des¡værre
Çdet| des¡værre | Çdet |
Se også Çdød (adj., sms.led), Çdet (adv.), Èdet (part.), din (pron.)
pron. _ udtales som neutr. af »Ìden.
1) om en forud omtalt el. i sammenhængen given situation, aktivitet, tilstand mv. Dusit séyit = du skal ikke sige det. Sall (JesRel.1743). å hwes fålkèn it fæk dje re©lèmen¡ti¶rèÛ dram¶ å dje ævèlsky·w, så ku· Û gæ·n kom te¶ å go u¶Û öw¶èr ko¶ln = og hvis folkene ikke fik deres reglementerede dram og deres æbleskiver (efter at have høstet færdigt), så kunne det gerne komme til at gå ud over »kålen. NPBjerreg.Ommers.21. mañål¶, de ka en tiw¶r åsè bliw· = »mandolm, det kan en tyr også blive. $Tved. Vi fæk en Skjelling kuns hwæ Dau aa de i gammel Pæng = vi fik (kun) en skilling om dagen, og det (tilmed) i gammel mønt. Jylland.1891.212. _ (ofte anvendt i kortfattede svar mv.:) do wa ¡gal¶ i ¡gu¿r? _ ¡de kaski ¡nåk! = du var vred i går? _ det (var jeg) måske nok! $Torsted. ¡de ¡wÉl¶ æ ¡í! _ ¡hwafur ¡Ûe? = det vil jeg ikke! _ hvorfor (vil du ikke) det? $Torsted. _ (med overgang til Èdet:) ¡e§t ¡de te a ¡ve¿r = ikke det, jeg ved (af at sige); ikke så vidt jeg ved. MVJy. \ (også:) om aktivitet, tilstand etc., der giver sig selv i sammenhængen. A ska gjö´t ve dæ! = jeg skal gøre det ved dig (dvs. give dig klø). MØJy. (omskrivende:) han hæ gør èt ¡ve hiñ = han har gjort det ved hende (dvs. haft samleje med hende). $Rise. A har været på veje (= været gravid) tre gange, og har fået det sat væk (= fået en abort). SØJy. (talemåde:) Hven der it har et i æ hoj, di ska ha et i æ ben = de, der ikke har det (dvs. deres styrke) i hovedet, de skal have det i benene. SønJy. \ (spec., i mundtlig stil:) til pointering af noget allerede udpeget el. fortalt [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] de war no ¡gru¿li ¡nå·Û di ¡go·r ¡de = det var noget grueligt noget de gjorde, det. $Anholt. (talemåde:) De ær Skidt de, å de ær Dej de, så· hun æ Ko·n, æ Bån håj gjo·r i æ Se·¬ = dét er skidt dét, og dét er dej dét, sagde hun konen, (da) barnet havde gjort i soldet (jf. sælde x). Vestjy (Røjkjær.Opt.). ¡så ¡snakè di jo ¡så¿n ¡sam¶èÏ ¡de ¡gjo·r ¡kweñèrèn = så snakkede de jo sådan sammen, det gjorde kvinderne. NSamsø (DaDial.I.16).
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb. _ (alt) det = alt hvad; så meget som [spredt i Midt- og Sydjy] hañ spæñ· a¡stæj¶ de han kuñ· = han spænede af sted, alt hvad han kunne. $Vroue. do hå fåt de do ku ¡teÏ·ªkom· = du har fået så meget som du kan tilkomme. $Jelling. Men aal det han ledt og aal det han skraft _ æ Nøgl war henn og bløw henn = men (trods) alt det han ledte og skrabede, (så) var og blev nøglen væk. Aakj.P.23. _ alt det (= knap nok, med nød og næppe) se ¢al 6. _ det og det, det eller det = både det ene og det andet, hverken det ene eller det andet [spredt i Østjy´M] jeg behøver hverken dig eller nogen (anden) til at korrexe mig enten i det eller det. KSkytte.JB.II.46. _ det er ¡det, (at) = jo, forstår du (almindelig optakt til forklaring). *AEsp.VO. "Det er jo det", sagde Lavst i Vestergaarden, "at det kan vi altid gøre ved Lejlighed. Det er det, at nu skulde vi først tænke paa det, der er nærest." *Laurb.WF.25. _ det er/var nu det (el. lign.) = nok om det, nok med det (til markering af, at man betragter det forud sagte som afsluttet og tager fat på nyt emne el. afsnit) [spredt i Thy, spor. i øvrige Nørrejy] AarbThisted.1966.307. _ efter ¡det (at/te) se efter 3. _ for ¡det (at) se for¡det 1. _ og ¡det = og (alt) sådan noget, og den slags [spor. afhjemlet] så ¡fæk di nowè ¡snapsèr å nowè ¡kafèªponsèr å ¡de = så fik de nogle snapse og kaffepuncher og den slags. NSamsø (DaDial.I.18). _ ved ¡det (at) se ved x.
