bunkÇbunke

Se også Ìbanke (subst.), Èbanke (verb.), Çbunke (subst.), Èbunke (verb.)

Ìbunke

subst. _ med sideformen bunk. _ bo÷µk/boµ·k/boµ§k/boµk/Áboµ(·)k (K 1.5, K 1.6) alm.; boµk SønJy´V, sideform i NJy og SVJy; også båµk Him. _ genus: fk. alm.; mask. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (svarende til enstavelses sing.; jf. K 1.5, K 1.6:) boµ§k $Vodder; boµ·k $Løgumkloster; også bo÷µk Vends; også boµ§k SVJy.

[sideformen bunk muligvis < nedertysk]

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt i MØJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll (muligvis som yngre indlån); syn.: Ìdynge] (overført:) han samlèr te ¡boµ·k (= til bunke), han skraber (penge) sammen. $Torsted. \ (spec., i kortspil) = stammen af kort på bordet (jf. bunke·rakker) [spor. afhjemlet] \ (vel overført fra kortspil:) sætte (én) bunken = magte én, bringe én til tavshed [spor. i SDjurs] Han var så grumme lærd. Han kunde sætte både præst og degn bunker (formentlig trykfejl for: bunken), da han var 12 år. Krist.JyA.V.148f.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = neghob, »kærvesæt (a 6´10 neg) på marken; jf. Ord&Sag.1987.63+65 [spor. i Han, Thy´N og på SSamsø]

 Forrige betydning

3) = lille hus el. landejendom på dårlig jord [1638: (plur.) buncher Skagen (Præsteindb.I.); spredt i Vends´Ø; forældet (dog bevaret i stedn.); syn.: en·bol] (de) 5 Boliger kaldes Bunker og er smaa En´Byer, som Sandflugt har fordærvet. HornsH (JySaml.1Rk.III.58). Bunker betyder Smaasteder (= småejendomme). Klitgaard.Skagen.110. nogle Smaasteder, som kaldes Idschouw Buncher; deres lidet Agerjord er ligende sidt og ere dynnige (dvs. ligger lavt og er dyndet). DronninglundH (AarbVends.1916.236).

bunkÇbunke
Sidens top