Çbøje
bøje·stjært| Çbøje | bøje·stjært |
Se også Ìbøje (subst.), Çbøje (subst.)
verb. _ udtale »kort (med note), jf. også K 1.3. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; bæw¶èr $Anholt; u.end. $Voldby. _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning: ´et (K 6.1) alm. (± Hards´N)Ç; bæw· Anholt; bøw· $Voldby. _ b) stærk bøjning: böw¶ hhv. böwèn HardsÈ; böj¶/böj(·) (K 1.1) hhv. böj¶èn/böjèn (K 1.9) sydligste SønJy´S; (præt.) *byhj Angel; (ptc.:) böwèn spor. i Sall´S og Fjends´N; böw¶n spor. på Djurs (± Samsø) (jf. Danica.153ff.).
\ Ìspor. også by·©, *byg; Çdog har ptc. stød i Østjy, Sydjy og SønJy inden for stødområdet (jf. K 1.1), medens præt. har acc.2 i TonalOmr (K 1.9); Èogså præt. ´èt Hards´S; også ptc. böj¶èn (yngre), böw¶n Hards´V (og svarende hertil muligvis *bøgn, *bøggen Hards´NV); også (yngre?) ptc.
[formentlig < rigsmål; syn.: Çbukke]
1) = rigsm. (danne bøjning, krumning; bøje sig, dreje; også overført). den¶ gre¿n ska ti·lè böwès, dæ ska blyw èn gu¶è krå¿© = den gren skal tidlig bøjes, der skal blive en god krog. Ommers. Æ Træ ska byhs ¨ law e æ ungt = træet skal bøjes, mens det er ungt. Hagerup.Angel.54. \ bøje ¡arm = lægge arm (styrkeprøve, hvor to modstandere sidder over for hinanden med den ene albue støttende mod bordpladen; hver især forsøger de så at presse modstanderens arm ned mod pladen) [spor. afhjemlet]
2) bøje sig = sætte sig, sidde ned [spor. i Hards´S og Sydjy] (til en besøgende kunne man sige:) væ så gu¶è å bøw¶ dæ (= vær så god at sætte dig). SVJy. \ bøje benene = d.s. [spredt i ØSønJy] båj æ bi·n, law æ tæµkè öwè, va do no ska te å bèste¬· = sid ned, mens jeg tænker over, hvad du nu skal bestille. Als´N.
| Çbøje | bøje·stjært |
| Sidens top | |
}){kind=link}