Forrige betydning - Næste betydning
3) som upersonligt subjekt.
3.1) i identifikation el. karakteristik. væm æ ¡de dæ spelèr o ¡monªhar§p = hvem er det, der spiller på mundharpe? $Ål. No va dÉ jissin Ét Err’l heller Én Kost _ æ ska javnt it bestim, hva e va fò Ét Ølls = nu var der engang (jf. et·sinde) et arveøl (dvs. begravelse) eller et bryllup; jeg skal faktisk ikke kunne sige, hvad det var for et gilde (jf. øls). Hagerup.Angel.173. _ (i mange talemåder, fx:) De É Én ring’ Stavr’, der it kan stå jit Oer = det er en ringe »staver, der ikke kan stå i ét år. Hagerup.Angel.176.
3.2) i tids´ el. stedsangivelse. Naa vaar et en Avden, som æ vild fortæhl om, te æ gik øvver te Mads = nu var det en aften, som jeg vil fortælle om, at jeg gik over til Mads. SJyMSkr.1943.155. (man behandlede brud ved at afstive med pinde) ¡så bløw ¡di såt ¡op ve ¡ar¶mèn hæjèr ¡bi¶ènèÛ hæjèr ¡hwoÛ¶è ¡war å ¡så ¡snåÛ hunè ¡ræjti ¡hot ¡te mæ ¡klæj = så blev de sat op ad armen eller benet eller hvor det nu var, og så snoede hun det rigtig hårdt til med klæde. Him. (DaDial.III.42).
3.3) i udtryk for vejrforhold, naturproces mv. [syn.: ¢der 2, Çhan 3.4, Çhun 3.4´3.5] de æ ves ¡hæn· atè èn ¡añèn ¡væj¶è no = det er vist henne efter et andet vejr nu, dvs. der er udsigt til vejrforandring (jf. hente·vejr). $Ål. de brækker på röwleren = det (dvs. bølgerne) brækker på revlerne. AEsp.VO. næ¿r wi tow æ fo tij·lè ¡hjæm¶ ¨ de ku slå ¡hièÛ i¶ æ, te de war ¡we å sæt ¡i¬¶ i¶ æ = når vi tog det (dvs. høet) for tidligt hjem, kunne det slå hede i det, så det var ved at sætte ild i det. $Ræhr.
3.4) i udtryk for vilkår, tildragelse, ukontrolleret aktivitet mv. (ofte med særligt henblik på en nævnt person, ting, lejlighed etc.). de ¡kne¿v mæ a ¡græs i ¡dæñ¶ ¡ti¿, ves de wa ¡ta¿r = det kneb med græsset (dvs. frisk græs) i den tid, hvis det var tørt (når vi bjærgede hø). $Ål. (sagt om jyden:) Gor ed op, aa gor ed nier / Aaller do faatawt ham sier = enten det går op eller ned (dvs. giver medgang eller modgang), aldrig ser du ham fortabt. Blich.XXX.123. De saat en hi (= det satte en hide, dvs. der kom hinde), paa et Saar, paa kogt Mælk, paa stillestaaende Grøftevand osv. Hards. de ¡tåw¶ dæm ¡eñ¶ å èn ¡æ·ñ ¡ål·ªsam¶èl = det tog dem ind af en ende allesammen, om sygdom i et hus. $Ål. \ (spec.:) det giver (= der kommer, der findes, etc.) se Ìgive 11.
3.5) i udtryk for sansning, fornemmelse, befindende etc. ¡næ¿r de ¡gi¿r di ¡trej¶ ¡ra¬eñèr, så ¡de¿r di = når det giver (dvs. der kommer) de tre gange rallen (fra de døende), så dør de. $Tved. (talemåde:) de le·ñ, så· hun æ pi·©, hun fek tweÏeµèr = det lindede, sagde hun pigen, hun fik tvillinger. $Jelling. de· ¡sempèÏ ªmæ ham = det er simpelt med ham, dvs. han er meget syg. $Vodder. _ (spec. om spøgeri etc., jf. Ìden 2.1:) Det kunde gå som på æggeskaller inde i stuen og tage i sengedörene og russe dem = der kunne høres noget, som gik og tog i alkovesengens døre og rystede dem. Vends (Krist.DS.IV.211).
