gnu
gnufle| gnu | gnufle |
verb. _ med sideformerne gnukke, knubbe. _ gno÷p/gno§p/gnop (K 1.4) alm.; gnov, gnof $Vroue; gnob $Fjolde; også gnup $Tved; også gno§k $$Tvis; også knop, knåp spor. i MØJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[sideformen gnukke skyldes formentlig usikkerhed om klusilens kvalitet efter klusilspring; formen knubbe kan skyldes påvirkning fra Çknubbe 3 (men jf. generelt om g/k i forlyd Dialektstudier.II.51)]
= gnide med små bevægelser, især for at standse kløe mv. [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´NØ, desuden $Fjolde] hon gno§kèr år¶denli o¶èr (= hun gnukkede ordentlig på det), dvs. gned, gnubbede tøjet på vaskebrættet eller mellem hænderne. Skautrup.H.I.260. Haj stor å gnobbær sæ op æ We¶gæn = han står og gnubber sig op ad væggen. Vends. (overført:) han gno(¶)vè sæ åp ar mæ æ hièlè ow§tèn (= han gnubbede sig op ad mig hele aftenen), dvs. trængte sig på. $Vroue.
| gnu | gnufle |
| Sidens top | |