dy·pyt
Çdyr| dy·pyt | Çdyr |
Se også dyd (subst.), Çdyr (adj.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 2.0, K 4.9, K 1.1, K 2.1. _ som 1.sms.led: se Çdyre´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. alm.; også ´er (K 6.2, K 6.3, K 4.9) Vestjy, Østjy´M og ´S, SønderjyÌÌ, spredt i NØJy, spor. i Vends´S.
\ Ìogså dër spor. i Vends´SV; se flere detaljer i AEsp.Nordjysk.I.87; Çdog dyj¶r $Lild og spor. optegnet i øvrige NVJy; Èogså yngre dyj¶r; ¢dog hyppigst dy¿r Hards´S; £spor. også dyj¶r; Àogså dju¿r Mols, $NSamsø; Îspor. også dy¿è; {også dyw¶r; }også diw¶r ElboH; også dyj¶è GramH; Ì°også dy¿è spredt i VSønJy; også dë Fanø´S; også dyj¶r Fanø´N; ÌÌfx dy¿èrè $Vodder.
1) = rigsm. (om dyr i alm.) [alm. (undt. Fjolde); syn.: dert] (om uregerlig person:) hañ æ Áme·è ªdy·è iñ Ámiñèsk = han er mere dyr end menneske, med varianter:) æn mo alèr wæ u¶kn we æ dy¶krèr, lånt menèr we menèskèr = man må aldrig være ond mod dyrene, langt mindre mod mennnesker. Skyum.Mors.II.224. (om utrolig historie:) de er mi Siel læng sien de skied, de vua mens Diuvren kund’ snak = det er minsandten længe siden, det skete; det var, mens dyrene kunne tale. Mols (ALimennchar.FB.14).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = husdyr; husdyrhold, besætning på gård, især om kvæg [Nørrejy, spredt i SønJy; syn.: kreatur x] han sku jo gy ræ¿n i è stÒ¬¶ å pa·s è dërèr = han skulle jo gøre rent i stalden og passe dyrene. Thy. at de ka’ trække det, de sølle Dyrer (dvs. heste). KrJens.BS.8. (talemåde, med varianter:) Børn og Dyrer de har ikke anden Gud end Mennesken’; vil de ikke vær’ dem gode, saa Gud naad’ dem! Aakj.VB.23.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = dyrevildt; rådyr [spredt afhjemlet] di skø¿j Én ræw· å tòw¶ dyw¶èrè = de skød en ræv og to rådyr. MØJy. \ (spec.) = rådyr´hun (modsat Ìbuk 1.3) [spor. på Als og Sundeved]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = skadedyr.
4.1) om rotter og mus; især i forb. med overtro [Samsø, spredt i NVJy, MVJy´N] skadelige Husdyr ¨ nævnes ikke med deres Navn; (fx kaldes) Husmaar ¨ de gall Diwr (= det gale dyr). NSamsø (FrJacobsen.ca.1860). Wi mo ¨ ej§t sÉj muw¶s; wi ska ka¬ dæm dyj¶r, fòr hÉlès blywèr di o· slæm· te¿ å skji·èr ò¬· teµ¶ = vi må ikke sige mus, vi skal kalde dem dyr, for ellers bliver de for slemme til at gnave alting. Kvolsgaard.L.85. \ (spec.:) store dyr, små dyr = rotter hhv. mus [spredt i NVJy] Det har været almindelig Folketro, at hvis man nævnede disse Dyr ved Navn, kaldte man dem til Huse. Derfor hørtes helt ind til Århundredskiftet Betegnelsen stu· dy¶krèr = store Dyr (for rotter) ¨ Af samme Grund kaldtes Musene smo¶ dy¶krèr = små Dyr. Skyum.Mors.I.97.
4.2) om mider, lus, lopper (mv.) [spor. i Vestjy; syn.: Ìgrå 1] der æ Dyrer i æ Skink = der er Maddiker i Skinken. Hards. dæ æ gon ¡dërèr ¡í è ¡ku¿r = der er (gået) skadedyr i kornet. $Torsted. _ (overført:) Fiskerne fra Nymindegab saa ikke venligt til dem (dvs. fiskerne fra de sydligere firskerlejer), fordi de tit optog de gode Fiskepladser, og spottende kaldte de dem "æ Dyrer". Klinting.TV.153.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = ussel person [jf. betydning 1 slutn.; spor. i Nørrejy] å nææri Dywwe = en nærig "rad". $SSamsø. (et) gamèl ¡diw¶è, om en gammel (affældig) kone. $Bjerre. å, æn dë¶r do ær! dvs. du er ræd (din kujon!). $Agger.
6) = tingest [spor. i Thy´S] de wa ¡sö¿n èn ¡bre¿ ¡dër mæ èn ¡hañ·®faµ ¡o¿ = det (dvs. en tørvespade) var sådan en bred tingest med et håndtag på. RefsH.
| dy·pyt | Çdyr |
| Sidens top | |
}){kind=link}