Ìdød
Èdød´| Ìdød | Èdød´ |
Se også Ìdød (subst.), Èdød´ (sms.led)
adj. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1. _ som 1.sms.led: se Çdøde´. _ neutr.: u.end. alm. (K 7.4); døt NØVends, $NSamsø, $Voldby; döt, døt Sønderjy´SØ; *djøt spor. i MØJy´S; det $SSamsø, $Tved. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.9.
\ Ìogså dø¿,Vends´S (jf. AEsp.Nordjysk.II.55); Çspor. også døj¶(è); Èogså døj¶ Mors´N; Èogså dø¿ stedvis i Him´V, Hards og SVJy´N; ¢også døj· Mors´N; £også dy·è
1) = rigsm. (ikke længere i live).
1.1) i alm. (oftest siges:) han æ ¡hæn·, gån ¡væk, f嬶èn ¡fræ (= han er henne, gået væk, faldet fra), sjældent: dø¶ (= død). Hards. Næ¿r jÉn¶ æ dø¿, komèr dær æn par na·bokwònèr å ska le© ham èpo stro¿ = når én er død, kommer der et par nabokoner for at lægge ham på strå. Kvolsgaard.L.159. hon ær døj¶ å hæn· fo manè o¿r sij·n = hun er død og borte for mange år siden. Mors. Det havde givet dødt Folk (dvs. jeg havde slået ham ihjel, dersom ¨). Hagerup.Angel.23. de hæ vurn ¡döt ¡föj = det (barnet) er blevet født dødt (dvs. var dødfødt). Bjerr.FjO. (som subst., i talemåde:) di ¡dy·è ka it fo¡swå· sè = de døde kan ikke forsvare sig (nemlig mod sladder). $Hundslund. \ dødt kød se død·kød. \ (spec.:) i navne på lege [spor. i Nørrejy; syn.: døde·mand 1] ta i døø¶ ma¶j på nakki (= tage en død mand på nakken), en leg, hvor en skal forsøge at løfte en "død" op, som gør sig så slatten og uhåndterlig som mulig. AEsp.VO. Bær dø Mand te Graw, læg en Stejen o hans Maww = bær død mand til grav, læg en sten på hans mave (etc.; med varianter). Krist.BRL.224. \ (spec.) = selvdød [spor. i Thy´N] æ wÉl ¡itj ¡haÛ¶i ¡dø· ¡tòsk = jeg vil ikke have dine selvdøde torsk. $Torsted. _ (hertil, yngre:) den døde bil = lastbil, som kører selvdøde husdyr til destruktionsanstalt. *$Torsted.
1.2) i faste forb. _ blive død (= dø) se blive 2. _ få død, gøre død = slå ihjel [spor. i Sønderjy´SV] di sku jo å ha èm ¡dø¿ ªgø¿ = de skulle jo også have dem slået ihjel (dvs. nogle ål, de havde fanget). $Aventoft. _ slå død = slå ihjel, dræbe. ha’ hai slave dæi Kjæltring døi = havde han slået den kæltring ihjel (så ¨). *Vends (JCLarsen.ES.52).
1.3) i talemåder (med varianter). æ æ Áitj Ábaµ få èn ¡dø· ¡hö·n væn æ hæ èn ¡kjæp i è ¡ha·ñ = jeg er ikke bange for en død høne, når jeg har en kæp i hånden. $Felsted. Hvad en fender dø, behøwer en et å slå ihjel = hvad man finder dødt, behøver man ikke slå ihjel. AarbHards.1930.137. sjæl¶ èÛ skå¿n blywèr ru¶èst, næ· han æ dø¿ = selv et skarn bliver rost, når han er død. Ommers. næ¿r èn ska gyw§tès ska èn lastès, næ¿r èn ær dø¿ ska èn ruèsès = når man skal giftes, skal man lastes, når man er død, skal man roses. $Vroue. gid a wa dø¶ hælè gywt = gid jeg var død eller gift. $Voldby. hañ ka fo dø· fålk tej¶èr o greñ· (= han kan få døde (folk) til at le), om en rigtig spasmager. $Agger. de ku fo æn dø¿ hö·n te¿ å gri·n (= det kunne få en død høne til at grine), om særlig stærk brændevin og lign. $Jelling. Du ska et spåt mæ æn dø Gris, de ka wær æn ka stå åp å gryñt a dæ = du skal ikke spotte med en død gris; det kan være (= ske), den kan stå op og grynte ad dig. Hards (Røjkjær.Opt.). Do springe som i dye Hjoert (= en død hjort). $SSamsø. han gå·bèr som nu· dø¿ tåsk = han gaber som nogen død torsk. Skyum.Mors.II.122. Næ bònt æ døj, så æ fajeskabe uv = Når Barnet er dødt, så er Fadderskabet ude. Grønb.Opt.249.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = livløs (om ting, modsat levende væsener).
2.1) døde varer = forråd af korn, flæsk mv. Velstand bestod ¨ i at have nok af alle gode og nyttige Ting, ikke blot "levende Varer" (Løwend´uer), (dvs.) Heste og Kreaturer (mv.), men ogsaa "døde Varer": Korn paa Loftet, Flæsk i Sulekarret, Øl i Øltønden, Vadmel og Lærred i Skufferne osv. *NSamsø (AarbAarh.1947.19).
2.2) dødt beslag (= løsøre, inventar) se Ìbeslag 3.
2.3) død båd (el lign.) = båd uden (levende) besætning [spor. langs Vesterhavskysten i NVJy og MVJy] to lig, som var drevne i land på en død båd. Krist.JyF.VIII.335. HusbyKlit.IV.60.
