ÌbrødeÈbrøde

Se også Ìbrøde (subst.), Èbrøde (subst.), ¢brøde (verb.), £brøde (verb.)

Çbrøde

subst. _ brø·Û $Darum; brø· $Mandø; brø·r øvrige VSønJy; Ábrø· (spor. også Ábrø·è) Sundeved, Als; Ábrø·è øvrige ØSønJy; bry·t, brø·t $Fjolde; bry· Angel (F.); også optegnet med ´ö´ spor. i Sønderjy. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. ODS. I.Brøde og ØMO. brøde I; Sønderjy, desuden $Darum]

= pengestraf; bøde, mulkt. Vendelbo.1852. da de it kunn ettevis ham, te han haj tjen nove ved den handel ¨ (= da de ikke kunne bevise, at han havde tjent noget ved den handel), så slap han me en brøe å 300 mark. Sundeved. Nogle Steder var det Skik, at de skulde gi Brö ¨ naar de ikke mødte et Par fra hvert Hus at følge Lig hen (dvs. til begravelse). Ussing.Als.33.

ÌbrødeÈbrøde
Sidens top