fæ·kær
Çfæl| fæ·kær | Çfæl |
Se også Çfæl (adj.), fælg (subst.), føle (verb.), Çfal (subst.), fil (subst.), Ìfile (verb.)
subst. _ fæ¿l
[jf. gammeldansk *fætil, vestnordisk fetill (= bærerem), jf. AarbSkive.1914.23, Hald.VS.86; muligvis opfattet som stedn., jf. DStedn.XVII.231, Kousgård.DSÅ.II.69; spor. i MVJy]
= overkørselssted, vadested. æ fæ¿l = Overkøringsstedet i Søn. Lem´Vig (dvs. Sønderlem Vig), der går ind sønden om Lem og Håsum (i Salling). PKMadsen.Opt. Felsgaarde ligger i Nærheden af det gamle Vadested ´ æ Fel ´, hvor Vejen nu over Engdraget fører til Bysted og Dueholm. Hofmansen.Sevel.49. \ (hertil:) fæl·sted = d.s. [1638: fælste Vends (Præsteindb.I.34)] kan æn kør æ Fæ·lste (= er fælstedet farbart)? Fæ·lste kaldes Strækningen på den korteste Bredde af Nissum Fjord fra Nissum Land til Gjørding Land på det Sted, hvor Fjorden kan køres (dvs. hvor man kan køre over fjorden). *Hards.
| fæ·kær | Çfæl |
| Sidens top | |