bot·æble
Çbov| bot·æble | Çbov |
Se også Ìbo (subst.), Çbov (subst.), Èbov (interj.), ¢bov´ (sms.led), Ìbue (subst.), Çbue (subst.), Èbue (verb.)
subst. _ med sideformen bove (i betydning 1). _ bò¶w Vends; bòw· (betydning 1)Ì, bòw¶ (betydning 2) NVJy; båw¶ Læsø; båw· Sall, FjendsÇ, Sydjy, SønJy´NV (vsa. baw·); bow· Hards; båw Ommers, DjursÈ, MØJy (vsa. bow); båw, baw SønJy´Ø og ´SV; båw, bow $Fjolde. _ som 1.sms.led: se ¢bov´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også fem. $NSamsø; (i betydning 1) også neutr. spredt i Sønderjy´S. _ afvigende bf.: båw¶i spor. i Vends´V. _ plur.: ´er (K 6.2) alm. i Nørrejy og SønJy´V; bå÷w Læsø; båw· $Voldby; bow $SSamsø; bò·w Vends´S; bòw· spor. i Thy; baw· Tønder; Ábåw(·) TonalOmr (K 1.3)¢; båw, bow $Fjolde.
\ Ìogså bòw spor. i Thy; Çdog båw¶ (betydning 2) $Vroue; Èdog bow $NSamsø, bow¶ $SSamsø; ¢dog Ábåwè Angel´S.
1) = rigsm. (om bov på dyr). haj strøg non gång É bòvi å bint å dÉ lam kov = han strøg nogle gange over boven og benet på den lamme ko (for at helbrede den). Grønb.Opt.59. dej rest i boveren (= den rystede i bovene), om en overanstrengt hest. Vends. Æ rø·ge Pøl·ser å Båwer å Lo·r ¨ blöw gjemt hæn¶ i æn Kist mæ Hak¶kels = de røgede (fåre´)pølser, bove og lår blev gemt bort i en kiste med hakkelse. TKrist.BT.82. \ faste forb.: ud af bovene, af alle/fulde/livsens bove (el. lign.) = af alle kræfter, af al magt, for fuldt drøn [spor. i Ommers, MØJy og SønJy´N] æ ¡hæ·st ¡lø¿v ¡úr ¡a¿ æ ¡båwèr = Hestene løb alt hvad de kunde. $Vodder. han sle¿Û u¿Û åw åÏ båwè _ hans nøwèr wa he¿l barkèt = han sled af alle kræfter, hans næver var helt barkede. $Hundslund. Naar de pløjede med 6 Heste, saa gik det "ud a fuld’ Bovver", det gjaldt om at blive forrest, for ej at komme til at tage den sidste Fure. Fausbøl.Branderup.34. di sku jo ¡lech i è ¡s浶 å ¡sve·è ¡u¿è a liwsèns ¡båwèr = De smaa skulde jo (hvis de fik gigtfeber) ligge i Sengen og svede ud af "Livsens Bover". $Vodder. _ gemme bov og bøste se Ìbøste 1 slutn.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = side af forstavn på båd, skib [spredt afhjemlet] på dæ jæ·n bò¶w ku sø¿èn wær mø¶j slÉ÷tèr æn på dæ na·n = på den ene bov kunne søen være meget mere jævn (dvs. bølgegangen roligere) end på den anden. Vends. vi ka sæjl Ljøµvi© åp o jæn Bov = vi kan sejle til Lyngvig på én bov (dvs. uden at skulle krydse). Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ faste forb.: ro på boven! = ro med bovåren! (skipperkommando på fiskebåd). *AEsp.Læsø. _ give båden en bov = dreje båden, så vinden kommer skråt ind agterfra. *HNPed.L.97. \ (også) = forstavn [spor. i NJy] snurrevodskuttere halede jollen op og lagde den med bunden i vejret på boven (dvs. på forstavnen af kutteren). AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = måde; i forb. som tage det på den bov (= gøre det på en bestemt måde), gå / lægge om på en anden bov (= gøre tingene på en anden måde) [spor. afhjemlet] Den Gaang vi wor ong, gjek et et som no / nej, o en hiel non Bou = dengang vi var unge, gik det ikke som nu, nej, på en helt anden måde. FanøUgebl. 10/3 1900. han hår lå åm¶ o èn añèn båw¶ (= han har lagt om på en anden bov), dvs. ændret kurs, forbedret sig. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = »bovstage (i vod) [muligvis afkortning af bov·stage] Yderst ¨ sad to stokke, fastgjort til vådarmene med stropper ¨ På den nederste del af disse stokke, der kaldtes boger, sad en kovs ¨ med en blyvægt på henh. 4 og 6 pund. *Thy´N (HRasmussen.L.198f.).
5) om finger (i pebernøddeleg, jf. svin x) [formentlig til betydning 2.1 el. 2.2; spredt i SønJy] Mit ¡Svín te¡skåws! ¨ Prech o ¡vild¶ ¡Båw! = mit svin til skovs; peg på hvilken bov (dvs. modparten har gemt en pebernød under en bestemt finger i sin knyttede hånd; man skal gætte hvilken). HostrupD.II.4.82. _ jf. også F.III.677.
| bot·æble | Çbov |
| Sidens top | |