ÇknubÌknubbe

knub·bande

verb.

[< Çknubbe 5; spor. i MVJy´N]

= bande voldsomt. han sad o knop¶bande o¶, te de wa sand· = han sad og knubbandede på, at det var sandt. Hards (HPHansen.Opt.).

ÇknubÌknubbe
Sidens top