bæst	bæver·gejl

bæstlig

adv. _ bæstèlè, *beestele $Fjolde; *behsle Hagerup.Angel.7.

[< nedertysk beestlich; spor. i SSlesv; forældet]

(forstærkende) = særdeles, særlig. (så) gær der ikk saa beestele møi te = så skal der ikke bruges (så) særlig meget (mergel). Fjolde (CMuleÌ.1856).

bæst	bæver·gejl
Sidens top