Çbuebue·fuld

Se også Ìbue (subst.), Çbue (subst.)

Èbue

verb. _ udtales som »Ìbue. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spor. afhjemlet (dog ikke fra Vestjy´M og ´S, VSønJy og SSlesv)]

= bøje, bukke (såvel konkret som overført). (anvisning:) Blyw we å go, te Vejen krumme; go så å den de bowwe te venstre = bliv ved at gå, til vejen drejer; gå så ad den, der bøjer til venstre. MØJy. di smo æ nøj te aa bow sæ = de små (dvs. dem uden midler el. magt) er nødt til at bøje sig. MØJy. \ (spec.:) bue sig = bukke, krumme sig [spor. afhjemlet]

Çbuebue·fuld
Sidens top