Jysk Ordbog - knubbe (2)

Se også Ìknubbe (verb.)

Çknubbe

verb. _ med sideformen gnubbe, nubbe _ knop/kno÷p/kno§p (jf. K 1.4) alm.; knå§p $Jelling; knup $Agerskov; (i betydning 2´3) gnop/gno÷p/gno§p $Fjolde, sideform spor. i Nørrejy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1). _ passiv: grundform + ´ès alm.; knåpès MØJy´S; knupès $Hostrup; knu§pès FrøsH (SVJy); Áknopès $Bov, Als (AlsOrdsaml.); (i betydning 3:) også gnopès/gno§pès (jf. K 1.4) $Fjolde, spredt i Nørrejy; også nopès/no§pès spor. i Østjy. _ bøjning: som passiv af Ìknubbe.

[jf. nedertysk gnuppern, knuppern (= tygge, så det knaser); sideformen gnubbe skyldes vel delvis sammenblanding med gnubbe, mens formen nubbe blot skyldes forlydsforenkling]

Næste betydning

1) (upersonligt) = give en knasende lyd [spor. i NJy og Hards] Kålrabi knopèr, når hestene spiser dem. AEsp.Læsø.II.160. de knopper ve æ Tæñ (= ved tænderne), dvs. det giver Lyd, når det bides i Stykker, om alt hårdt. Holmsland (Røjkjær.Opt.).

Forrige betydning - Næste betydning

2) = knække, knase (noget hårdt) mellem tænderne [spredt i NVJy, spor. i Østjy, Hards, SVJy og SønJy´N] knupp’ = tygge noget haardt, der springer for Tænderne, f. Eks. Pebernødder, Sukker. Lars.Ordb.126. do skal e§k kno§p så möj¶ o di kna¬¶, fo do fow¶r e§k flièr = du skal ikke knase så meget på din (sukker)knald, for du får ikke flere. $Agger. a ka li¿ èn båls èn gåµ¶ imæ¬·, mæn a æ så slæm¶ te å knå§p o dæm = jeg kan lide et bolche engang imellem, men jeg er så slem til at knase dem. $Jelling. (dén) byggrynsgrød er ikke kogt nok, man kan snart ikke knup de store gryn. SVJy. _ (overført, spøgende:) æ Støk Pløg knoppe æ Sownraad = knægten (jf. pløg x) knubbede (dvs. "tog fusen på") sognerådet. *Sall (SkiveU. 26/11 1915). \ også kaldt: knubse. knopsèr = tygger (flæskesvær). *KærH (Vends).

Forrige betydning - Næste betydning

3) = tygge voldsomt, gnave (på noget) [vel videreudvikling < betydning 2; spor. afhjemlet] gno§p, kno§p = tygge på noget hårdt, men ikke sprødt, fx brusk, ben i fjerkræ, tæt hårdt brød, skorper. $Torsted. vi har ikke (regulært) kjöd. Om søndagen har vi (her ude på hedeegnen) nogle kjödben, vi sidder og knupper på. Krist.JyA.T.III.32. ka do knop dæñ¶ mæ¬·maÛ ¡i dæj = (kan du) sætte (den mellemmad) tillivs? $Darum. \ også kaldt: gnupse. jo længere han gnubsede paa den haarde Skorpe, jo mere arrig blev han. *Mols (JKattrup.J.114).

Forrige betydning - Næste betydning

4) (om heste, i reciprok passiv:) knubbes [Vends´S, Him´MV, spredt i Thy´S, på Mors, i Hards´N, MØJy´S og ØSønJy (±S), spor. i øvrige Østjy´M, SVJy og Sønderjy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

hæ·sten (= hestene) gnoppes, når de samtidig gnasker hinanden i manken ved at krydse halsene. AEsp.VO.I.25. æ ¡hæ·st di stor o ¡kno§pès, de æ i væn¡ska¿bèliªhi¶è da, di ¡klø¿è væ¡añè mæ a ¡mu·l = hestene står og knuppes; det er i venskabelighed da, de klør hverandre med mulen. $Ål. knopès, om Heste, der kæler for hinanden, ved gensidig at bide (gnubbe) i hinandens Hud. $Havbro. nubbes ¨ om Heste, som kløe hinanden med Tænderne. Bjerre (Plesner.1818). \ (også, i aktiv:) knubbe (en anden hest) [spor. afhjemlet] knup (= knuppe), om Hesten, der gnaver den anden Hest. $Agerskov. Hoppen gnopper Føllet (= slikker det nyfødte føl rent). Vends. di ¡knopè dæm = de knubbes, om Heste der klør hinanden. $Fjolde.

Forrige betydning

5) = skænde (på); bande [spor. i Hards´N] hañ gor o kno¶per o dæm, om en Mand, der stadig skjænder på sine Børn el. Folk. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Om a war i Kri? Jow det kan I knopp o = om jeg var i krig? jo, det kan I bande på (el. "bide spids på"). Noe´Nygård.P.76.

Ìknubbe	Ìknubbel
Sidens top