flygtig

Çflykke

Se også Çflykke (subst.), flykkie (verb.)

Ìflykke

subst. _ med sideformen flække. _ flø§k, *flyk alm.; også flæ§k Hards (PKMadsen.Opt.). _ plur.: ´er (K 6.2).

[Hards´SV, spredt i tilgrænsende egne af Hards og SVJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= flomme, ister hos svin, sj. indvoldsfedt hos andre dyr. af det småt skårne ¨ fedt (fløkker, ister) (fås), efter at det er stegt (afsmeltet), grever (= fedtegrever). SVJy´N.

flygtig	Çflykke
Sidens top