¢aÌabber

Se også Ìa (subst.), Ça (subst.), Èa (pron.), ¢a (verb.)

£a(´)

adv., forstav. _ udtale »kort (med noter); (desuden:) *ov´ Staun.UD.169+244; *a (uden for de farvede områder på kortet) SVJy (Anchersen.ca.1700), Ribe (TerpagerÌ.ca.1700), Vends (Røst.1808), Him (Becher.ca.1815); *aa Vends´S (Lars.Ordb.1); spor. også med tryksvagt 2.sms.led£.

\ Ìogså spor. i Han´V; Çogså å· spredt i Thy´N; Èspredt også å·; ¢samme form spor. i Him´Ø; £fx ¡å·stu(r) (= lidt for stor). $Tvis.

[1400´t.: aa (DgL.II.121); < gammeldansk af, of (jf. TJohannisson.VPP.231ff.); NordjyVends´Ø, Læsø og Him´Ø), MVJy, Ommers, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]

Tæt afhjemlet

= (alt) for; lidt for, lovlig. A got ¨ Er saa meget som aldt for godt. TerpagerÌ.ca.1700. Du er agod, dvs. du er alt for god. KAagaard.Thye.240. Schade.83. hañ ær ¡o· ¡stu¿r ¡te å go mæ ¡sut = han er (blevet) for stor til at gå med sut. $Haverslev. Ordet aah (for) bruges ikke saa gerne uden at blive afdæmpet, og dertil bruges som Regel snaar (snart). "De æ aah dyhr" (= det er for dyrt), bliver saa til "De æ snaar aah dyhr". Skyum.M.14. Skautrup.H.II.95. (talemåde:) Der ska møj te nåk å mi·r te å·møj = der skal meget til nok og mere til alt for meget. Holmsland.

¢aÌabber
Sidens top