Knud
Çknude| Knud | Çknude |
Se også Çknude (subst.), Èknude (subst.), ¢knude (subst.), £knude (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: knu·èn alm. i Vends; knuÛèn KærH (NikChrist.Opt.); knu·Ûèn $Læsø; også knujèn NØDjurs. _ plur.: (´er K 6.2:) knuÛèr/knujè/knurè(r) (K 4.1) alm.; knu·èr alm. i Vends; knuÛèr KærH (NikChrist.Opt.); knu·Ûèr $Læsø; knu·è $Todbjerg; knuw·rè $Mandø; også *knorre Sall, Fjends´N, Sundeved; også knorèr $Tvis; *knå·r Holmsland (Røjkjær.Opt.); knudè $Fjolde.
\ Ìogså yngre knuw (jf. AEsp.Nordjysk.I.65); Çogså yngre knu·j ´SØ (jf. K 4.1); Èogså yngre knu·j; ¢også knu·© NingH´S (MØJy´SØ); £også yngre knu·j ´NØ.
1) = rigsm. (på snor, reb mv.) Dæ ka bindès ¨ manè Slaws Knur·: hal· Knur·, å he·l Knur·, å Hund·knur· = der kan bindes mange slags knuder: halve knuder, og hele knuder, og »hundeknuder (etc.). HostrupD.II.2.114. dæ skaÏ væ·è èn ¡knu·è å è ¡trå·j, ¡æjsèn è de ¡fø·st ¡støµ· om¡sånst = der skal være en Knude på Tråden (dvs. knyttes ende); ellers er det første Sting forgæves. $Bov. i gammel da·w fæk pigeren knuw i nakki, nær di blÒw wòksen = (i gamle dage fik pigerne) hårknude (i nakken, når de blev voksne; de kunne ikke længere gå med udslået hår). AEsp.VO. Æ hæ’est sku veæ saa glatt som Ool /di sku haa Knurre o dæ Hool = hestene skulle være (striglet) så glatte som ål; de skulle have (flettet) knuder på deres hale (til pinsekørsel). HAlsinger. (JyTid. 5/6 1960). (ved farvning af garn:) di slú knurèr o æ klaw·sèr å røt ær gåt ar, sör¶èn te æ farè trokès e§t iñ¶ í èr næ¿r de bløw farè blo¿ = de slog knuder på »klavserne og rykkede det godt ad (dvs. strammede godt til), sådan at farven ikke trakkes (dvs. blev trukket) ind i det, når det blev farvet blåt (på den måde fik man »indbundet garn). Skautrup.H.I.183. Under Faareslagtning slog man Knuder paa Faarets Spiserør (for at undgå, at opvældende mavesaft fordærvede kødet). Ommers. (overført:) Saa faa aa slo Knujj aa de Hiele, foh di hin te aa dejt en Vihs om mæ = så for at slå knude (dvs. som afslutning) på det hele, får de hende til at digte en (smæde)vise om mig. Thomaskjær.SV.15f. _ (overtro:) Vorter kan »sættes hen, ved at man tager et Stykke Uldgarn og derpaa slaar lige saa mange Knuder, som man har Vorter. Derefter lægger man Garnet hen paa et Sted, hvor man aldrig kommer mere. Men det maa gjøres (stil)tiende. MØJy. Forinden Fødslen maa Barselkonen have løst alle Knuder paa Klædedragt og Haar for at intet skal "binde" Fødslen. AarbMors.1927.81. \ (også) = kurre (på tråd etc.) [spor. afhjemlet; syn.: Çknort 3.4] (talemåde:) knu·Ûè å ¡knå§t, de æ de ¡væst an ka ¡si¶è o ¡re¿f o ¡træ¿ = knuder og knotter, det er det værste man kan se på reb og træ. $Jelling. \ hertil flg. faste forb. med verb.: slå knuder = gå/løbe i urede [spor. i Vest- og Sønderjy] (om garn under opvinding:) de slår knurèr ¨ de gor i fe¬§t = det slår knuder, det går i filte (jf. Çfilt 2). Skautrup.H.I.254. _ gå i knude = d.s. [jf. hård·knude; spor. i Nørrejy; syn.: fiddi¡vave, hork, u·rede] de go(r) i jæn¶ knuw·Û = det går i een Knude; filtres helt sammen. Skyum.Mors.I.208. (overført:) De æ gon i Knu·i få ham (= det er gået i knude for ham), om en Opgave, han ikke kan løse, MØJy. djæ fårhòl¶ er hi¶lt gon i knuw = deres forhold er helt gået i knude. AEsp.VO. _ (udelukkende overført:) gå i (ene) knuder og trommer = blive til det rene ingenting [jf. tromme x; spor. i Nordjy] Det går hen i knuder og trommer (om et foretagende, der ikke betaler sig). Him (Sgr.VI.14). de gor hæn i jænne knuder å trommer = det gaar hen i ene Knuder og Trommer. F.Eks. ved en Proces: det der blev vundet, gik næsten til Omkostninger (Sagfører og f.Eks. Landmaaler). Han. _ gå (op/hen/væk) i ender og knuder = d.s. [jf. Ìende 3; spredt i Sydjy (med MØJy´SV) og i SønJy´N] de gor hen i æñèr o knuÛèr, dvs. når alle fradrag medregnes, bliver der intet tilbage; billedet er vist taget fra væven. $Darum. \ faste forb. med adj.: polsk knude [spor. i Sydjy] æn po¿lsk knu·Û ¨ på en piskesmæk: en tykkere fletning tæt ved skaftet, for at give fart til »skrald (dvs. den yderste ende). $Darum. _ tysk knude. i Vaarsæd var den (dvs. en lok taget fra selve neget) i Regelen for kort (til at binde om neget), og saa delte man den i to og bandt dem sammen, men det skulde ske med en "tysk" Knude og ikke ved at sno dem, da Kærnerne derved faldt af. *NimH (SØJy; ØH.1940.22, jf. også ØH.1944.18).