¢brødebrøde·garn

Se også Ìbrøde (subst.), Çbrøde (subst.), Èbrøde (subst.), ¢brøde (verb.)

£brøde

verb. _ brö·r/Ábrö·(è) (K 4.1, K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: brö·t/Ábrö·t (K 1.9). _ ptc.: brö¿t/brö·t (K 1.1).

[< Çbrøde; spredt i ØSønJy (nord for rigsgrænsen)]

= idømme bøde. han blæw brö·t få sit smuchlèñ = han blev idømt en bøde for sit smugleri. $Løjt. (mortensdag havde de) Gil i e Kru ¨ aa saa bløv di Peng drukken op, ven dæ va noue dæ va bløven brøt ven di it møt te Mue = gilde i kroen, og så blev de penge drukket op, hvis der var nogle der var blevet idømt bøde, hvis de ikke mødte til bystævne. Als.

¢brødebrøde·garn
Sidens top