flæde·told
Çflæg| flæde·told | Çflæg |
Se også Çflæg (subst.), Èflæg (subst.), ¢flæg (subst.), £flæg (adj.), Àflæg´ (sms.led)
subst. _ med sideformerne flæge, flægi, flægen, flæk, flække. _ a) flæg: fle¿© alm. i Nørrejy; også fljÉ©, fljÉ¿© Vends; også fle©¶ FjendsÌ, Ommers, SØJy; flæ¿© MØJy´MV; fle©¶ SønJy´VÇ. _ b) flæge: flæ·© Mols, HadsH (MØJy)È. _ c) flægi: flæ·©è MØJy´NØ; også *flægi spor. i MØJy. _ d) flægen (se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet |
flæ·©èñ $Tved; flæ·©in $Voldby; *flægen øvrige NDjurs. _ e) flæk (se kort 2):
 | Tæt afhjemlet |
flek SønJy´S¢, spor. i ´N; flæk Angel. _ f) flække (se kort 3):
 | Tæt afhjemlet |
flæ§k Hards (±NV), SVJy´N, spor. i øvrige SVJy. _ som 1.sms.led: se Àflæg´. _ genus: stof´neutr. alm.; spor. også fk. _ plur.: u.end.; også fle·© $Lødderup, Fjends (vsa. flæ·©); *fle÷k $Brarup; også ´er (K 6.2) spor. i MØJy; *flæne(r) Grenå; *flegner, flægener TvedSg (Mols).
\ Ìvsa. flæ©; Çspor. også fl橶; dog fle© $Agerskov; i en del kilder skrevet *flig; Èvsa. fle·© $Hundslund; ¢dog flæk $Bov; yngre flech $Løgumkloster; også skrevet *flik ØSønJy.
1) om forskellige bredbladede vand´ og sumpplanter (især iris, kalmus, pindsvineknop og dunhammer); bladene anvendes som underlag, flette´ og tækkemateriale mv., sj. som foder; især kalmus også brugt som lægemiddel; jf. JLange.ODP.I.773+23, JLange.ODP.II.632+758 [jf. FestskrFeilb.48; Nørrejy, spredt i SønJy (± Als), spor. i Angel; syn.: Çflæde, pæk x] Mi Bååndoms Bæk / ¨ er no groj te mæ Rør å Flækk = min barndoms bæk er nu groet til med rør og flæg. SStef.SS.52. Fleg, dvs. Gul Iris eller Pindsvineknop ¨ lagdes i et tyndt Lag paa Korngulvet (i laden). Saa kunde Musene ikke gaa igennem. Mors. Fle¶g er blødere end halm; blev brugt til at flette puder af, til at lægge om studenes hals, når de anvendtes som trækdyr. Him. til Hammelreeb for Ploven bruges Flæg. Hards (Begtr.Jyll.III.113). Flæg blev så pæne lyse, når de tørrede og var meget stærke, så de blev brugt i støvlesko (dvs. sivsko som overtræk til støvler om vinteren).¨ Nogle flæg blev solgt til bødkere, der brugte dem til at tætne kar med. LAnd.SR.16. (tagrørsknipper blev) bundet sammen med et bånd fremstillet af tørrede, snoede sumpplanter, (fx) "fleg" (dunhammer). AMøller.BM.98 (jf. flæg·bånd). Flægg er 3. Klasses Tagrør, som førhen blev brugt til at tække Gaardenes Udhuse; kunne ikke glattes saa pænt af, fordi der var for meget Bladvedhæng. SVJy. Flæk er Iris Plante og Kalmar Plante, brugtes mod Sygdom hos Dyr. Hards. \ hertil: flæg·blomme = blomst af flæg, iris. *SønJy´NØ. _ flæg·blomst = d.s. [spor. i Han NVJy og MØJy´S] \ (spec.:) gal flæg = (planten) pindsvineknop. *Sall (JLange.ODP.II.632).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (planten) tagrør; jf. JLange.ODP.II.234 [spor. i Vends og SVJy]
3) = (haveplanten) gul hhv. blå iris; jf. JLange.ODP.I.771 [spredt afhjemlet] \ (også) = (planten) daglilje. *Varde´egnen (JLange.ODP.700).
| flæde·told | Çflæg |
| Sidens top | |