¢bus

Çbuse

Se også Çbuse (subst.), Èbuse (verb.), ¢buse (verb.)

Ìbuse

subst. _ bu·s _ genus: fk. _ plur.: busè $Houlbjerg.

[1599: busze (Ranch.Skuespil.246); af uvis opr.]

 Næste betydning

1) = (stort) sigtebrød [MØJy´N, Ommers´S (med tilgrænsende egne af Fjends), spredt i øvrige MØJy (±V), spor. i Bjerre; se kort; syn.: sigte·buse, jule·buse]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Gamle Folk sagde sommetider en "Buus" eller "Seitekabuus" (om en) "Seitekaeg" (= en buse eller sigtekage´buse om et sigtebrød). Ommers´S. Krist.JyA.VI.197.

 Forrige betydning

2) = lille brød, som børn får ved bagningen [Bjerre, Anholt, spor. i MØJy og øvrige SØJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

Te Ywl, nær hun bagt, a fæk en Klat Dej, / te en Wak’and helle en Buhs = til jul, når hun (dvs. bedstemoderen) bagte, fik jeg en klat dej til en »vakand eller et lille brød. Lundbye.BM.18. hvert barn fik (til jul) en bu·s, hvori barnets navn var prikket. HPHansen.BB.149. \ (også) = lille klump, knold af hvid´ler, brugt i stedet for kalk til hvidtning af vægge. På en sådan hylde (under tagskægget) fandt man ofte nogle små "buser", der så ud som små brød. De var dog ikke af mel, men ¨ af hvidler. Når da væggen begyndte at se forfalden ud, tog man en sådan hvidlerknold, bankede den lidt i stykker og satte stykkerne i blød (etc.). *Bjerrehb.567. \ (hertil vel også:) Buus, Buse ¨ (er) et Slags Julelys, som Kjerestefolk faae i Julen. *Bjerre (Plesner.1807).

¢bus	Çbuse
Sidens top