bælle

Ìbælp

bælling

subst. _ bælèµ Als (F.). _ genus: fk.

[af uvis opr.]

= udstyr, en pige bringer med ved giftermål. med hin Belling, / Hvor int må styndt, / Hær di ¨ / Olrè begyndt = med hendes udstyr, hvor intet må mangle, har de allerede begyndt. *SønderjyDigte.61 (der muligvis også ligger bag *Als i F.I.152).

bælle	Ìbælp
Sidens top