briste
Çbro| briste | Çbro |
Se også Ìbrå (subst.), Ìbrøde (subst.), Çbro (verb.), Èbro (verb.), Ìbrod (subst.)
subst. _ brow¶ alm. i Nørrejy; bro¶w Vends (±SV); bruw¶ Mors; bråw¶ SØJy; brow¶, bråw¶ Ommers, Fjends´S, MØJy, SVJy; bru¿ NTyrstrupH; bro¿/bro· (K 1.1) alm. i Sønderjy; bru¿ STyrstrupH; bru·è Als (dog bru· NordborgSg), $Fjolde. _ som 1.sms.led: bro´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) _ afvigende bf.: også bruw¶èn Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; bro÷w Vends (±SV); brow· Vends´SV, ØHanH; browèr (uden stød) $Læsø.
1) = rigsm. (om kørebro, men normalt ikke om gangbro). ve do ta è bråw¶èr åp (= vil du tage broerne op?), om småbroer lagt over grøfter til at køre fra vejen ind på marken. Bjerre. \ (overført, i navn på leg:) bro bro brille (med forvanskninger som bruge bruge briller og blå blå briller, jf. remser i SvLM.XII.4.17ff., DanmSanglege.220ff.) [spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = overgang el. overkørsel dannet ved opfyldning med sten [spor. afhjemlet] imellem Gaarde og Gaden gik en dyb grøft, og op til hver Gaard var der en kort Vej, som gik over en »Stenkiste, dette Stykke Vej kaldtes Brown. NDjurs. selv en Stenkiste ved et ganske lille Vandløb kaldes "æn bro". Sønderjy. \ (også) = overgang dannet af græstørv. med skarpslebne Spader skar de Grøntørv paa Bankerne (i Nr. Kongerslev Kær) og lagde dem blandede med Grene og Ris, i Røderne. Derved dannedes de saakaldte Broer, som senere, da Indgrøftningen havde fundet Sted, ogsaa kaldtes Vaser. *HimmerlKjær.1930.4.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stenpikning, brolægning, stenbro [spredt afhjemlet] pek æn brow¶ = lægge stenbro. $Tolstrup. do ska ¡uchÛ å lu© ¡brow¶ = du skal ud at luge stenpikning. $Torsted. ¡hañ hæ lo·j ¡bro· = han har lagt Bro, dvs. brolagt. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = stenpikket, brolagt areal.
4.1) = brolagt gang langs et hus [spor. i Nordjy] UÛèn te uÛèdar å kaskji¶èsæ hi¶èl hæn te wiñèskro¶©èn æ Ûær pe§kèÛ æn brow¶ = Uden for gadedören og måske helt hen til vindueskrogen er der brolagt et fortov. Kvolsgaard.L.5. \ (i navn på leg:) holde ¡ae broen. hò¬ ¡å· è brow¶ = holde borte fra broen (stenbroen om huse). Der siges tå¿n (= taget!), når man fanger en. *$Torsted. *Thy (F.I.118). \ (hertil muligvis også:) man er fræ· æ brow¶, når man forliser garnet (ved fiskeri). *Thy.
4.2) = midtergang i kostald (og hestestald) [Vends (±SØ), SVJy´M, spor. i SVJy´S; se kort; syn.: stald·bro]
 |  Tæt afhjemlet |
Bagved Køerne fandtes "æ Grevning", ¨ så fulgte en lille Gang "æ Brow" lige tilpas bred, saa man kunde færdes med en Trillebør. SVJy.
4.3) = brolagt gårdsplads [Sundeved´Ø og Als, desuden $Bov; se kort; syn.: bro·gård]
 | Tæt afhjemlet |
¡så gek de ¡laµs a è Ákruªgå å ¡om å è ¡bro· = så gik det langs ad blomsterhaven og om på gårdspladsen. $Felsted.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = islag [kun anførte steder i Sønderjy] _ (kun i vejrregler, fx:) Væn Powl lægger bro ¨ så brækker Per = hvis Poul lægger is (dvs. hvis det fryser på Poulsdag 25. jan.), så brækker Peder (dvs. så bliver det tøvejr på Pedersdag 22. feb.). NRangstrupH (F.II.798). Kok.Ordspr.140. Matthias brækker is, å findèr han it (= ikke) bro, så lægger han bro (dvs. Mathiasdag 24. feb. bliver frost til tøvejr, eller tøvejr til frost). GramH.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = krumt træstykke, der på arbejdsvognens forvogn forbinder kindingerne bagtil [spredt afhjemlet; syn.: glide·bro] Broen var beregnet paa at aflaste Forbindelsen med Langvogn og Bagvogn ved Drejninger og ved Færdsel paa ujævn Vej. Sønderjy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = bjælke, der i en mølle danner underlag for »langjern x [spredt i Nord- og Midtjy; fagsprog] Broen kunde bevæges ved Kværnregulering. Den var i begge Ender tappet ind i de opretstaaende Brostolper. Lemvig. \ (hertil:) bro·hest = d.s. el. (i plur.) bjælker, der støtter broen [spor. i Nørrejy; fagsprog]
8) = trækors, der ved brygning lægges om tapstangen oven på taphalmen. *Feilb.BL.I.78.
| briste | Çbro |
| Sidens top | |