Èa
£a(´)| Èa | £a(´) |
Se også Ìa (subst.), Ça (subst.), Èa (pron.), £a(´) (adv., forstav.)
verb. _ a¿ _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Ça; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy; barnesprog, forældet; syn.: Ìba]
= have afføring. Når dagvognskusken holdt ved Grauballe krou og skulle spørge: "Æ dæ nowwe, dæ ska å" (= er der nogen, der skal af), vilde han være vittig og spurgte i stedet: "Æ dæ nowwe, dæ ska a?". HidsH (MØJy). Når børn blev så gamle, at de kunde krøv sæ (= kræve sig, dvs. gøre opmærksom på, at de skulle have afføring), hed det i barnesproget: a ska ud å a’. HoulbjergH (MØJy).
| Èa | £a(´) |
| Sidens top | |