Ìfal

Èfal

Se også Ìfal (subst.), Èfal (adj.)

Çfal

subst. _ med sideformen fæl(e). _ fa¿l SVJy (F.).

[spor. i Vestjy]

= vadested; å¶s udløb i fjord el. lign.; kun overleveret i stednavne, jf. DSt.1911.5f., Houken.StednÌ.89. ved Anner å er der to overkørsler: æ søñèr fa¿l, æ na·r fa¿l (= søndre hhv. nordre fal). SVJy (F.). "æ Fahl" ¨ var navnet på et vandløb, som beboerne i sin tid "kastede" (= gravede) for at komme ud til fjorden fra marskområdet, efter at sandflugten havde lukket udløbet (af åen) mod vest. SEPouls.LH.11f.

Ìfal	Èfal
Sidens top