Çbunke
bunke·brændt| Çbunke | bunke·brændt |
Se også Ìbunke (subst.), Çbunke (subst.)
verb. _ boµ·k/boµ§k/boµk (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præs.) *bonkie VoerH (MØJy).
[spor. i NVJy, Midtjy, SVJy og SønJy´N]
= samle, lægge i bunke. Torsk og fisk, der skal sælges, og er ved at tørres, "bunkes", lægges i lag hver aften. SVJy (HKKrist.GSF.196). di hår boµkè èn masè pæµ· sam¶èl = de har skrabet mange penge sammen. $Vroue. \ bunke sig sammen. Di bonkie dem sammel = de klumper sig sammen. *MØJy.
| Çbunke | bunke·brændt |
| Sidens top | |