ÇknortÌknorte

Se også Ìknort (subst.), Çknort (subst.)

Èknort

subst. _ med sideformerne knorte, knøt. knåt alm.; knot $Jelling, sideform i Hards; også *knøt spor. i Vends´V og Him´Ø; også knå§t, kno§t Hards (Røjkjær.Opt.); også *knoet NØDjurs. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er alm.; kno§tèr Sall (Lyngby.Opt.); knå§t $Vejrum; kno§t $Jelling; knå§tè VSønJy.

[vist sammenblanding af (mindst) to ældre ord (jf. ODS. Knort og Knot); JO.s opdeling Ìknort _ Èknort er semantisk´geografisk motiveret]

 Næste betydning

1) = forhøjning, tue, mindre høj [Sall´N, Hards´SV, SVJy´NV, spredt i Hards´NØ, Fjends´N og på Mors, spor. i øvrige Nordjy, desuden $Agerskov; se kort; syn.: Ìknak 1]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

a fi¬¶ øwèr en knot o æ væj = jeg faldt over en ujævnhed på vejen. $Vroue. hwor mild’ jens Tanker ka’ blyw’, / nær en kjender hwer Knot og hwer Vrej (= hvor milde ens tanker kan blive, når man _ ved gensyn med sin hjemegn _ kender) hver Knold og Sving i Vejen. Aakj.MM.143. I et kuperet Terræn siger vi f.eks.: der grour for lidt på dem hy’v Knotter, de stoer beje i er Slunner (= der gror for lidt på de høje knorter, det (nemlig afgrøden) står bedre i lavningerne, jf. Ìslunde). Hards. Ploven er så slem te å rend få langt i (= skære sig for dybt ned), nå jæ kjørre øvve den Knot (= når jeg kører over den forhøjning). Djurs. Hun måtte ¨ hvile sig oppe på Hjælm hede, hvor der endnu er en höj, de (efter hende) kalder Kjæn Swåt hende knåt (= Kirsten Sorts høj). Ommers (Krist.DS.IV.152). \ som stednavn (om forstrand, der overskylles ved højvande) [HvidingH (VSønJy)] Knotter ¨ saaledes kaldes ¨ Enge udenfor »Fennerne, det er først knotteret (jf. knortet 2) ¨ da Engen danner sig ¨ siden bliver det slet (= jævn) Eng, når Hullerne fyldes. BrønsSg. vi bjerret syv las hø ue å Brøns knå¶te = vi bjærgede (høstede) syv Læs Hø ude på Brøns Strandenge. BrønsSg.

 Forrige betydning

2) = lille dynge/mængde; en smule [vel videreudvikling < betydning 1; spredt i SVJy´N (inkl. nabosogn i Hards), desuden én kilde i Ommers´S og én kilde fra Vends; kun i yngre kilder] en lille knot brugtes oftest om hø el. halm el. maaske tørv. ØHorneH. Der står en lille knot (= et lille læs) hø tebåg ud i æ eng (= tilbage ude i engen). NHorneH. En lille Knot = en lille Ting af hvad som helst. NHorneH. \ (spec.:) en knot sne = en omgang vinter hen på foråret; vi fik en knot sne igen. *HammerumH. knot = lille ting, fx snefnug ¨ lille uldtotlignende sky, der løsriver sig fra skymassen. *AEsp.VO.II.127.

ÇknortÌknorte
Sidens top