![]() | ![]() |
Se også Ìa (subst.), Ça (subst.), ¢a (verb.), £a(´) (adv., forstav.)
pron. _ udtale »kort; spor. skrevet *ær i ældre kilder fra Sønderjy (jf. F.III.1). _ oblik kasus mig: mæ (tryksvagt mè) alm.; også *mi Angel; (i enkliseforb.) også mæ¶ (etc.), undt. i Sønderjy´SØ (K 1.1)Ì.
\ Ìfx: haj djør na¿r a m¶æ (= han gør nar ad mig) Læsø; så ga æ m¶è te¶ å fe·sk (= så gav jeg mig til at fiske) Thy; gi mæ¶ èm (= giv mig dem) $Tvis.
[ca. 1300: ak, æc (DgL.II.22+III.81); 1586: ah (JakMadsen.17); 1443: egh (GljyT.17); formen mi < nedertysk]
= jeg. (1637:) "Nu vil a raade, Dorthe raade (= rådede) før", sagde Doctor Christen Langberg ¨ da hans kone var død. NHT.II.315. (talemåder:) Da Jyden blev skabt, sprang han op og råbte: Her er a, der er nør (= nord), å hwar er min madpues (= og hvor er min madpose)? Krist.Ordspr.651. a sejèr a te mæ sjel¶ å do te Wo Hærè = jeg siger a til mig selv og du til Vorherre. MØJy. \ (spec.:) med oblik form i stedet for forventet grundform. _ a) som 2.led i sammenligning (jf. Çend 1). hon æ tikèr æn mæ = hun er tykkere end mig. $Tved. _ b) i sammensat subjekt (pron. + karakteriserende adj. + subst.). saa mæ sølle Hjawl gik og vringelt = så jeg sølle »hjavl gik og stavrede. Aakj.ET.17. _ c) som del af flerleddet subjekt [Nørrejy (± Sydjy´S, idet der hér og i Sønderjy anvendes grundform)] vi æ ¡li· ¡gamèl, ¡mæ å ¡mas = vi er lige gamle, jeg og Mads. $Ål. fræÛ¶rek å mæ feske hwånfesk sam¶èl = Frederik og jeg fiskede hornfisk sammen. Læsø. _ d) som sætningsemne (i svar, spørgsmål etc.). wå do i æ byj¶ i awès? _ mæ? = var du i byen i aftes? _ (hvem?) mig? F.II.588. \ som slutled i talrige eder (i JO alm. skrevet ´me, jf. fx dæleme, fandeme). Døvlen annammer mæ! om a gjør = djævelen tage mig, om jeg gør. Melsen.1811. her æ Katten ryw mæ, saamanne Trejdækkere ioer, te di hjørmer = her er »katten rive mig så mange bekkasiner i år, at de vrimler (jf. tre·dækker, jørme 1). Blich.XXIV.126. (også alene, ved afkortning af et længere udtryk:) De leg¶e, mæ, stell de, dæ ska nåk tæmm jæ (= det ligger fandeme stille dét, der skal nok tæmme jer), sagde manden til hans plage (dvs. heste). Han mente markarbejdet. Krist.Ordspr.463.
![]() | ![]() |
Sidens top |