Çbrøde

¢brøde

Se også Ìbrøde (subst.), Çbrøde (subst.), ¢brøde (verb.), £brøde (verb.)

Èbrøde

subst. _ brø· $Darum; *bryde Him (Becher.ca.1815); *brøde Ribe (TerpagerÌ.ca.1700), Varde (vsa. brødde, Tøxen.1698).

[< Çbryde 1; kun anførte kilder; forældet; syn.: tørve·brøde]

= afbrækket stykke; stump. vi hå¿r e§t æn brø· briñsèl = vi har ikke en stump brændsel. $Darum.

Çbrøde	¢brøde
Sidens top