2.4) (brudens krans af myrter) kunde være fra en Plante, man selv havde, eller man kunde købe den ow ¡de· ¡mert = af døde, dvs. kunstige, Myrter. *$NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = i dødlignende tilstand; sat ud af funktion, (el. lign.).
3.1) = følelsesløs (om et lem) [spor. afhjemlet] min fæµè æ dø·, ¡så¶èn ¡fry¶ès a = mine fingre er døde, sådan fryser jeg. $Hundslund.
3.2) = dvask, døsig [spor. afhjemlet; syn.: Çdøv 3] En blywè he¶l dø¶ i dænd Var·mt = man bliver helt dvask i den varme. HostrupD.II.1.106. haj æ døj its æ = han er dvask (i det). Vends. dø¿ o dom¶ = både død og dum. $Agger. \ (spec. om øje, blik) = mat, uden liv. *HostrupD.II.1.106.
3.3) = besvimet [spor. i Nørrejy] han wa dø¶ læng·, enèn han kam te sæ si¶èl = han var besvimet i lang tid, inden han kom til sig selv. Skyum.Mors.II.134.
3.4) = ubevægelig [spor. afhjemlet] æ ¡huñ¶ ¡dæñ¶ sår ¡dø¿ ve· ¡dön·s ¡dör¶ = hunden sad ubevægelig ved stuedøren. $Vodder. ve ¡laµèªb嬶 å ¡stanªtåw¶ e· èn råÛen helè ¡dø¶ hwes èn blywè ¡ramt åw ¡b嬶èn = ved langbold eller »stanto er man »rådden eller død, hvis man bliver ramt af bolden. $Hundslund.
3.5) (om sted, egn, tid, vejr) = stille, uden livsudfoldelse mv. [spredt i Nørrejy] æ klå§k ær gon i ¡sto¿, dær ær da så sæ¿r dø¿ i æ ståw· = uret er gået i stå; der er da så sært stille i stuen. $Vroue. Et seh djøt aa ølet Stej wa et dengaang = et sært dødt og øde sted var det dengang. Thomaskjær.L.11. nÒj ¡dø¿è ¡wÉj·lè = noget dødt vejr, dvs. stille, gråt vejr. $Torsted. \ den/de døde måned(er), døde·måneden/´erne = en el. flere af vintermånederne december_februar [spor. i Nørrejy] Tiden fra Povlsdag (25/1) til Persdag (22/2) kaldtes efter gammel Snak (blandt fiskerne) "den døde Maaned"; for da stod Fisken saa langt ude paa Dybet, at man ikke kunne række den. EBertels.H.37.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tung, stiv mv.; besværlig at håndtere [spor. afhjemlet] næ¶r wi kåster bruw¶n joo¶r òp å törregrætten, er de døj¶ joo¶r, men nær de hòr lòò¶ nooe i we¶j å su¶l å frøst, så er de sprøø¶g å læt = når vi kaster brun jord op fra tørvegraven, er det død jord, men når det har ligget en tid i vind, sol og frost, så er det porøst og let. AEsp.VO. dø¶ jow¶è (= død jord), de dybere Jordlag, som Ploven aldrig kommer i. $Aventoft. (om dyner:) dø· å klondt¶tång·, hjem·væw·e Spitakler = døde og kluntet´tunge, hjemmevævede spektakler (dvs. tingester). Sall (TKrist.BT.107). \ (hertil formentlig, jf. død·uld, el. muligvis til betydning 1.1:) Klipper man Ulden af selvdødt Får, er den næsten ikke til at arbejde med, og man kalder sådan Uld dø¶ U¬¶, æ U¬¶ æ dø¶ (= død uld; ulden er død). *Hards (HPHansen.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = dump (om lyd) [spredt i Nørrejy] æn sæ¿r dø¿ dom¶èr = en hul, fjærnlydende dundren. $Agger. (de bandt) en gammel pjalt frakke eller kappe ¨ om stammen med noget »sime ovenfor, hvor de ville save, for så rungede det ikke, det gik mere død, som man siger. Him (Krist.JyA.II.154). _ (hertil også:) (i logulvet var lagt) en lergryde med bunden op ¨ de ly· bæjèr, end nær æ gwål¶ wa så dø¶ = det lød (ved plejltærskning) bedre, end når gulvet var så dødt (dvs. når slagene gav en dump lyd mod gulvet). SprKult.XVIII.96. \ (hertil muligvis, med uvis betydning:) Han slær (= slår) døde Slag. *Kok.Ordspr.46.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = bælg´ (om mørke) [spor. i SVJy og SønJy] F.II.154.
7) om mangel på forventet egenskab.
7.1) = sløv (om kniv mv.) [spor. i Midtjy; syn.: Çdøv 5]
7.2) = uden kerne [spor. i MVJy og SVJy; syn.: Çdøv 4] "dø· Vepper" = sorte »Vipper som (der) ingen Korn er i. Røjkjær.Opt.
7.3) = uden smag, udvandet. dø· frekè¡dælèr = frikadeller lavet af saltet, udvandet kød. *$Vroue.
7.4) = uden bebyggelse. Mangler Gaardsstedet (= selve gården, bygningerne), kaldes Jordbesiddelsen en død Gaard. *GHPeters.Toftlund.131.
7.5) = uden hørligt brag (om fjernt lyn). *Vestjy (JKamp.DFm.130).
7.6) = uden flammer. æ Ild æ let dø = ilden er lidt død (dvs. uden rigtige flammer). *SVJy (Frifelt&Kragelund.TT.103). et "dødt" Kul (= kulstykke uden glød), som derpaa fængede Ild. *MØJy (Norsminde´Uldrup.163).
| Ìdød | Èdød´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}