Èbus
Ìbuse| Èbus | Ìbuse |
Se også Ìbus (subst.), Çbus (subst.), Èbus (subst.)
adv. _ udtales i alm. som »Èbus; også buw¶s Vends, Thy.
1) = direkte; pludselig; uforvarende; oftest i forb. rende bus på (noget/nogen) el. lign. [spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy] æ står¶m stú bús iñ¶ ar æ ¡gåsªle = stormen stod lige ind ad »gårdsleddet. $Vroue. (det er nok ikke så heldigt) aa sejer saa bus’ lig’ ud te enhver = at sige det så pludseligt lige ud til enhver. NChristians.NPW.226. wÉj¶èrèn ræñèr buw¶s epo fòlk = vædderen løber lige på folk (og stanger dem). $Lild. han lew æ pan· bu¶s mor æ væ¶k = han løb panden direkte mod væggen. Hards. (talemåder:) du løber bus på, ligesom bukken på havrekisten (jf. Ìbuk 1.2). $SSamsø. Rús, bús: tå¶m Hús = ¨ Hvem der drikker sig en Rus og buser på _ tankeløst _ bliver fattig. HostrupD.I.3.177. \ (hertil vel også:) han ræñèr så bu¿ñs te = han løber så bus på. *AndstH (SØJy; F.). \ faste forb.: bus bar¡dus (jf. bar¡dus 1) = pludselig, lige med ét. han kam bu¶s Bardus faaren = han kom lige pludselig farende. *HillerslevH (Thy). _ bus bas (jf. ¢bas 1) = direkte og hårdt. så fur haj lig buvs bas imò dÉ bre dÒr, så de knòst i hÉr = så (dvs. da han fik en kraftig vandstråle i nakken) for han "lige på og hårdt" mod den brede dør, så det knasede i den. *Grønb.Opt.13.
2) = studs; kort for hovedet mv. nær æ Bønder tal te ham, swår han så bus, eller ga blot en Kast mæ æ Naak = når bønderne talte til ham (dvs. bondestudenten på besøg hjemme), svarede han så studst eller gav blot et kast med nakken. *SØJy (JSøborg.B.19). *Him (JVJens.HH.I.143).
| Èbus | Ìbuse |
| Sidens top | |