avleavls·fordriver

avling

subst. _ (l/Ï K4.8; »´ing:) aw·leµ/awleµ (jf. K 1.3) alm.; aw·lin $Voldby; a·lèµ Fanø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. spor. i MØJy. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< avle]

 Næste betydning

1) = dyrkning, drift; afgrøde; høstudbytte [spredt i Nørrejy, desuden $Agerskov; syn.: avl 1] de kåmè mæ ¡få, te mi nå·bès awÏeµ it æ ¡møÛ¶ bè¡ve¿ñ = det kommer mig for, at min nabos avling ikke er meget bevendt (dvs. han driver gården dårligt). $Hundslund. hon ¡sej¶er mæ æ ¡æjendom; hiñer ¡sön han ¡paser æ ¡aw·Ïeµ = hun sidder med (dvs. ejer) ejendommen; hendes søn passer avlingen (= bedriften). MVJy. hå¿ do èn gu¶è aw·leµ i jo¿r? _ gu¶è, næj¶ dèn hå¿r da åÏè wå¿r sè reµ! = har du en god afgrøde i år? _ god, nej den har da aldrig været så ringe. MØJy. \ (også) = dyrket jord. *MØJy (Vider.II.282).

 Forrige betydning

2) = aflægger; stikling; efterkommer (om husdyr) [spor. i Vends] a stal i bette awling hæ·n we Anne = jeg stjal en lille stikling (af en plante) henne hos Anne. AEsp.VO. De er lig gaat to mægti Daasser, I tjyr aa rengke med. De wa skønt aa ha faat i Avling aa dem = det er ellers to mægtige heste (jf. dåse 4.3), I kører omkring med (jf. rinke x); det var skønt at have fået (dvs. kunne være skønt at få) en efterkommer af dem. Thise.LS.II.109.

avleavls·fordriver
Sidens top