Çknude

¢knude

Se også Ìknude (subst.), Çknude (subst.), ¢knude (subst.), £knude (verb.)

Èknude

subst. _ udtales som »Ìknude.

[muligvis < Çknude (i forb. »kyndelmisse knude), idet hovedfangsten sker omkring kyndelmisse (jf. NaturhT.3Rk.XII.75); spredt i ældre kilder fra MØJy´S (langs Gudenåen og Silkeborgsøerne)]

= (fisken) knude, ferskvandskvabbe; jf. Brøndegaard.Fauna.I.261. Knuder forekommer vel i talrig Mængde i Mos´Søen, men agtes ikke meget, formedelst deres tørre Kjød. Schythe.SkanderborgAmt.634. Til fiskeri efter ¨ "knuder" ¨ anvendtes en særlig form for »pilk, »knudejernet. DaFiskeri.61. Knuden er en Natfisk, og vi huggede (dvs. »pilkede) hele Natten. AarbAarh.1933.30.

Çknude	¢knude
Sidens top