Çbanke
¢banke| Çbanke | ¢banke |
Se også Ìbanke (subst.), Çbanke (subst.), ¢banke (verb.)
verb. _ med sideformen bunke. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.5, K 1.6. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1)¢.
\ Ìdog b嵧k NørhåSg (Thy´N); Çogså boµ(·)k Ommers; Èyngre dog oftest baµ§k ´V, ofte baµ(·)k ´Ø; ¢dog ptc. baµkèn $Anholt.
[formerne med ´o´ (i Midt-, Syd- og Sønderjy) afspejler formentlig middelnedertysk bunken (sideform til banken), jf. NÅNiels.EtymO.19]
1) om forskellige arbejdsprocesser.
1.1) = drive søm, pæl etc. ned i underlag vha. hammer, kølle el. lign. ¡kølèn de æ ¡dæçj¶ wi båµkè ¡hæ¿lèn ¡ni¶è ¡mæ = køllen, det er den, vi banker hælen (dvs. tøjrpælen) ned med. $Storvorde.
1.2) = fjerne ujævnheder, glatte til. ¡dæ blew æ ¡le¿ ¡å·ªlæjèn, å ¡så blew dæñ ¡baµkèt te dæñ blew ¡tyñ = dér (dvs. på ambolten) blev leen lagt på, og så blev den banket, til den (dvs. æggen) blev tynd. VSønJy. å så bløw æ ¡li¶è jo båµkè ¡sam¶èl mæ èn ky¬· = og så (dvs. når man lagde logulv) blev leret jo banket sammen med en kølle. Thy´N.
1.3) = blødgøre el. rense tekstilmateriale vha. »banketærskel el. lign. [spor. afhjemlet] Efter Kogningen blev Garnlødderne (af hørgarn) banket paa Bankestolen med en Tærskel ¨ førend det hængtes op til Blegning. MØJy. TKrist.BT.105. Efter Vasken skulle Tøjet til Aaen eller Bækken for at "bonkes" og skylles. Ommers. Skautrup.H.I.61f. (så skulle hun) boµk å bøst ¡sæµiªklej¶è (= børste sengeklæder). $Hundslund. (spøgende:) aa baank e Miel aa di Trøj = banke melet af din trøje (dvs. prygle dig). Blich.EB.34.
1.4) banke ¡af. _ a) = tærske igennem med plejl [spor. afhjemlet] (undertiden blev der) båµkè ¡åw¶ te¶ èn ba·©neµ = banket (rug) af til en bagning. $Læsø. _ b) (overført) = gennemprygle; vinde (stort) over nogen (i kortspil el. handel) blanke af [spor. afhjemlet] næ·r jen¶ regtig wa blöwen banke å¶ = når en (af skoledrengene) rigtig var blevet gennemtævet (af læreren). TKrist.BT.38. Han kåm jo ¡í mæ ¡di ¡Kæld·trèµèr, å ¡di ha baµkèt ham ¡sår·n ¡a¶, ¡te han ha ¡ves ¡í ¡möj¶è te¡ba·ch = Han kom jo i Forbindelse med disse Kæltringer og de har banket ham sådan af (har snydt ham sådan) at han vist ikke har meget tilovers (af sin Formue). HostrupD.II.1.32. _ c) (med afsvækket betydning:) bank hind a me e Kaffe = banke hende af med kaffen (dvs. få hende til at give kaffe). *GramH (SønJy).
1.5) = mørne kød el. fisk vha. kødhammer el. lign. [spor. afhjemlet] di ¡lå· èÛ ¡så¿n po i sti¿n, ¨ å så ¡baµkèÛ di dæm, sån¶ di blew ¡let ¡ble·Û, å de ¨ sma·©t ¡grusåmt ¡gåt te ¡de ¡smærèªbrej¶ = de lagde det (dvs. den tørrede fisk) sådan på en sten, og så bankede de dem (dvs. fiskestykkerne), sådan (at) de blev lidt bløde, og det smagte grusomt godt til det smørrebrød (som man fik ved gilder). $Anholt. \ faste forb. (overført, om leg): banke ¡kød [spor. i Vends, Djurs og SØJy] _ banke grålæder ud se grå·læder.
1.6) (i ptc.:) b嵧kè by§k = banket byg, dvs. afskallede, fladtrykte byggryn (jf. banke·byg). *MaltH (SVJy). *GramH (SønJy).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slå på noget for at påkalde opmærksomhed [spredt afhjemlet] di boµket å viñiru©eren å vi¬ ha hu·sløj om nætten = de bankede på vinduesruderne og ville have husly om natten. MØJy. (varsel: når nogen skulle dø) saa ku et bonk po Rujeren om Nætten = så kunne det banke på ruderne om natten. ØH.1958.86. \ banke ¡op = vække nogen ved at banke hårdt på. saa hen aa bank waa Kammerater op, ifald di haj sow¶et øw¶r sæ (= havde sovet over sig). VSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = støde, puffe til.
3.1) = stange (brugt om kreatur og især om vædder) [spor. i Him, Hards og Sydjy] a ¡vej¶è di ¡boµ§kès = vædderne de bankes, dvs. slås. $Give. (en vædder) der sidst Sommer bunket en gammel Kuen (= kone) ihjel. KJKrist.S.II.38.
3.2) = give et (fortroligt) puf, et let stød [spor. i Fjends] æ pi©èr so å fni·st å boµkè te huañèr = pigerne sad og fnisede og puffede til hinanden. $Vroue.
3.3) = trykke skindet løs fra kroppen på et slagtet dyr [spor. i Vestjy; syn.: Ìboge 1, buddie 1]
Forrige betydning - Næste betydning
4) banke (nogen noget) ¡på = sælge ved håndslag [spor. i Sydjy] bonk ham en no o! = bank ham den nu på (dvs. giv ham nu håndslag på salget af dyret). SØJy. Feilb.BL.I.149.
Forrige betydning - Næste betydning
5) banke ¡arme/¡hænder/¡næver = slå kuskeslag el. lign. for at få varmen [spor. afhjemlet] AlbDam.MB.115.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = prygle. "Så æ de bestelt", så· Maj¶, haj re·st sæ för¶i Daw¶ å bånk¶e hans Ku·n = så er det bestilt (dvs. gjort), sagde manden, han rejste sig (dvs. stod op) før daggry og bankede sin kone. AarbVends.1942.219. _ jf. betydning 1.4.
7) = dunke (om hjertets el. pulsens slag) [spredt afhjemlet]
7.1) om heftige hjerteslag, især ved stærk sindsbevægelse. a wa så ræj¶ te mi hja§t dæñ boµ§kèt = jeg var så ræd, at mit hjerte bankede. $Jelling.
7.2) om pulsslaget, som det føles i forb. med feber, betændelse mv. de baanke i Hvott som det skul springg = det bankede i hovedet, som om det skulle sprænges. CJRLund.TN.12. de båµkèr i æ feµ¶èr (= det banker i fingeren), når den er bol¶n (= bullen). $Lødderup.
| Çbanke | ¢banke |
| Sidens top | |
}){kind=link}