Ìbus

Èbus

Se også Ìbus (subst.), Èbus (subst.), ¢bus (adv.)

Çbus

subst. _ bús (K 2.1) Thy´N, Vends (vsa. buw¶s); *buus Mors (Schade.ca.1820). _ genus: stof´neutr.

[af uvis opr., vel beslægtet med Ìbusse; forældet]

 Næste betydning

1) = (tykt lag af) sammenfiltrede strå, (vissent) græs, hår el. lign. [spor. i Vends] Der er e rele (= ligefrem et) Buks aapaa Jorden ¨ (dvs.) en stor sammenfiltret Afgrøde paa Marken. Lars.Ordb.28. de wa swæ¿rt, de law buks, dær war åpå dæçj¶ 浶 i ætèro¿rè = det var et ordentligt lag vissent græs, der var på den eng i efteråret. Vends (F.). e rele Buks aa klipp’ aa = et rigtig tykt, filtret lag hår at klippe af (en hund). Lars.Ordb.28. (spec.:) dær æ så møj¶ (= meget) buw¶s, bløde steder (i marken), hvor man buser i (jf. Èbuse 1). Vends (F.). _ (hertil vel også, i enkelte marknavne uden for Vends:) Bus´Eng. Fjends (AarbSkive.1914.28). Bus´Agre. MØJy (ØH.1939.101).

 Forrige betydning

2) = halm, lyng mv. brugt som underlag for »mønningstørv [jf. Èbuse 7] 5 Brønger (= »brodninger) Halm til Buus under Tørvene. *Thy´N (kirkeregnskab 1790´91). *Mors (Schade.ca.1820).

Ìbus	Èbus
Sidens top