ÌaÈa

Se også Ìa (subst.), Èa (pron.), ¢a (verb.), £a(´) (adv., forstav.)

Ça

subst. _ a¿ _ genus: stof´neutr.

[jf. nedertysk a´a maken (= forrette sin nødtørft); spredt afhjemlet; barnesprog, forældet; syn.: Ìas, Ìba, æ x]

= afføring; oftest i forb. gøre/lave ¡a. (i remse:) Tammes jov a i vor Frammes, / saa kam Simmon med Limmen, /¨ te sidst kam Knuk, / haj tjyr Skittet uk = Thomas gjorde a i vort »fremmers, så kom Simon med kosten, til sidst kom Knud, han kørte skidtet ud. Vends. \ (også) = skarn, skidt [spor. afhjemlet] fuj·, í rø·è ve¶ èt, de ær A¶ = føj, ikke rør ved det, det er skarn. HostrupD.II.1.2.

ÌaÈa
Sidens top