bælg·øjet

bælling

Se også Ìbælg (subst.), Çbælg (subst.), bælge (verb.)

bælle

verb. _ ÁbæÏ· _ præt. og ptc.: ÁbæÏè $Bov.

[< tysk bellen; vist spor. sammenblandet med bælge 2; spor. i SønJy]

= gø. Belle dvs. giøe som en hund. UkSjy.ca.1700.

bælg·øjet	bælling
Sidens top