3.6) (i kløvning:) det er X, (som, at) (el. lign., til understregning af sætningsleddet X). de æ ¡möj¶ an ¡ka ¡oñªvæ·r, næ an ¡ska ¡oñªvæ·r = det er meget (dvs. mange ting), man kan undvære, når man skal undvære. $Ål. så kiw·lt han æ kjep, mæn de blew we æ sij· å æ ræw¶ han skåÛ¶ = så kylede han kæppen (som han havde i modsat hånd af bøssen), men det blev ved siden af ræven han skød (dvs. ramte). $Ræhr.
Forrige betydning - Næste betydning
4) som upersonligt objekt el. upersonlig styrelse i præp.led; i forb. som få det med varme, have det godt, tage det med ro, være det (i tagfat); hjappe i det, sidde godt i det; være ked af det, stor på det, ude af det; være koldt, varmt i det (om vejret); være fin, grov i det (om materiale); se i sådanne tilfælde det pågældende trykstærke verb., adj. el. adv. \ (spec.:) skulle ¡til det (= skulle i gang, af sted) se til x. _ være ¡ved det (= være i vejen, galt) se ved x.
Forrige betydning - Næste betydning
5) som foreløbigt subjekt, objekt mv. (repræsenterende en efterflg. infinitiv el. bisætning). I förre Davv’ va e it så som no å få Ét Ur hel Én Klòhk = i fordums dage var det ikke så (let) som nu at få et ur eller en »klokke. Hagerup.Angel.164. de æ mæ ¡it ¡om¶ å ¡gyè, hwæm¶ haçj æ ¡komèn ªow¶, mæn hwa haçj ¡æ = det er mig ikke om at gøre, hvem (dvs. hvilken familie) han er kommen af, men hvad han (selv) er. $Gosmer. mÉn så ha a åse de får e, de a ò¬e ku vÉr i rov få mòr, nÉr a sòv = men så havde jeg også det for det (dvs. den straf for min popularitet hos pigerne), at jeg aldrig kunne være i fred for maren, når jeg sov (jf. mare x). Grønb.Opt.142. (derpå) ka èÛ nåk væ·r, dæ blöw¶ èn prå·tèn å èn snakèn = kan det nok være, der blev en sludren og snakken. NPBjerreg.Ommers.4. Allerførst ¨ så var a (= jeg) ræd og vilde rende, men det var alt det a kunde (= kun med nød og næppe, jeg kunne). SØJy (Krist.DS.V.586). aa nær wa ’et ve, A haad reien dæhen = og det var nær ved, jeg var redet derhen. And.GildeÌ.6.
6) som foreløbig styrelse i præp.led (repræsenterende en efterflg. infinitiv el. bisætning); jf. SprKult.XXII.117ff. [mht. forbindelsens oprindelse se Skautrup.H.II.139f.; jf. ØMO.I.198; Thy´S, Hards´N, Sall´S, Fjends´NV, spor. i ældre kilder fra Sall´N (Lyngby.Opt.) og Mors (fx Schade.58), desuden $Lild (fx Kvolsgaard.F.10); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
den Gaang han lo o sku te ed o dø, da kun han seje te han vest et han haaj jen jenneste Uven = dengang han lå og skulle til (det) at dø, da kunne han sige, at han ikke vidste, han havde en eneste uven. PHansen.GT.6. der er åsse manne gammel folk, der æ ræj forer å go dær, nær de er mørk = der er også mange gamle mennesker, der er rædde for (det) at gå dér, når det er mørkt. Holmsland. do kam fræ¶ è hwa do vi¬ sæj· = du kom fra det (dvs. glemte), hvad du ville sige. $Vroue. Men æ bløv jo snaaer fortrolig mæ’d, huden Laes haaj ed skjævt = men jeg blev jo snart fortrolig med (det), hvordan Lars havde det skæftet (dvs. hvordan det hang sammen med hans beredvillighed). JSøe.TB.30.
| des¡værre | Çdet |
| Sidens top | |