bæssing·træ
bæstlig| bæssing·træ | bæstlig |
Se også bære (verb.), Ìbedre (adj.), Èbedste (verb.)
subst. _ bæ¿st NordjyÌ, MidtjyÇ, Sydjy´NÈ; be¿st Sydjy´S¢; bi¿èst; be¿st/be·st Sønderjy (K 1.1)£; bi·st Angel. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) Nørrejy; be·st/Ábe·st hhv. bi·èst/Ábi(·)èst Sønderjy (K 1.9, spredt vsa. ´è).
\ Ìdog bÉ¿st Vends; Çspor. vsa. be¿st Hards´S og MØJy´SØ; Èspor. vsa. be¿st; ¢også bæ¿st spredt afhjemlet; £også bi¿èst/bi·(è)st ØSønJy.
1) = hest (betragtet som træk´ og arbejdsdyr) [Læsø, MØJy, Djurs, MVJy (± Hards´N og kun spredt i Sall), Sydjy (dog kun spredt i SVJy´V og SØJy´SØ), SønJy nord for rigsgrænsen (dog kun spredt på Als), spredt i Him´S og Ommers, spor. i øvrige Nørrejy og i Angel, desuden over hele Jyll i gamle boopgørelser, vider mv. (jf. EJespers.SAD.144); se kort; forældet (udenfor MØJy og Djurs); syn.: hest 1, øg x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
æ ¡be¿stèr brugtes fortrinsvis om arbejdsheste i funktion, sjældnere om hestene på græs, som gerne betegnedes som æ ¡hæ·st. Hards. hår do gin¶ æ bæ¿stèr = har du givet hestene (foder)? $Vroue. Lisom vi kommer te æ Bro ¨ så stoer æ Bæster å jen Gång begge to, å så rejser a fuerøwer = ligesom vi kommer til broen, så standser hestene på én gang begge to, og så ryger jeg forover (i vognen). AarbSkive.1924.7. så wa dæ et¶ jæn¶, dæ hå· en re·le Bæ¶st i æ Såw¶n (= så var der ikke én, der havde en fejlfri hest i sognet), naar Bønderne skulde køre »Ægt for Kongen. HPHansen.GF.I.104. de wa retten stræng faa di sølle Bæster = det var rigtig strengt for de stakkels heste (da der i flere dage skulle køres døde soldater bort efter et slag). Blich.EB.16. dæ æ no ¡mi·è ¡bæ¿st ¡i¶ èt = der er noget mere hest i den, den har mere krop, er sværere (end en anden hest). MØJy. (undtagelsesvis brugt, hvor der klart er tale om øg x:) a ska te hæjst mæ de rø· bæ¿st = jeg skal til hest (dvs. hingst) med det røde bæst (dvs. hoppe). MØJy. _ (talemåder, med varianter:) e do ¡gal¶ ¡man¶? ve do ha ¡bæ¿stèn i ¡s浶? di e en¡da nø¶lè ¡skow¶t! (= er du gal, mand! vil du have hestene i seng? de er endda skoet for nylig! siges) til en, der er i færd med at begaa en dumhed. MØJy. De æ bejer a væ jenn Baan end jenn Bæst = det er bedre at være eneste barn end eneste hest. NSamsø. \ (spec.:) trave bæster = navn på leg (?). (efter middagen ved gildet gik mændene udenfor:) Så gav de dem (= sig) til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. *ØLisbjergH (MØJy; Krist.JyA.T.IV.75).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kreatur [vel påvirket af nedertysk beest (= hornkvæg, jf. Mensing.Wb.I.269); Fjolde, spor. i SønJy´S] hañ kañ ¡st嬷 ¡myl ¡be·stè = han har staldplads til mange kreaturer. $Fjolde.
3) (overført:) som skældsord, om/til menneske med upassende opførsel, stort el. genstridigt dyr, irriterende ting (sj.) [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] de æ èt Árechte ¡bæ·st ªdæñ ªka·Ï = han er et rigtigt bæst, den fyr. Sundeved. æ foer æ naa stede bæster = fårene er nogle stædige bæster. SVJy. dæ è et fæjt ¡be·st i ham = der er et slemt Bæst i ham. $Bov.
| bæssing·træ | bæstlig |
| Sidens top | |