Ìbælg

Èbælg´

Se også Ìbælg (subst.), Èbælg´ (sms.led)

Çbælg

subst. _ oftest i sideformen bælge (plur., i forb. et par bælge, dobbelte bælgeÌ). _ (l/Ï K 4.8:) bælè/Ábælè alm.Ì; bÉlè Vends, NVJy; bæ÷l Læsø; bælo $Voldby; bæÏi $NSamsø. _ som 1.sms.led: i alm. samme udtale som det usammensatte ord; spor. også bæl·´; som rent forstærkende forled se Èbælg´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også stof´plur. NVJy (se ndf.). _ plur.: (sideformen, anvendt om den enkelte bælg:) bælèr Hards, Mors (F.); *bellader Thyholm (ChrWinther.ca.1830); *bælèdè Thy´S; bælèÛèr Mors (F.); belèÛèr $Erslev; (hovedformen i plur., om flere bælge:) bælèr Vends (også bæl· HvetboH); bÉl· $Torsted; bælèrè Bjerre, $Vodder; ÁbæÏèrè $Bov.

\ Ìfx æn pa(r) bælèr $Hurup, *dobbelt Billede Thy´M (skifte 1795); Çspor. i stødområdet (K 1.1) også (yngre?) bæl¶è, bæl¶

[1584´85: 1 Par gammell Belle (JySaml.4Rk.III.174); mht. sideformen (i plur.) jf. engelsk bellows el. a pair of bellows (= en blæsebælg)]

= blæsebælg (i smedje, orgel, harmonika etc.). I det ene hjørne af smedjen stod æ bælè, hvorfra en vindkanal førte ind under skorstenen og udmundede i æ ¡i¬ªstæj (ildstedet), en svag fordybning i æ æs (essen). $Vroue. o¡m欷 ¡trå§t di æ ¡bæÏè = undertiden trak de (dvs. Kunderne, der kom til Smeden) Bælgen. $Vodder. hañ trej¶è bæ϶èrèn i kjerken hwæ søndè = han træder bælgen (til orglet) i kirken hver søndag. $Hundslund. (spøgende:) da æ dæ èn ¡go·j ªmañ ve è ÁbæÏè eªdaw = da er der en god Mand ved Bælgen i Dag _ siger man i Blæsevejr. $Bov. _ (overført, om vejrtrækning:) dæn har aµèr (dvs. hesten er trangbrystet), så go¿r æ bæ϶è (= så går bælgen) såm en har¡mo¿niªka; denne sygdom ligner asthma. $Ræhr.

Ìbælg	Èbælg´
Sidens top