ÌbueÈbue

Se også Ìbue (subst.), Èbue (verb.)

Çbue

subst. _ bòw, båw alm.; båw· KærH´Ø. _ genus: neutr. _ bf.: båw¶è (hyppigt som gårdnavn, jf. AEsp.VO.I.88).

[beslægtet med Èbøje; jf. norsk dialekt bog (= bugt på elv, lille vig mv.); spredt i Skagen´egnen, spor. i øvrige Vends, desuden én optegnelse fra Mols; fortrinsvis i ældre kilder]

= bugt, sving. e Bov = Bugt, som paa et ¨ Markskjel. $Tise. æ Bow = Bugt paa en Fure el. Agerren. $Tolstrup. dæ¿r som wæ¿j ji¿r æ båw, lo¿ dèr i gòr, dèr hjÉt båw¶è = der hvor vejen slår en bugt, lå der en gård, der hed Bovet. KærH (jf. Krist.DS.III.336).

ÌbueÈbue
Sidens top