avlavling

Se også abelig (adj.), Çhavlig (adj.)

avle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) aw·l/a÷wl/awl/Áaw(·)Ï (K 1.3) alm.; åw·Ï $Løgumkloster, sideform $Vodder; også *owèl, *åvl Sundeved, Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) Østjy´S, spor. som yngre sideform i øvrige Jyll; aw·¬t $Torsted, SSamsø; Áawè¬t $Felsted; awè¬ $Lejrskov, SVJy, $Rømø; også åw·¬ $Vodder.

 Næste betydning

1) = rigsm. [Nørrejy, spor. i SønJy] Æ mjænning å¶ e war, te vi si¶el sku aw·l de, såm æ dygge sku ha å i·r, å hæl¶ler æ¶t mi·r = meningen med det var, at vi selv skulle avle det, som dyrene skulle have at æde, og heller ikke mere. Ejsing.Salling.69. ujèn mo© så ka di ¡et ¡aw·l nowèÛ = uden møg (dvs. gødning) kan de ikke avle noget. $Tved. manè fåÏk awÏèt fræ¿ te se sjè϶, å ¡de dè bløw te øw¶ès kåm i hañ¶èÏèn = mange folk avlede frø (af kløver) til sig selv, og det der blev til overs kom i handelen. $Hundslund. ¡knapstropèrè ¨ wa ju ålè¡re· ¡we å vær ¡uw·ªdø¿, ¡enj¶ªte ¡wal·stelè ¡fålk i¡jæn be¡gjønj· å ¡aw·l ¡po Û¶èm = knabstruppere (dvs. en hesterace) var jo allerede ved at være uddøde, indtil velstillede folk igen begyndte at avle på dem. $Haverslev. _ (spec.:) (om kornet) ha èt ¡awlèt ¡gåt (= have/få det avlet godt), dvs. få det tørt og godt hjem. $Bjerre.

 Forrige betydning

2) = udvikle [spor. afhjemlet] næ èn ¡meñèsk hå·Û ¡so¿è o si ¡hu¶è så ku ¡de aw·l ¡lu¿s = når et menneske havde sår på hovedet, så kunne det avle lus. $Give. \ (også, i passiv:) avles = opstå, udvikle sig, trives (om utøj mv.) [muligvis omtolkning < alles; spor. afhjemlet (± Vends, Sønderjy´Ø og ´S)] er det et Utøj, der forøges hurtigt, siger vi, det avles som Lus. SVJy. utøjet avles, fx. hvor der er skidt. Him. Der var en Bille, man kaldte en Grond·wår¶m (jf. grund·orm), den lignede noget en Törrebassi (jf. tørve·basse), men aw·les i Vand. HPHansen.GF.II.17.

avlavling
Sidens top