bæssing·stolpe
bæst| bæssing·stolpe | bæst |
subst. _ afvigende 1.sms.led: *bæssel´, *bæssen´ spor. i Sall´S.
[< bæssing 2; Sall og Fjends´N, spor. i Hards´N og Fjends´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= skillevæg mellem ko´ el. hestebåse (bestående af vandretliggende tømmer mellem hoved´ og »Ìhalepæl). Vi satte os paa hver sin "Bæsseltræ" (i kostalden) og lo befriende. Lidegaard.BK.31. Et godt Middel imod Maren (dvs. at ens hest marerides) er at skjære en Marelok af Hesten og fæste denne op paa "æ Bæssingtræ". Aakj.JF.150.
| bæssing·stolpe | bæst |
| Sidens top | |