbenrå_Tønder; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Så gav det et ordentlig stort torn (= drøn) igjen i muren, rele te flækker og skal dråste ned (= lige så splinter og flager dryssede ned). Ommers (Krist.DS.V.247). æ hår fåt èn flæk í mi feµ¶èr = jeg har fået en splint i fingeren. Thy. æ ¡skal sku¬ jo gå ¡a· i Áflækè = Skallen skulde jo gå af (den »rødede hør) i Flækker. $Øsby. \ (spec.) = neglerod [spredt i Midtjy, spor. i NVJy; syn.: and·negl, flis·negl, splinde·negl] do skyÛèr e§t æ kwe·© åp, så komèr dær fle§kèr = du skubber ikke neglebåndet op; så kommer der neglerødder. Thy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = flænge; revne; hak [spor. i Nørrejy (hyppigst afhjemlet fra Vends)] hæjsti hae æ flæk i de jæ·n øør = hesten havde en flænge i det ene øre. AEsp.VO.I.189. Naar trillen (= skiven af træstamme, der skal flækkes til træsko) er skaaret af, sees først efter om den har flæk eller revner, i saa fald retter man sig efter dem (i den videre opdeling). MØJy. Knyvi hå fåt en flæ’k = kniven er beskadiget, har fået et indhak. Vends.
3) = pen (opr. gåsefjer, hvis ribbe er flækket forneden; betegnelsen siden overført på stålpen) [spor. i Nord- og Midtjy]
| flæk·grøft | Çflække |
| Sidens top | |