dværg·vidje
Ìdy| dværg·vidje | Ìdy |
subst. _ dwæ¿sèl $Hurup, $Tvis; dwÉ¿sèl Vends; dwæj¶sèl Sall´S; du¡æ¿sèl $Houlbjerg; *duæsel SVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2); (uden optegnet sing.:) dwæ¿slèr Han, Vestjy.
[jf. nedertysk dwass (= tværs), fx i Dwarsbank (= tværstykke i væv) (Mensing.Wb.V.550); jf. ØMO.; spredt i Vends, Han og Thy´NØ, spor. i øvrige Nørrejy]
(i væv) = tværstykke, tværtræ under »selskaft og forbundet hermed; i nogle væve ophængt mellem »selskaft og »fodtræ (og dermed vist d.s. som spring·stok, spring·træ); i andre væve (vist yngre type) fastgjort med den ene ende i vævens træværk; jf. F.III.505 (med ill.). "Dvæesler" ere nogle lange, flade Pinde i et Væverlad; de ere af længde som "Selle´Træerne" (= selskafterne). Mors. få¡næjèn blöw ær boñèn åp fræ¿è ¡træj·ªskamèl å åp øwèr æ dwæ¿slèr å åp om æ ¡sel·ªskaw§t = forneden blev det (dvs. det, der skulle væves) bundet op fra »trædeskamlen og op over dværslerne og op om selskafterne. Skautrup.H.I.258. han havde ¡spreµtræjer (= springtræer) i sin væv, men da en anden viste ham sine dvæseler, gik han hjem og lavede nogle til sin væv, og nu kunne han rigtignok væve. Han. \ (også) = tværtræ, som »selskaft mv. ophænges i. "sølstokkene" (= selskafterne) hængte i svingler (jf. svingle x), der blev kaldt "dvæsler". *Han (AarbThisted.1957.189). *Sall.
| dværg·vidje | Ìdy |
| Sidens top | |