Èknude

£knude

Se også Ìknude (subst.), Çknude (subst.), Èknude (subst.), £knude (verb.)

¢knude

subst. _ med sideformerne knudder, kno. _ udtales i alm. som »Ìknude; (sing.?) *knudder EPont.Atlas.V.1019; kno¿ Vends´NÌ; *kno Krist.Anholt.16. _ genus: fk. Thy. _ plur.: ´èr

\ Ìspor. også kno¿ß, kno¿© (i tilslutning til Çknub, iflg. AEsp.VO.).

[muligvis forvanskning < Çknur (jf. knur·hane); spredt i Thy, spor. i Vends; fortrinsvis i ældre kilder]

= (fisken) »knurhane; jf. Brøndegaard.Fauna.I.274. Knudder ¨ er en liden Fisk med et stort Hoved og hvasse Finner paa Ryggen ¨ lysegraae med smaa skarpe Skiel paa Siderne. EPont.Atlas.V.1019. med disse Dybs´Vaadde (jf. dyb·vod) roes ikke længere ud end hundrede Favne ¨ for dermed at trekke (= drage vod), og fange adskillige Slags Fisk, saasom ¨ Knoder, hvilke de meest forbruge til deres egen Husholdning og Føde´Forraad til Vinteren. Abildg.Skagen.357. æn såmèrdaw¶ i gòt wÉj¶èr ka wi ¨ dòrè knuÛèr imɬ ræw·lèrn = en sommerdag i godt vejr kan vi »dorge knurhaner imellem revlerne. Kvolsgaard.F.28.

Èknude	£knude
Sidens top