knub·bande
Çknubbe| knub·bande | Çknubbe |
Se også gnubbe (verb.), Çknubbe (verb.)
verb. _ næsten kun brugt i (reciprok) passiv knubbes. _ (i betydning 1) knå§p HudsH (Fjends); (passiv:) knopès/kno§pès (jf. K 1.4) alm.; også knåpès $NSamsø. _ bøjning (i passiv): u.end. ´t ´t
[jf. norsk knubba, nedertysk gnubbeln (= puffe etc.)]
1) = stange (om vædder) [spor. i Ommers´V og Fjends´S; syn.: Ìbukke 1, Çbønse 1] Hvis en Vædder render Panden mod en anden Vædder, saa "knopper" den. Ommers. \ (i reciprok passiv:) knubbes = stanges, stange hinanden [med samme udbredelse, desuden den citerede kilde fra Vends] Knoppes, som Veddere, naar de rende Panden mod hinanden. Vends (Melsen.1811).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om personer) knubbes = (små)slås, skændes, strides [spredt i Vends´S, Thy og SønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll; syn.: drages 1.3, knufles (se Ìknufle), toppes x] di gor aa knuppes (om to, der skubbe eller puffe hinanden eller smaaskændes). Lars.Ordb.126. ¡Vo¡får vel I ¡da ¡old·tins ¡knupès? = Hvorfor vil I da altid skændes. HostrupD.II.2.113. knopès ¡ve om et (= knubbes ved om det), ej rigtig alvor. SVJy. \ (også, uden passiv:) di gær å ¨ knopèr mæ hi¡nå·ñ = de går og/knubber med hinanden. *$Tved.
3) knubbes ¡næve (el. lign.) = navn på styrkeprøve [spredt i Hards´S og Sydjy´NV, desuden Vends (Lars.Ordb.126); syn.: Çknytte 2 (forb. knyttes ¡næve)] På legepladsen viste drengene deres kræfter, hårdførhed og behændighed på forskellige måder, f.eks. ved o knoppes nöw·, dvs. man slog sin knyttede næve mod modstanderens. HPHansen.HÆ.84. knoppes Nöw· = 2 stille sig op mod hianden og slaa med de knyttede Næver af al Magt mod hverandre, indtil den ene giver tabt; det er egentlig en Leg, men just ingen lempelig, begge (deltagere) faa for det meste Skindet paa Knoene i Stykker. SVJy. \ (forvansket:) A stoj li·fram¶ o knop¶è æ Nöw· forve ham! = jeg stod ligefrem og knyttede (?) næven foran ham. Hards (HPHansen.Opt.).
| knub·bande | Çknubbe |
| Sidens top | |