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = vanskelighed, problem, "humlen"; især i forb. gøre/lave knuder (for nogen) [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] ¡De vå jo e ¡knu·r: han kund ¡í be¡ta·l = Det var jo Sagen: Han kunde ikke betale. HostrupD.II.2.114. hæjstèn wa èn speku¡lant, dæn lawèt såmti knuÛè få ham = hesten var en spekulant (var udspekuleret); den lavede sommetider knuder for ham (vilde ikke, som han vilde). $Hundslund. djæ bö¿n gjör dæm manè knurèr = deres børn gør dem mange knuder (dvs. giver dem mange problemer). $Vroue. den Gang ¨ waar ett liggodt de hæer tænken højt, der hjaalp ham ewer æ Knued = dengang var det alligevel det her tænken´højt, der hjalp ham over knuden (med at få friet). JJacobsen.T.I.37. (talemåde, med spil på betydning 1:) Gör nu ingen knuder, sagde manden, han skulde hænges. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = vantrivsel, stampe; i forb. komme/være i knude, komme over knuden [SønJy´NV (± Mandø), spor. i Sydjy´MS og i øvrige SønJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Èknyk 2]
 |  Tæt afhjemlet |
Knude ¨ Bemercker oc (= betyder også) betrøk oc slet tilstand ¨ Den kalv, ungnød, er i knude ¨ det er slet med den, den er forsulten, den maa have været syg, at den seer saa ilde ud. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). æ ¡svín ær i ¡knu·r (= svinet er i knude), dvs. vantrives; ogsaa om Børn. $Vodder. Æ Koen (= kornet) staar i stamp, eller i knue. ØSønJy. \ (også) = armod, økonomiske vanskeligheder [spor. i SønJy´NV og Sydjy´MS, desuden Aakj. (jf. ndf.); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Èknyk 3] han ær öwèr æ knu·r (= han er over knuden), om en Mand, der er forarmet og kommer sig. $Agerskov. den Niels Peter, som sad og horked (jf. Èhorke 2) i Knokkeldom (= fattigdom) og vanskelig nowesind’ kom øver æ Knud’. Aakj.AG.65f.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = knop, knude, bule (på legeme, redskab etc.) [spredt afhjemlet; syn.: Ìgast 3, Ìknast 2.3, Çknort 4] hañ fæk Ét slaw i hòw¶ièt, sò¿n dÉ blÒw¶ Én stu¶è knu·j = han fik et slag i hovedet, sådan at der blev en stor bule. MØJy (F.). knuw·Û = mindre, hård hævelse (seneknude eller svulst). $Torsted. (drillende:) a tøks do hòr knu·r i pajjen som æ wee¶rlam¶ = jeg synes, du har buler i panden som et vædderlam (med anlæg til horn). AEsp.VO. Vel wa et et got »Bæst (= vel var det en god hest) ¨ mæn ¨ (den havde) en Knujh onne Kjæven (= en knude under kæben). Mardonius.MR.7. Áå·m (Fortykkelse i Yveret hos Køer) (jf. omme x) forklares som: så·n Áknurè væn di hæ ÁkaÏè (= sådanne Knuder, når de har kælvet). Sundeved. dæ æ èn ¡knuw·Û Éler èn ¡knop o è ¡uÛèrªæñ· å¶ èn = der er (dvs. sidder) en knude eller knop på yderenden af den (dvs. af en »slagel). Thy. \ (også) = muskel i krampe. kalli sa¶ i jæn¶ knuw på´mæ = læggen (jf. Çkalv) sad i een knude på mig (krampe). *AEsp.VO. \ (også) = byld, bums [spredt i yngre kilder; syn.: bulling, grøde 4, poge x]
Forrige betydning - Næste betydning
5) = forhøjning i terrænet el. på havbunden; jf. Houken.StednÌ.116 [1563: Knude (Rhode.HaderslevAmt.356); spor. afhjemlet (hyppigst i Nordjy´V, Midtjy´Ø og Sydjy); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Èknort 1] (landsbyvedtægt 1854:) Vi ¨ Gaard´ og Husmænd i Plougstrup vedtager ¨ at kaste (= grave) Leer i den Hedelod eller Knude, som ligger i Tyrestoft, saa længe ingen overkaster (= graver mere end) 3 Tønder Land. RibeAmt.1970.461. Fra Skagerak slynger sig ind over fladt Land langstrakte Flyvesandsbjærge, der samles i Knuder. Skjoldb.RF.II.11. (plur., som stedn.:) knu·dèrn = sandrevle fra Læsø mod Nordre Rønner; tør ved ebbe. AEsp.Læsø.II.161.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = brændeknude [vist < rigsmål; spor. i Østjy og ØSønJy; syn.: Çknort 2] en Knue = Knude, af Træet eller Roden. Sundeved. \ (overført:) han havde faaet sig "en bitte Knude i Kakkelovnen" (dvs. var lettere beruset). *KSkytte.FN.90.
7) = lille, tætbygget person [muligvis overført fra betydning 6; kun anførte kilder fra Vends; syn.: Ìknort 2´3] en Knuh = en tætbygget, kort og kraftig Person. VennebjergH. knuw· = lille tyk menneske: èn ho¿r knuw = en hård gut. $Hellum. knuw = dygtig, hård dreng. KærH. \ (hertil muligvis, overført:) knuw· = torsk på fra et halvt til et helt pund. *Læsø.
| Knud | Çknude |
| Sidens top | |
}){kind=link}