ÇAbel
abelig·hed| ÇAbel | abelig·hed |
adj. _ (»´lig x:) aw(è)lè Sydjy, VSønJy, spor. i ØSønJy´N; avèlè $Mandø; av·Ïè $Løgumkloster; aflè/Áaflè (K 1.9) alm. i ØSønJy; afèlè $Hostrup, $Bov, Sundeved, ValsbølSg (VisH; F.); (hertil formentlig også:) *aabele Mors (Schade.178); *afli SVJy (Krist.DS.NyR.V.310).
[ca. 1500: abelig (Brandt.LB.160); < Ìabe; SønJy (± Als), spredt i Sydjy (±N); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= kåd, overgiven; uregerlig; vild; oftest om barn, stedvis også om kreatur. Hand er saa meget avele, naar hand er drukken. TerpagerÇ.ca.1700. Når et Barn slog ud med Arme og Ben i Kådhed, så sagde Bedste(mor) "væe da stil din awle Ung". SØJy. \ (spec.:) være abelig med = være begejstret for [spor. i SønJy] hun æ hel affle mæ den dreng = hun er helt pjattet med den dreng. SønJy´S. \ (også) = naragtig; skabagtig (i opførsel el. påklædning); vigtig, overlegen [spor. i SønJy, desuden Mors (Schade.)] hon hæ·è sæ ¡o¬tin så Áaflè = hun hæder (dvs. pynter) sig altid så skabagtigt. $Løjt. hon opfö sè ¡rechtè ÁafÏè = hun opfører sig rigtig vigtig, affekteret. $Bov.
| ÇAbel | abelig·hed |
| Sidens top | |