knub·tørv
Ìknude| knub·tørv | Ìknude |
mn. _ udtale »kort (med noter); desuden (tryksvagt, foran efternavn mv.) ®knu/®knuÛ/®knuj/®knur (K 4.1).
\ Ìogså yngre knuw¶; Çogså yngre knuw¶Û; Èogså yngre knu¿j i ´SØ; ¢også yngre knu¿j ´NØ; £også knuw¶
[alm. (± Sønderjy´S)]
(i omskrivning af ed, måske inspireret af helgennavnet Knud, se ndf.:) Det ved Knud! Det ved den søde Knud! (egl.: gud). HPHansen.FB.65. \ (også, spøgende, navn på) kaffekanden. *Thy (JKamp.Opt.). \ faste forb.: (Sankt) Knud driver/kører julen ud (el. lign.) = julen har ende på hertug Knuds dag (dvs. 7. januar) [spor. i Nørrejy, fortrinsvis ældre kilder] Den første, der Knudsdag kom inden döre (på besøg), kaldtes Knud og drev julen ud. Bjerre (Sgr.X.124). _ Kjørmes´Knud holder herude med sine hvide stude (el. lign.) = det falder ind med (frost og) sne ved »kyndelmisse (dvs. 2. februar) [forvanskning < Çknude; spor. i Nørrejy] ¡kjørmès¡knu¿Û hañ ¡h嬶è hær¡u·Û mæ èt pa ¡hwi·Û ¡stu·Û (siges) når det var ondt vejr 2/2. $Bjerre.
| knub·tørv | Ìknude |
| Sidens top | |
}){kind=link}