føl·dragen
følelses·løs| føl·dragen | følelses·løs |
Se også fælg (subst.), Çføl (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) fø·l/Áfø·Ï (K 1.9) alm.Ì; fe·Ï SDjurs, NSamsø; fÒ÷l Vends (vsa. yngre fø÷l); føl· Han; fÒl· NVJy; fyèÏ $Fjolde. _ præs.: »kort 1 (med noter), jf. også K 4.8, K 6.2, K 1.1. _ præt. og ptc.: a) ældre former: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1, K 1.3, K 1.9, K 2.2, K 4.6. _ b) yngre former (med te´bøjning og vokalen ´ø´, under påvirkning fra rigsmålet, dominerende overalt nord for linjen A´A på kortet): (præt.:) fÒl·t Mors; fø·lt Sall, $Vroue, $Tvis; fe·Ït $Tved; fe·¬t $NSamsø; syd for linjen er den ældre de´bøjning bevaret, men i det skraverede område har yngre kilder rigsmålets ø´vokal.
\ Ìdog fyèÏ $Fjolde; også (ældre) føl·, föl· spor. i MVJy; Çogså (yngre) føl¶èr; Èpå grundlag af fÒl¶èr Lyngby.Opt.; ¢også (ældre?) fölèr spor. i Hards´NV; £dog med ´ø´ i SVJy´SØ, i Tønder og i Åbenrå; spec. fø¿l $Darum; Àdog föl AlsOrdsaml.; Îdog (ældre) fo¬·, fò¬· hhv. fo¬¶, fò¬¶ KærH, (præt.) *foll Thise.SP.7; {dog (under indflydelse af Çfølge?) ful·, fulè hhv. ful¶ $Torsted; Sall, hvorfra der kun foreligger få optegnelser, er pga. Aakj.´formen *fulle medregnet her (jf. citat under betydning 1); }også optegnet med ´ö´ i MØJy´SØ; f嬷 hhv. f嬶 ældre form i MØJy´SV; Ì°også fo·¬ hhv. fo¿¬ spredt i Sydjy; ÌÌspor. også med ´o´; også (præt.) fø·¬ $Bov.
[< middelnedertysk volen; formerne med kort vokal i inf. og præs., samt præt.´ og ptc.´former med ´u(è)´ el. ´o´ skyldes muligvis påvirkning fra Çfølge]
1) = mærke (ved berøring) [syn.: Çfor¡nemme 1] a fulle i’e Vest _ min’ laa der endda = jeg følte i vesten (dvs. vestelommen); mine (penge) lå der endnu (uantastet af røvere). Aakj.ET.27. a fek straks aa føhl, te han wa stærk = jeg fik straks at mærke, at han var stærk. MØJy (JyUgeblad.III.79). men ¡fæñèrªeñèr ær så ¡e·m, a kañ ¡et ¡fe·Ï ¡mæ dæm = mine fingerspidser er så ømme, jeg kan ikke føle (noget) med dem. $Tved. (spec.:) haçj ho toÛ fo ¡stuè ¡glas å ¡fÒ¬¶ fo ¡manè = han har taget for store glas og følt for mange (dvs. taget for meget på pigerne). $Gosmer. (spøgende:) wi ska ¡uk å føl ¡patèr = vi skal ud og føle patter, dvs. malke. Vends. Men man sad jo meget i Halv´ eller Helmørke (under »aftensædet). De vi et ku siè te, de fuè¬ vi te (= det vi ikke kunne se til (at lave), det følte vi til). HPHansen.Opt. (talemåde, med varianter:) Han føel sæj for, lissom blind Mand te hans Kuen = han føler sig for, ligesom (en) blind mand (føler) sig hen til sin kone (i sengen). SØJy. _ (ofte med præp.objekt:) a fu·Ï a§tè, åm æ ku¿ wa re·Ïè ¡teªvæ¿ñ (= jeg følte efter, om koen var redelig tilvendt), dvs. om kalven lå rigtigt i koen. $Jelling. føl· te æ höns (= føle til hønsene), om de har æg. $Agger. (om en "klog kone":) hun fuè¬ o æ Bij¶n (= hun følte på benene) og kunde (bare derved) mærke, hvad der var i Vejen. HPHansen.Opt. (overført:) do ka tro¶w a ska fÒ·l te´dæ (= du kan tro, jeg skal føle til dig), dvs. banke dig. AEsp.VO. \ faste forb.: det kan man føle med en kæp / på en væg (el. lign.) = det er let at indse [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] de ka æn bliñ¶ fø·l åp mæ æn kjæp (= det kan en blind føle op med en kæp), om hvad der er soleklart. Vestjy (F.II.151, med variant s. 399). _ føle ¡ørreder = fange ørreder med de bare hænder. Paa Grund af den da meget almindelige Fiskemaade kom det (at »klø Ørreder) til at hedde "At føle Ørreder" ¨ " (jeg skulle) ned til Aaen for at si (= se), om a ku føl en Ørred". *Nørrejy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fornemme; begribe; opfatte [< rigsmål; spredt i Nørrejy; især litt.; syn.: for¡nemme 3] Aah som a føll mæ bette, da a kam ind i Jerriks den stue Goe = åh, hvor jeg følte mig lille, da jeg kom ind i Eriks store gård. PJæger.Y.33. (talemåde:) Di ku drek’k å æ Donk å fø·l dæm som stuer Kå·l = de kunne drikke af dunken og føle sig som store karle. AarbSkive.1937.43. _ (spec., i udbrud:) hwa følèr do! (= hvad føler du!), dvs. har du kendt mage! $Vroue. \ (hertil muligvis:) føle sig for (nogen) = have ondt af. *NLevinsen.FV.14.
3) (upersonligt:) det føler til (én, noget) = det kan mærkes, gør ondt i/på [spor. i ældre kilder fra Nord- og Midtjy; syn.: for¡nemme 2 (slutn.)] å graw mær¶gel i hi¶l da, de er kateme noo der föl¶ler te røø¶gi = (at grave mergel en hel dag, det er katteme noget, der) mærkes i ryggen. AEsp.VO. de ær nøj, dær følær te tæjnbogen = det er noget, der kan mærkes i tegnebogen, dvs. det koster mange penge. Han. de følèr te ham = det svier til ham. $Agger. Faarellerens Saarre bløw ve aa føøl haat te dem = forældrenes sorg (over datterens forsvinden) blev ved at mærkes hårdt for dem; dvs. de blev ved at føle sorg. MØJy (Jyden.I.55).
| føl·dragen | følelses·løs |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}